Sygeplejerske

Få et overblik over nogle af de afdelinger, patienter og opgaver, du kan møde.

Medicinske og kirurgiske sengeafdelinger
Her arbejder du med mennesker indlagt med sygdomme eller efter operationer - fx:

• Nyopereret med udskiftet knæ
• Ældre mand med hjertesvigt
• KOL-patient med vejrtrækningsbesvær

Du holder øje med patienternes tilstand, giver medicin og støtter patienterne i at genvinde deres styrke, så de kan klare sig selv igen.

Skadestuer
Her møder du mennesker med akutte skader eller sygdomme - fx:

• Cyklist med brækket arm
• Barn med alvorlig allergisk reaktion
• Ældre kvinde med hovedskader efter fald

I tæt samarbejde med andre faggrupper vurderer du patienternes tilstand, yder akut behandling og sikrer, at de får den rette hjælp – fx ved at stoppe blødninger, berolige eller lindre smerter.

Ambulatorier og dagafsnit
Her møder du mennesker, der kommer til planlagte undersøgelser - fx:

• Diabetespatient til kontrol
• Kræftpatient til kontrol efter operation
• Patient til kikkertundersøgelse

Du assisterer lægerne, tager prøver, laver undersøgelser og vejleder patienter i at håndtere deres sygdom – fx ved at justere medicin, give kostråd og vejlede i livsstilsændringer.

Intensiv- og akutafdelinger
Her møder du mennesker med livstruende tilstande, der har brug for tæt overvågning - fx:

• Patient med akut organsvigt
• Trafikoffer med alvorlige skader
• Patient med livstruende infektion

Du overvåger patienterne døgnet rundt, tilpasser behandlingen og samarbejder tæt med læger og specialister for at sikre den bedst mulige pleje og behandling.

Psykiatriske afdelinger
Her hjælper du mennesker med psykiske lidelser - fx:

• Ung med PTSD efter traume
• Voksen med skizofreni
• Person med bipolar lidelse

Du støtter patienterne i at finde ro, og giver dem i samarbejde med psykologer og terapeuter redskaber til at skabe en struktureret hverdag, der understøtter deres behandling.

Børneafdelinger
Her arbejder du med børn og unge fra 0 til 18 år og deres forældre. Det kan fx være:

• Baby med høj feber pga. infektion
• Barn med astma og vejrtrækningsbesvær
• Teenager med epilepsi

Du overvåger deres tilstand, lindrer smerter og ubehag, og du er også med til at skabe tryghed for både barnet og forældrene gennem omsorg og vejledning.

Barselafdelinger
Her arbejder du særligt med nybagte mødre – fx:

• Mor med diabetes
• Mor med psykiske udfordringer
• Mor, der har født ved kejsersnit

Du observerer mødrene for komplikationer i forbindelse med deres sygdom og barselsforløb samt hjælper dem med praktisk pleje ved behov.

Kræftafdelinger
Her støtter du mennesker i kræftbehandling - fx:

• Kræftpatient i kemoterapi
• Kræftpatient i livets sidste fase
• Kræftpatient til stabilisering ifm. langvarigt forløb

Du giver behandling, lindrer smerter og hjælper patienten og deres pårørende – både ved at reducere fysiske symptomer og skabe tryghed i en svær tid.

I kommunerne arbejder sygeplejersker ofte inden for:

Hjemmesygepleje
Som hjemmesygeplejerske besøger du borgere i deres eget hjem.

Du arbejder med borgere, der har behov for pleje efter operationer, ifm. kroniske sygdomme eller er i livets sidste fase.

Du hjælper også med at fremme borgernes selvstændighed og livskvalitet.

Sundhedspleje
Som sundhedsplejerske arbejder du i private hjem og på skoler med at skabe trygge rammer for børn og unges opvækst.

Du følger børn fra fødslen og rådgiver forældre om trivsel, amning, kost og udvikling.

Plejecentre og ældrecentre
På pleje- og ældrecentre arbejder du med ældre borgere, der ofte har flere kroniske sygdomme eller behov for hjælp i hverdagen.

Du har som oftest en koordinerende rolle ift. at yde omsorg, sikre korrekt medicinhåndtering samt støtte op om beboernes trivsel og livskvalitet.

