Fysioterapeut

Det er fantastisk at kunne gøre en forskel

Troels hjælper patienter i alle aldre. Fra unge med hjernetumorer til ældre, der kæmper med kræft i lunger, hals eller andre organer.

Patienterne er ofte fysisk svækkede på grund af kemoterapi eller strålebehandling. Nogle er så trætte, at de knap kan rejse sig fra sengen.

- Jeg havde fx et forløb med en ung mand med en hjernetumor. Hans prognose var dårlig, men han drømte om at kunne gå igen.

- Det var fantastisk at se, hvordan træningen gav ham energi og livsglæde. Han fik endda så meget overskud, at han kunne spille fodbold i vores gymnastiksal.

Træning bliver en del af kræftbehandlingen

Troels motiverer patienterne til at holde sig fysisk aktive, selv når det virker uoverskueligt.

- Patienterne er ofte i en stor livskrise. Derfor er det vigtigt at støtte dem i at holde sig aktive, så de nemmere kan klare kræftbehandlingen og komme sig igen.

- Træningen kan være alt fra simpel gangtræning til styrketræning med elastikker eller bænkpres for de lidt stærkere patienter.

- Nogle er her i 2 dage. Andre er her i 3 måneder, inden vi vurderer, de er klar til at komme hjem og klare sig selv.

Træner for at undgå livsfarlige infektioner

Mange kræftpatienter har svækket immunforsvar og risikerer livstruende lungebetændelse. Derfor arbejder Troels også med vejrtrækningsøvelser.

- Jeg lærer dem, hvordan de håndterer åndenød. Og jeg træner teknikker, der styrker lungekapaciteten, så de kan hoste slim op for at undgå for eksempel lungebetændelse.

- For det er vigtigt at have fokus på, at selvom kræft kan være alvorligt, så er det ofte komplikationer som infektioner, der er den største udfordring.

Troels styrker patienternes mentale fokus

Troels møder ofte patienter i så stor en krise, at arbejdet handler om mere end fysisk træning.

- Nogle har planer for de næste fem år, men har ikke lang tid igen. Andre kan overleve sygdommen, men er helt slået ud af diagnosen.

- Jeg hjælper dem med at fokusere på det, de kan gøre noget ved, selv når tanker og bivirkninger fra kræftbehandlingen fylder.

Små skridt kan give stor livskvalitet

For de mest alvorligt syge handler det om at finde viljen til at få mest muligt ud af den tid, de har tilbage.

For andre kan det være at vende tilbage til et aktivt arbejdsliv eller klare små, men vigtige hverdagsopgaver som at tage sokker på eller lave mad til familien.

- Nogle gange er det de små ting, der giver livskvalitet.

- For eksempel når en patient efter flere dages træning selv kan rejse sig fra sengen. Det giver dem styrke og tro på, at de kan klare mere.

- Og for mig betyder det, at jeg er godt i gang med at hjælpe dem til at klare sig selv. Og det er i høj grad det, mit arbejde handler om.

Teamsamarbejde er et stort plus ved jobbet

Troels er en del af et stort team, hvor læger, sygeplejersker og terapeuter arbejder tæt sammen om at hjælpe patienterne bedst muligt.

- Vi koordinerer nøje, hvornår lægen går stuegang, sygeplejersken medicinerer eller tager patienten i bad, og hvornår jeg træner med dem.

- Det tætte samarbejde sikrer, at patienterne får mest muligt ud af deres tid på hospitalet. Og samarbejdet binder os også sammen som team.

- Det er samarbejdet og de mange små sejre, der gør mit arbejde meningsfuldt. Både for patienterne og mig.

Louise har 8-10 patienter om dagen

Louise er også afgørende, når en mandlig patient med sklerose har brug for at holde hoved og krop i form for at holde sygdommen nede.

Ham og den kvindelige fængselsbetjent er blot eksempler på to af de patienter, som Louise møder i sit arbejde på en almindelig dag som fysioterapeut.

- Jeg har 8-10 patienter i individuelle forløb samt holdtræning i løbet af en dag, siger Louise.

Det kan være meget aktive sportsfolk med sportsskader.

Og det kan også være alt fra mennesker med ryg-, nakke- eller skulderproblemer til patienter med fx Parkinson, sklerose eller følger af blodpropper.

Jeg gør en forskel mentalt og fysisk

- Jeg er både med til at gøre en forskel for mine patienter mentalt og fysisk. For det påvirker mennesker sindssygt meget psykisk, hvis de ikke fysisk kan gøre det, de er vant til at kunne.

Fængselsbetjenten Sheila er en af dem, Louise har gjort en stor forskel for.

Sheila er i sit job vant til at gå 20-25.000 skridt om dagen. Og hun har brug for at kunne lave pludselige retningsskift, når der sker uventede ting på jobbet.

