Bioanalytiker

På klinisk biokemiske afdelinger er en af kerneopgaverne prøvetagning på ambulante og indlagte patienter.

Her udfører man analyser på blod, urin, ledvæsker og spinalvæsker.

Bioanalytikere udfører hovedsagligt analyserne på automatiseret analyseudstyr og i enkelte tilfælde ved manuelle metoder.

Analysesvarene indgår i diagnosticering og behandling af patienter med fx diabetes eller stofskiftesygdomme.

På klinisk mikrobiologiske afdelinger udfører bioanalytikere analyser, som kan afgøre, om en patient har eller har haft en infektion.

De undersøger, om der er bakterier, vira, svampe og parasitter eller antistoffer i patientprøven.

Prøvematerialet dyrkes og analyseres herefter for at bestemme mængden og arten af mikroorganismer samt om de er antibiotikaresistente.

Der udføres også en del analyser med PCR og massespektrometri.

På afdelinger for klinisk immunologi udfører man analyser, der skal sikre, at blodtransfusioner og transplantationer sker uden risiko for patienterne.

En af kerneopgaverne er tapning af donorer. Donorblod bliver derefter undersøgt for at sikre, at smitsomme sygdomme som fx hepatitis og HIV ikke bliver givet videre.

Der anvendes bl.a. immunkemiske metoder og molekylærbiologiske metoder.

På afdelinger for klinisk fysiologi og nuklearmedicin foretager bioanalytikeren undersøgelser direkte på patienten.

Det sker typisk for at diagnosticere eller monitorere sygdomme som fx kræft.

Det kan også være fysiologiske undersøgelser i form af scanninger af fx hjerte, lunger eller nyrer, hvor der injiceres radioaktive sporstoffer.

På afdelinger for klinisk patologi undersøger man væv fjernet ved operation samt celleprøver med henblik på at stille en diagnose (fx kræft) eller monitorer behandlingseffekt.

Bioanalytikeren sørger for, at vævet bliver skåret meget fint og farvet så eventuelle forandringer eller sygdom kan ses i et mikroskop.

Der anvendes også metoder som PCR, sekvensering og flowcytometri.

På neurofysiologiske afdelinger undersøger man patienter, hvor der er mistanke om sygdomme i nervesystemet og musklerne.

Det kan fx være epilepsi, dissemineret sklerose, nervebetændelse, nerveskader og muskelsvind.

Undersøgelserne foretages ved måling af de elektriske signaler som dannes fra nervesystemet og muskulaturen.

Der udføres analyser til udredning for arvelige og komplekse sygdomme samt gives genetisk rådgivning til patienter og pårørende.

Der anvende primært avancerede molekylærbiologiske metoder som next generation sequencing.

På uddannelsen lærer du at forstå, udføre og kvalitetssikre de undersøgelser og analyser, som bioanalytikere typisk arbejder med.

Du lærer at analysere alt fra bakterier til organer
Fagene bioanalyse, bioanalytisk diagnostik samt laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser fylder cirka 30 procent af uddannelsen.

Her lærer du at analysere biologiske prøver som blod, celler, væv, organer, DNA og bakterier.

I fagene humanbiologi og biomedicin lærer du om sammenhænge mellem analysesvar og sygdomme. Det er relevant i forhold til at stille diagnoser, behandle og forebygge.

Og så bliver du klædt på til at sikre, at analysesvarene har høj kvalitet. Det er afgørende, at analyserne er nøjagtige, da en eventuel behandling af en patient er afhængig af en korrekt diagnose.

Du lærer også om skanninger og sikkerhed
Derudover lærer du også at lave forskellige skanninger og fysiologiske undersøgelser som fx elektrokardiogram (EKG).

Der er også fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og hygiejne.

Talentforløb
I løbet af uddannelsen kan du søge optagelse på særlige talentforløb, hvor du arbejder med et område, du har særlig interesse for.

Talentforløbene kræver en øget arbejdsindsats, og du får mulighed for at få ekstra ECTS-point uden at forlænge uddannelsen.

Undervisningen veksler mellem teoretisk og praktisk undervisning i laboratorier.

Du har både holdundervisning, gruppearbejde og projektarbejde, og så får du også muligheden for at prøve teorien af i praksis i vores laboratorium.

