Karriere- og studievejledningen står klar til at hjælpe dig
Hos karrierevejledningen på UCL har du mulighed for at få hjælp til lige netop det, du mangler svar på. Om du er faglært eller ufaglært, sidder vores karriere- og studievejledere klar til at hjælpe dig videre med det, du har brug for hjælp til.
Om du vil tage en akademiuddannelse, et seks ugers kursus eller gå på aftenhold, har vi helt sikkert noget, der er relevant for dig. Udforsk dine mange muligheder nedenunder og få kontaktoplysninger på vores studievejledere.
Book en tid til vejledning hos Henrik Pabst, som har mange års erfaring inden for rådgivning, vejledning og karriereudvikling. Her er du garanteret kyndig vejledning til relevante voksen efter- og videreuddannelser.
Book en vejledning hos Henrik Pabst
Vi kan hjælpe dig med
At få papir på dine kompetencer
Har du mistet dit job, skal du til at tilegne dig nye kompetencer eller vil du gerne styrke dit CV? Så er realkompetencevurdering og merit lige noget for dig.
At få overblik over tilskudsmuligheder
Når du ønsker at dygtiggøre dig gennem et kursus- eller efteruddannelsesforløb, er der gode chancer for, at du kan få tilskud gennem en kompetencefond.
At komme hurtigt igang igen
Uanset om du skal forbedre dine kompetencer, have styrket CV’et eller overvejer et karriereskift, så kan vi hjælpe dig.
Hvilke adgangskrav er der?
Der er forskellige krav til optagelse på henholdsvis en akademi- og diplomuddannelse. For at få adgang til en diplomuddannelse, skal du enten have en kort eller mellemlang videregående uddannelse samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse på din adgangsgivende uddannelse.
For at få adgang til en akademiuddannelse, skal du have en relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU) eller en gymnasial uddannelse. Ydermere skal du have mindst 2 års erhvervserfaring efter endt uddannelse. Dog hvis du har en relevant erhvervsuddannelse, kan denne erhvervserfaring medregnes.
Du skal dog være opmærksom på, at der kan forekomme nogle særlige adgangskrav ved specifikke uddannelser. Dette kan du se på uddannelsesiderne.
Hvordan tilmelder jeg mig?
Den måde du tilmelder dig på, er gennem UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskoles hjemmeside og den online tilmeldingsknap på det enkelte modul eller kursus.
Hvad er en akademiuddannelse?
En akademiuddannelse giver dig - sammen med din erhvervserfaring - kompetencer svarende til en erhvervsakademiuddannelse (en kort videregående uddannelse). Når du har færdiggjort en akademiuddannelse, kan du vælge at læse videre på en diplomuddannelse eller en bacheloruddannelse.
Den er baseret på deltidsstudie og er bygget op af obligatoriske moduler samt valgmoduler. Dog kan enkelte diplomuddannelser læses på fuldtid.
Er du faglært, og kunne du godt kunne bruge nye input og redskaber?
En akademiuddannelse er ofte dér, hvor din videreuddannelse starter. Det er en praksisnær uddannelse, hvor der er stort fokus på konkrete værktøjer og kvalifikationer, som du kan tage med dig i dit daglige arbejde.
Akademiuddannelsen er perfekt til dig, der allerede har erhvervserfaring, men godt vil flytte dine kompetencer til næste niveau.
Se vores store udbud af akademiuddannelser.
Hvad er en diplomuddannelse?
En diplomuddannelse er en kompetencegivende videreuddannelse på bachelorniveau. Den er baseret på deltidsstudie og er bygget op af obligatoriske moduler samt valgmoduler. Dog kan enkelte diplomuddannelser læses på fuldtid.
Har du allerede en videregående uddannelse, men har behov for en stærkere eller ny faglighed?
En diplomuddannelse er en teoretisk uddannelse med et praksisrettet fokus. Uddannelsen er derfor et godt miks mellem teori og hands-on værktøjer, som du kan tage direkte med på dit job.
Se vores store udbud af diplomuddannelser.
Projekter og publikationer på UC Viden