Men en knæskade gjorde, at Sheila pludselig ikke kunne passe sit job.

- I starten stod tårerne ud af øjnene på Sheila lige så snart, jeg rørte hendes knæ.

Louise hjalp Sheila tilbage på jobbet

Efter et længere forløb med genoptræning sammen med Louise, er Sheila nu tilbage på sit arbejde på fuld styrke.

- Det er svært at slippe kontrollen og sige: ”Nu er min skæbne i dine hænder”. Derfor er det ekstra dejligt at se, at Sheila igen smiler og er glad, siger Louise.

- Jeg synes, at skader af den karakter er spændende. Det kræver meget af patienten at komme ovenpå igen, og det giver mig en masse motivation, at jeg følger og ser patienten over længere tid og kan se mit arbejde rykker noget hos patienten.

Læs mere om Louises job som fysioterapeut i en privat klinik

Dialogen kan fx omhandle:

• Har du fået sociale kontakter?
• Hvordan har du det på studiet?
• Fungerer du i din studiegruppe?
• Hvilke overvejelser har du op til eksamen?
• Hvordan du det med at flytte til en ny by/hjemmefra?

Hvilke typer patienter arbejdede du med?

Mange forskellige mennesker i mange forskellige livssituationer.

I min praktik i kommunen var det patienter, som var kommet hjem efter at have været indlagt på sygehuset.

Det kunne være alt fra, at de havde fået nyt knæ, ny hofte, havde problemer med skulderen eller var udskrevet efter en operation i maven.

På OUH var jeg i praktik på flere forskellige afdelinger.

På intensivafdelingen fik vi fx patienter ind efter trafikuheld, og på neurokirurgisk og neurologisk afdeling kunne det fx være folk, der var blevet opereret i ryggen eller i hjernen på grund af hjernetumor.

I min sidste praktik var jeg på et privat rehabiliteringscenter for patienter med led-, ryg- og muskellidelser.

Det var meget anderledes, fordi patienterne boede, sov, spiste og havde undervisning der.

Hvilken forskel gjorde du for patienterne?

Det var meget forskelligt de tre praktiksteder, fordi patienterne var vidt forskellige steder i deres forløb.

I min første praktik mødte jeg patienterne i kommunens genoptræningscenter eller hjemme. Her var der mest fokus på at igangsætte og vedligeholde genoptræning for at gøre borgerne i stand til at klare de ting, de kunne, før de blev indlagt.

Forløbene på OUH var væsentligt kortere, fordi patienterne ofte er på sygehuset nogle få dage. Fokus var på at undersøge, vejlede, genoptræne og sikre, at patienterne kunne få en plan for, hvordan de kunne komme til at klare sig derhjemme.

I min sidste praktik på det private rehabiliteringscenter fulgte jeg patienterne i længere tid, fordi de typisk boede der i 4 uger. Jeg lavede individuel træning og holdtræning. Fx balance-, kondition- og bassintræning. Målet var, at de skulle kunne træne videre, når de kom hjem.

Hvor har du udviklet dig mest under din praktik?

I min første praktik var jeg nærmest mere nervøs, end patienterne var. For der er så mange forskellige patienter og situationer.

I starten kunne det være svært at rumme noget så simpelt, som hvad jeg skulle spørge patienterne om.

Det var også grænseoverskridende at stå og røre ved en, jeg aldrig havde mødt før. Og det kunne være svært at tage snakke, som kan være hårde.

Men nu hvor jeg har været igennem mit sidste praktikforløb, føler jeg mig meget mere selvsikker og selvstændig.

Hvad betyder praktikken ift dit kommende arbejde?

Jeg har fået lov at omsætte en masse teori til praksis.

Under hvert praktikforløb har man en uddannet fysioterapeut knyttet til sig som vejleder.

I starten havde jeg en vejleder med mig, når jeg havde patienter til undersøgelser eller træningsforløb.

Men gradvist fik jeg mere og mere ansvar, efterhånden som vejlederne og jeg selv følte, at jeg var klar til at stå med patienterne alene.

Jeg har lært at stå på egne ben. Det har betydet, at mine kompetencer og færdigheder har rykket sig helt vildt meget, så jeg nu er tryg ved at skulle ud og udfylde rollen og være fysioterapeut.

Tanzania-praktik har givet Mie og Laura et fagligt løft
Fagligt gav de 8 ugers praktikophold også de to studerende enormt.

- Vi var i praktik på et rehabiliteringscenter. Det var en form for kostskole for unge med funktionshandicap med omkring 140 elever i alderen 16 til 24 år, siger Laura Schultz Kjær.

- Vores opgave var at styrke elevernes svagheder og vedligeholde deres funktionsniveau via træning, siger hun.

Mødte mange mennesker med livsbekræftende historier
Eleverne bor på rehabiliteringscenteret. Og derfor var Mie og Lauras arbejde en del af at give de 140 elever ting med i rygsækken, der kan styrke dem til resten af livet.