Sundhedscentre
På sundhedscentre arbejder du med borgere, der har behov for hjælp til genoptræning, sygdomsbehandling eller livsstilsændringer.

Du kan for eksempel hjælpe med kronikerforløb, smertelindring eller koordinere tværfaglige indsatser for at fremme borgernes sundhed.

Kommunale akutfunktioner
I en kommunal akutfunktion arbejder du med borgere, der har brug for akut pleje i hjemmet.

Du yder behandling for sygdomme, skader eller forværring af kroniske lidelser, så indlæggelse kan undgås.

Socialpsykiatriske botilbud
På socialpsykiatriske botilbud arbejder du med mennesker, der har psykiske lidelser og ofte komplekse sociale udfordringer.

Du støtter beboernes mentale sundhed og bidrager til en stabil og tryg hverdag gennem dialog og aktiviteter.

Som sygeplejersker kan du fx også arbejder her:

Lægepraksis
Som sygeplejerske i en lægepraksis arbejder du med patienter, der har akut eller kronisk sygdom, eller som har brug for forebyggende behandling.

Du kan hjælpe med at tage prøver, give vaccinationer, rådgive om livsstil og assistere lægen i daglige opgaver.

Hospice
På et hospice arbejder du med patienter i den sidste fase af livet.

Din hovedopgave er at sikre lindring af smerte og ubehag samt at give følelsesmæssig støtte til både patienten og de pårørende.

Fængselsvæsenet
Som sygeplejerske i fængslet arbejder du med indsatte, der kan have både fysiske og psykiske sundhedsproblemer.

Du behandler sygdomme, rådgiver om mental sundhed og håndterer medicin, samt sikrer pleje i tilfælde af fysiske skader.

Arbejdstilsynet
I Arbejdstilsynet arbejder du med at sikre arbejdsmiljøet ved at vurdere sundhedsrisici på arbejdspladser og rådgive om forebyggelse af arbejdsskader.

Du kan også være involveret i at rådgive virksomheder om psykisk arbejdsmiljø og ergonomi.

Asylcentre
Som sygeplejerske på et asylcenter arbejder du med asylansøgere, der kan have fysiske og psykiske traumer som følge af flugt.

Du yder akut pleje, vaccinering og rådgivning om sundhed og hygiejne, samt hjælper med at identificere og behandle sygdomme.

Forsvaret
Som sygeplejerske i forsvaret arbejder du med militært personel, som kan være udsat for fysiske skader eller mentale belastninger.

Du er ansvarlig for at yde førstehjælp, forebyggende sundhedspleje og behandling af sygdomme, samt støtte under træning og missioner.

Medicinalindustrien
I medicinalindustrien arbejder du ofte med forskning, udvikling og testning af medicin og behandlinger.

Du kan også være involveret i at uddanne sundhedspersonale om nye produkter eller arbejde med kliniske forsøg.

Forsker
Som sygeplejerske og forsker arbejder du med at udvikle ny viden inden for sygepleje og sygeplejepraksis.

Undervisning
Som underviser på en professionshøjskole eller social- og sundhedsskole underviser du kommende sundhedsprofessionelle om sygepleje.

Mange sygeplejersker rejser også ud med deres fag. Det sker bl.a. gennem:

• Nødhjælpsorganisationer
• Læger Uden Grænser.

Der findes 7 specialuddannelser, der bygger videre på en uddannelsen til sygeplejerske:

• Anæstesisygepleje (narkosesygeplejerske)
• Intensiv sygepleje
• Psykiatrisk sygepleje
• Kræftsygepleje
• Infektionshygiejne (hygiejnesygeplejerske)
• Sundhedspleje (specialuddannelse til sundhedsplejersker)
• Den borgernære sygepleje.

Andre muligheder for videreuddannelse
Med en uddannelse som sygeplejerske åbnes også døre til:

• Kandidatuddannelser på danske og udenlandske universiteter.
• Forskeruddannelser (ph.d.)
• Diplomuddannelser
• Masteruddannelser.

Sygeplejefaget fylder lidt over halvdelen af uddannelsen og er kernen i din uddannelse som sygeplejerske.