Undervisningslokaler ligner virkelighedens verden
Den praktiske del af undervisningen foregår bl.a. i bioanalytikeruddannelsens laboratorium.

Her får du mulighed at afprøve nogle af de teknologier, analyser og færdigheder, du også skal bruge, når du kommer ud i praktikken på et sygehus.

Sundhedsvidenskabelige fag

• Bioanalyse
• Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling
• Bioanalytisk diagnostik
• Biomedicin
• Folkesundhedsvidenskab
• Praksisinnovation og entreprenørskab.

Naturvidenskabelige fag

• Laboratoriemedicinske undersøgelser
• Analyser
• Biostatistik
• Humanbiologi
• Molekylærbiologi
• Teknologi.

Samfundsvidenskabelige fag

• Jura
• Sundhedsøkonomi
• Organisation og ledelse
• Socialpsykologi og samarbejde
• Informations- og kommunikationsteknologi
• Videnskabsteori og forskningsmetodologi.

Humanistiske fag

• Etik
• Kommunikation
• Professionsetik.

Se uddannelsens studieordning, semesterbeskrivelser og øvrige dokumenter.

Studiedokumenter

Praktikken er en vigtig del af bioanalytikerudddannelsen.

Det er her, du for alvor prøver teori og færdigheder af i praksis og kommer tæt på patienternes virkelighed med sygdom eller en ukendt diagnose.

Eksempler på opgaver i praktikken
Her er nogle eksempler på hvad, du kan komme til at arbejde med i praktikforløbene:

• Fra patientprøve til analyse af prøver og svarafgivelse til den behandlende afdeling.
• Fra patientmodtagelse til udførelse af patientundersøgelse og afslutning af undersøgelse.
• Kvalitetssikring af analyser og undersøgelser, så man kan stole på resultaterne.
• Fra donormodtagelse til tapning af blod og fra fremstilling af blodkomponenter til klargøring af blod til blodtransfusion.

Krav til dig, når du er i praktik
Hygiejne er en høj prioritet. Derfor er det et krav, at du under praktikforløbet bærer uniform med korte ærmer, har opsat hår mv.

Bioanalytikere arbejder døgnet rundt alle dage i året. Dine mødetider vil typisk være mellem kl. 7 og 16 på hverdage, men der kan forekomme vagter om aftenen eller i weekender.

Du skal være indstillet på at have tæt kontakt med borgere, donorer samt ambulante og indlagte patienter, hvor nogle kan være alvorligt syge.

Vejledning i praktikken
I alle praktikforløbene er du tilknyttet en klinisk underviser eller vejleder, og i det daglige arbejder du under deres eller en anden bioanalytikers supervision.

Efterhånden som du udvikler dig, kommer du til at arbejde mere og mere selvstændigt.

Praktikken finder sted på sygehuslaboratorier på Odense Universitetshospital eller Svendborg Sygehus.

Alle studerende skal regne med at komme i praktik i én periode på Svendborg Sygehus

I sidste del af uddannelsen har du også mulighed for at komme i praktik andre steder. Du kan fx komme til udlandet, i praktik i en lægepraksis eller på et veterinærhospital.

Der er mulighed for praktikophold inden for 7 laboratoriemedicinskespecialer:

• Klinisk biokemi.
• Klinisk immunologi.
• Klinisk mikrobiologi.
• Klinisk patologi.
• Klinisk fysiologi og nuclearmedicin.
• Klinisk neurofysiologi.
• Klinisk genetik.

I sidste del af uddannelsen har du også mulighed for at komme i praktik andre steder. Du kan fx komme til udlandet, i praktik i en lægepraksis eller på et veterinærhospital.

Du kan læse mere om de 7 specialer under afsnittet Arbejdsliv og karriereveje.

Du specialiserer dig i 2-3 laboratoriespecialer
I forbindelse med praktikken kommer du ud på 2-3 laboratoriespecialer.

Klinisk biokemi er det største speciale med flest ansatte. Derfor kommer alle studerende i praktik i dette speciale to gange i løbet af uddannelsen.

Derudover får du mulighed for at ønske specialer i de resterende praktikperioder og kan derved tone din uddannelse efter interesse. Fx i forhold til om du gerne vil have et job med meget patientkontakt, eller du vil koncentrere dig om laboratoriearbejdet.