Du lærer at:

• Yde god pleje og omsorg og gøre en forskel for patienter og borgere.
• Observere, vurdere og handle i hverdagens plejeopgaver og akutte situationer.
• Bruge medicinsk udstyr og digitale værktøjer til at monitorere og forbedre behandling.
• Håndtere komplekse situationer og træffe kliniske beslutninger i samarbejde med andre faggrupper.
• Kommunikere respektfuldt med patienter og pårørende for at skabe tryghed.

Desuden opbygger du stærk faglig viden og arbejder med etiske overvejelser, så du kan tage ansvar i svære situationer.

Som sygeplejerske er det vigtigt at have et bredt fundament af viden og kompetencer, der strækker sig ud over selve sygeplejefaget.

Her er en oversigt over de øvrige fagområder, du vil møde på uddannelsen, og hvorfor de er relevante for din fremtid som sygeplejerske:

Natur- og sundhedsvidenskabelige fag

Sygdomslære: Her lærer du om, hvordan sygdomme opstår, udvikler sig, og hvordan de behandles.

Dette er fundamentet for at forstå patienternes udfordringer og yde den rette pleje.

Farmakologi: Faget handler om medicin – hvordan det virker, doseres, og hvilke bivirkninger der kan opstå.

Det giver dig sikkerhed i at håndtere medicin korrekt.

Anatomi, fysiologi og biokemi: Du får indsigt i, hvordan kroppen fungerer, fra celler til organer.

Denne viden er essentiel for at forstå sundhed og sygdom.

Mikrobiologi: Lær om bakterier, vira og andre mikroorganismer, der kan påvirke helbredet.

Det er vigtigt for at forebygge og håndtere infektioner.

Ernæringslære: Fokus på, hvordan kost og ernæring påvirker sundhed og helbredelse.

Det hjælper dig med at rådgive patienter om deres ernæringsbehov.

Ergonomi: Du lærer at arbejde sikkert og undgå skader, både på dig selv og dine patienter, når du hjælper dem.

Samfundsvidenskabelige fag

Folkesundhed: Faget fokuserer på, hvordan vi kan fremme sundhed for hele befolkningen.

Du lærer om forebyggelse og sundhedsfremme på et bredere niveau.

Organisation/ledelse og jura: Forståelse for sundhedsvæsenets opbygning, love og regler er vigtigt for at navigere i din hverdag og tage ansvar i komplekse situationer.

Sociologi: Du får indsigt i, hvordan sociale og kulturelle faktorer påvirker sundhed og sygdom.

Det hjælper dig med at forstå patienter i forskellige livssituationer.

Humanistiske og pædagogiske fag

Kommunikation og psykologi: Du lærer at forstå og kommunikere med patienter og pårørende, også når de står i svære situationer.

Pædagogik: Fokus på undervisning og vejledning, som gør dig i stand til at lære patienter og kolleger, hvordan de kan håndtere sundhedsrelaterede udfordringer.

Etik, filosofi og religion: Du reflekterer over etiske dilemmaer og møder forskellige livssyn.

Det styrker din evne til at træffe gode beslutninger og respektere patienternes værdier.

Sundhedspædagogik: Du lærer at planlægge og gennemføre sundhedsfremmende aktiviteter, der giver patienter og borgere bedre forudsætninger for at tage vare på deres eget helbred.

Forskningsmetodologi: Dette fag giver dig redskaber til at forstå og anvende den nyeste forskning i dit arbejde. Det sikrer, at din praksis er evidensbaseret.

Disse fag supplerer sygeplejefaget og sikrer, at du som færdiguddannet sygeplejerske har en dybdegående forståelse af sundhed og sygdom, kan kommunikere professionelt og tage ansvar i komplekse situationer.

Se uddannelsens studieordning, semesterbeskrivelser og øvrige dokumenter.

Se studiedokumenter

Holdundervisning er en blanding af oplæg fra undervisere og diskussioner i klassen.

Det hjælper dig med at forstå komplekse emner og skabe et godt fundament for den praktiske del af uddannelsen.

Fx er der fokus på at give dig:

• Forståelse af kroppens anatomi og fysiologi.
• Indsigt i forskellige sygdomme og deres behandling.
• Mulighed for at diskutere etiske dilemmaer, fx hvordan man bedst støtter i svære situationer.

I grupper arbejder du med konkrete problemstillinger fra virkeligheden.

Sammen med dine medstuderende finder I løsninger, der træner jer i at samarbejde om komplekse sundhedsproblemer.

Det forbereder dig på at arbejde i teams, som er en stor del af hverdagen som sygeplejerske.

Fx arbejder du med at:

• Planlægge sygeplejen til en patient eller borger med sundhedsudfordringer.
• Analysere og forbedre patientforløb på tværs af sektorer, fx fra hospital til hjemmepleje.
• Efterbearbejde de emner, der er blevet undervist i på hold.

Den praktiske del af undervisningen foregår i færdighedslaboratorier.

De er indrettet som en sengestue på en sygehusafdeling eller som en privat bolig.

I trygge rammer kan du afprøve og øve mange af de opgaver og sygeplejefærdigheder, du kommer til at stå over for, når du skal i praktik eller i job som sygeplejerske.

Fx lærer du at:

• Måle puls og blodtryk og vurdere, hvordan resultatet påvirker patienten.
• Give injektion med medicin og sikre korrekt dosering.
• Have god hygiejne og overholde sterile principper.

Her øver du dig på simulationsdukker i realistiske situationer i trygge rammer.

Det hjælper dig med at træne klinisk beslutningstagning og kommunikation i situationer, der passer til dit uddannelsestrin - fra basale færdigheder til pressede og svære situationer.

Fx kan der være fokus på at:

• Føre en samtale med en patient i eget hjem om deres bekymringer og udfordringer.
• Håndtere en akut situation, fx en patient med vejrtrækningsproblemer, et hjertestop eller en allergisk reaktion.
• Samarbejde med andre sundhedsprofessionelle om en kompleks patient.

Teknologier er en del af undervisningen
Teknologier som medicinsk udstyr, telemedicin og VR er også en del af den praktiske undervisning.

Med VR-teknologi kommer du fx til øve dig i at handle hurtigt ved hjertestop, træne samtaler med patienter i krise og lære at udføre medicinske procedurer i realistiske, men trygge omgivelser.

I casebaseret undervisning arbejder du med virkelige eller fiktive cases, som sætter din viden i spil.

Her bruger du din teoretiske viden og erfaringer til at finde løsninger på konkrete problemer. 

Det lærer dig at tænke analytisk og anvende teori i praktiske situationer. 

Fx kan du arbejde med at:

• Analysere en patients symptomer og planlægge plejen, fx for en patient med diabetes, KOL eller hjertesvigt.
• Finde løsninger på problemer, der opstår ved sektorovergange, fx fra hospital til egen bolig.
• Evaluere plejeplaner og juster dem efter patientens udvikling.

Du får løbende feedback fra undervisere på uddannelsen og kliniske vejledere på praktikstederne.

Det hjælper dig med at forstå, hvad du gør godt, og hvordan du kan udvikle dig. 

Fx kan der være fokus på at:

• Forbedre din kommunikation med patienter efter en simulationsøvelse.
• Justere en plejeplan for bedre at imødekomme patientens behov.
• Reflektere over dine handlinger i klinikken og udvikle nye kompetencer.

I praktikken lærer du at:

• Tale med mennesker i vanskelige situationer
• Udføre tekniske procedurer
• Planlægge din egen tid
• Vurdere og begrunde dine handlinger
• Samarbejde
• Vejlede borgere om sundhed.

Du lærer at samarbejde med andre faggrupper for at skabe de bedste løsninger for borgerne og patienterne. Og via dit samarbejde med sygeplejersker i praksis udvikler du en professionel adfærd.

Vejledning og evaluering
I praktikken er du tilknyttet en klinisk vejleder, som er en erfaren sygeplejerske med særlig uddannelse i vejledning.

I praktikken samarbejder du med din vejleder om at udarbejde og følge din individuelle studieplan, så du kan opfylde både uddannelsens krav og dine egne ønsker og uddannelsesbehov.

Evaluering er et vigtigt element i praktikken, så du hele tiden kender dit faglige standpunkt og ved, hvad du skal arbejde med at videreudvikle. Desuden er der prøver.

Din praktik kan foregå på offentlige sygehuse, i social- og sundhedsvæsenet (fx i hjemmeplejen), i psykiatrien og inden for sundhedspleje, og skal omkring følgende områder:

• Børn
• Barsel
• Kirurgi
• Medicin
• Ældre
• Hjemmesygepleje
• Psykiatri.