Bioanalytikeruddannelsen er en generalistuddannelse. Det betyder, at du efter uddannelsen kan søge job indenfor alle de kliniske specialer.

Du kan tage på et udlandsophold i din studietid på 2 måder:

• En praktikperiode i udlandet
• Udlandsophold i forbindelse med et valgfag.

Vi har erfaringer med at sende studerende til lande i store dele af verden - både i og uden for Europa.

Økonomi og udlandsophold
Du kan tage din SU med under dit udlandsophold. Derudover er der forskellige muligheder for at søge om stipendier – alt efter hvor du rejser hen.

Du har også mulighed for at sætte en international vinkel på din uddannelse ved at vælge et engelsksproget teoriforløb på UCL.

Via Internationalisation at Home kan du tage teoretiske forløb i Danmark sammen med udenlandske studerende.

I kvote 1 sker optagelsen alene ud fra dit eksamensgennemsnit fra én af følgende eksamener:  
STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF

Specifikke adgangskrav: Bestået enten Kemi C eller Bioteknologi A samt Matematik C. Matematik C skal være bestået med et vægtet gennemsnit på mindst 4,0.

Kvote 1 - generel information

I kvote 2 bliver du optaget på en samlet vurdering af dine kvalifikationer – eksamen, erhvervserfaring, motivation m.m.

Adgangsgivende uddannelse

Gymnasial eksamen 
STX, HF, HHX, HTX, EUX, GIF.  
Specifikke adgangskrav: Bestået enten Kemi C eller Bioteknologi A samt Matematik C. Matematik C skal være bestået med et vægtet gennemsnit på mindst 4,0.

Erhvervsuddannelse

• Social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2).
• Hospitalsteknisk assistent med speciale i neurofysiologi.

Specifikke adgangskrav: Bestået Dansk C, Naturfag C, Engelsk D, enten Kemi C eller Bioteknologi A, samt Matematik C. Matematik C skal være bestået med et vægtet gennemsnit på mindst 4,0.

Enkeltfag 
4 eller 5 beståede gymnasiale enkeltfag;

• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik C bestået med et vægtet gennemsnit på mindst 4,0
• Enten Bioteknologi A eller både Biologi C og Kemi C

Udenlandsk eksamen
Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen (inkl. IB), der kan sidestilles med en dansk adgangsgivende eksamen.

Udenlandsk eksamen
Sprogkrav

Ingen adgangsgivende eksamen
Har du ikke en adgangsgivende eksamen eller opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du få foretaget en individuel kompetencevurdering (IKV).

Individuel kompetencevurdering

Kvote 2 kriterier

Vi lægger vægt på:

• Karakterniveau i adgangsgivende enkeltfag. 
• Karakterniveau for gennemførte ekstra relevante HF-enkeltfag (Kemi B eller A, Matematik B eller A, Fysik B og Psykologi C). 
• Gennemført hele eller dele af anden relevant uddannelse/kurser. Fx SOSU-hjælper, hospitalsteknisk assistent med speciale i neurofysiologi, laborant, sygeplejerske, radiograf, pædagog, lærer, kemi, biologi, medicin eller inden for biomedicin.
• Motiveret ansøgning
• Relevant erhvervserfaring, min. 3 mdr. 30 t/u. Erfaring fra praktikforløb fra en anden uddannelse, fx social- og sundhedsassistentuddannelsen, tæller ikke.
• Anden erhvervserfaring, min. 3 mdr. 30 t/u. 
• Udlands- eller højskoleophold, min. 3 mdr. 
• Aftjent værnepligt. 
• Frivilligt arbejde, min. 3. mdr.
• Studerende for en dag ved Bioanalytikeruddannelsen 
• Studiepraktik som Bioanalytiker 

Krav til dokumentation

Motiveret ansøgning
Vi anbefaler dig at lave en motiveret ansøgning (max 1 A4-side) med fokus på:

• En personlig introduktion af dig selv. 
• Hvad bringer dig til studiet/professionen. 
• Hvorfor du gerne vil være bioanalytiker og hvordan du har fundet frem til, at du vil være bioanalytiker. 
• At du har gjort noget aktivt for at afklare, om studiet/jobbet er noget for dig. 

Kvote 2 - generel information