Sygeplejerskeuddannelsen i Odense har praktikpladser i kommunerne Assens, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Kerteminde og Odense. Praktikken på sygehuset er på OUH i Odense.

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle har praktikpladser i kommunerne Kolding, Fredericia, Middelfart og Vejle. Praktikken på sygehuset er på Sygehus Lillebælt (Kolding, Middelfart og Vejle).

Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg har praktikpladser i kommunerne Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø. Praktikken på sygehuset er på OUH i Odense og Svendborg.

Praktik i udlandet
Læs mere under Internationale muligheder

Du kan tage på et udlandsophold i din studietid på 3 måder:

• En praktikperiode i udlandet
• Et studieophold ved en uddannelsesinstitution i udlandet
• Kurser af kortere eller længere varighed i udlandet.

Vi har erfaringerne med at sende studerende til lande i store dele af verden – både i og uden for Europa.

Økonomi og udlandsophold
Du kan tage din SU med under dit udlandsophold. Derudover er der forskellige muligheder for at søge om stipendier – alt efter hvor du rejser hen.

Du har også mulighed for at sætte en international vinkel på din uddannelse ved at vælge et engelsksproget teoriforløb på UCL’s sygeplejerskeuddannelse.

Via Internationalisation at Home kan du tage teoretiske forløb i Danmark sammen med udenlandske studerende.

I kvote 1 sker optagelsen alene ud fra dit eksamensgennemsnit fra én af følgende eksamener:
STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF.

Ingen specifikke adgangskrav.

Kvote 1 - generel information

I kvote 2 bliver du optaget på en samlet vurdering af dine kvalifikationer – eksamen, erhvervserfaring, motivation m.m.

Adgangsgivende uddannelse

Gymnasial uddannelse
STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF.
Ingen specifikke adgangskrav.

Erhvervsuddannelse

• Ambulancebehandler.
• Social- og sundhedsassistent-uddannelsen (trin 2).
• Redderuddannelsen (speciale som ambulanceassistent).

Specifikke adgangskrav: Bestået Dansk C, Naturfag C og Engelsk D.

Enkeltfag
9 måneders erhvervserfaring (min. 30 t/u) samt 4 beståede gymnasiale enkeltfag:

• Dansk A.
• Engelsk B.
• Enten Biologi B, Fysik B, Kemi B eller Matematik B.
• Enten Samfundsfag C eller Psykologi C.

Udenlandsk uddannelse
Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen (inkl. IB), der kan sidestilles med en dansk adgangsgivende eksamen.

Udenlandsk eksamen
Sprogkrav

Ingen adgangsgivende eksamen
Har du ikke en adgangsgivende eksamen eller opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du få foretaget en individuel kompetencevurdering (IKV).

Individuel kompetencevurdering

Kvote 2 kriterier

Vi lægger vægt på:

• Karakterniveau i adgangsgivende eksamen
• Karakterniveau i adgangsgivende enkeltfag.
• Motiveret ansøgning.
• Relevant erhvervserfaring min. 3 mdr. min. 20 t/u. Erfaring fra praktikforløb fra en anden uddannelse, fx social- og sundhedsassistentuddannelsen, tæller ikke.
• Anden erhvervserfaring min. 3 mdr. min. 20 t/u.
• Udlands- eller højskoleophold min. 2 mdr.
• Aftjent værnepligt.
• Frivilligt arbejde.
• Om du er Elitesportsudøver jfr. UCL Elitesport-kriterierne.

Krav til dokumentation

Motiveret ansøgning
Vi anbefaler dig at lave en motiveret ansøgning (max 1 A4-side) med fokus på:

• Hvorfor du gerne vil være sygeplejerske.
• Hvad der særligt tiltrækker dig ved sygeplejeprofessionen.
• Relevante kompetencer i forbindelse med sygeplejerskeuddannelsen.
• Hvordan du har søgt viden om uddannelsen.
• Overvejelser om dit virke som sygeplejerske.

Kvote 2 - generel information

Har du en social- og sundhedsassistentuddannelse samt erhvervserfaring som social- og sundhedsassistent, kan du søge om optagelse på et særligt tilrettelagt studieforløb i Odense, Vejle og Svendborg

Forløbet gør det muligt at gennemføre sygeplejerskeuddannelsen på kortere tid.

Sygeplejerske - merit