- De unge modtager fysioterapi, lærer om hvordan de klarer sig selv og uddanner sig enten til skrædder, bager, smed eller snedker, siger Mie og Laura.

- Vi mødte virkelig mange forskellige mennesker med livsbekræftende fortællinger og spændende personligheder, siger de.

Oplevede sygdomsforløb vi ikke har i Danmark
- Og så har jeg set og hørt om mange forskellige sygdomsforløb, som man ikke ser så meget af i Danmark, da de typisk er blevet behandlet hurtigere i Danmark, siger Laura.

- På den måde har jeg set meget af den teoretiske viden fra sygdomslære i praksis, siger hun.

Fik ansvar for at behandle nepalesiske patienter
Praktikken foregik på en fysioterapeutisk afdeling på et hospital i Nepals hovedstad Katmandu.

Her kom patienter med skader på ryg eller nakke. Skaderne havde de fx fået i forbindelse med konstruktionsarbejde, trafikulykker eller fald fra vandringer i Nepals mange bjerge.

- Efter noget tid stod vi selv for at behandle patienterne, og så tjekkede en af afdelingens fysioterapeuter, at vi gjorde det korrekt, siger Rebekka Preuss Madsen.

Udlandspraktik har sat tanker i gang om patientinvolvering
- I Danmark prøver fysioterapeuter at få patienterne til at reflektere over, hvad de selv kan gøre via træning. I Nepal var der meget fokus på behandling, siger Line Lundgren Tideman.

- Opholdet i Nepal har sat tanker i gang om, hvordan jeg som fysioterapeut i endnu højere grad kan involvere patienterne, når jeg har dem i forløb, siger Anne-Mette Lewke Soós.

Turen gav stor personlig udvikling og kulturel oplevelse
En jeepsafari blandt næsehorn, bjørne og krokodiller og en bjergvandring i landet med verdens højeste bjerge var blandt de mange ture i fritiden.

Og så havde de 3 studerende fornøjelsen af at bo hos en nepalesisk familie under hele opholdet.

- Udlandspraktik handler ikke kun om det faglige. Det kulturelle og den personlige udvikling er også vigtig. Og vi har virkelig lært meget personligt om os selv og en anden kultur via denne tur, siger Anne-Mette.

Du kan blive fysioterapeut ved at læse en professionsbachelor fra fysioterapeutuddannelsen. Du kan søge om optagelse til uddannelsen, hvis du har én af disse tre uddannelser: 1) En gymnasial eksamen eller et særligt HF-forløb for fremmedsprogede. 2) En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen. 3) Social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2) med engelsk B. Derudover skal du have enten biologi B eller fysik B eller geovidenskab A eller kemi B eller bioteknologi A eller matematik B.

Hvor kan man læse til fysioterapeut?
Man kan læse til fysioterapeut i Odense, København, Næstved, Roskilde, Esbjerg, Haderslev, Holstebro, Aarhus og Aalborg.

Er der lønnet praktik på fysioterapeutuddannelsen?
Nej, praktikken på fysioterapeutuddannelsen er ulønnet, men du får din SU med.

Hvad laver en fysioterapeut?
Som uddannet fysioterapeut kan du arbejde på hospitaler inden for specialiseret fysioterapi, ambulatorier og akut traume, i kommuner, idrætsorganisationer, træningscentre, på private klinikker, aftenskoler, hos private og offentlige specialinstitutioner, og inden for arbejdstilsynet, uddannelsessektoren og sundhedsteknologiudviklingen. Du kan desuden arbejde som selvstændig konsulent. En fysioterapeut arbejder med mennesker i alle aldre igennem undersøgelse, test, udredning, behandling, genoptræning, forebyggelse, sundhedsfremme. En fysioterapeut kan også beskæftige sig med rådgivning og ledelse.

Hvor lang tid tager fysioterapeutuddannelsen?
Fysioterapeutuddannelsen tager 3,5 år.

Hvad tjener en fysioterapeut?
Den gennemsnitlige løn pr. måned lå i 2019 på 31.146 kr. for en nyuddannet fysioterapeut, der er ansat i en privat virksomhed. Den lå på 31.059 kr. for en nyuddannet fysioterapeut, der er ansat i kommunen.

Hvad er forskellen på kiropraktor og fysioterapeut?
Både fysioterapeuter og kiropraktorer udfører massager, og mobiliserer led både med og uden knæk. Begge faggrupper igangsætter træning, der er målrettet patientens problem, og tilbyder information og vejledning, som kan afhjælpe og forebygge. Kiropraktorer og fysioterapeuter kan det hele, men en mindre forskel er, at kiropraktorer i højere grad er specialiseret inden for undersøgelse og behandling, hvor fysioterapeuter i højere grad er specialiseret inden for forebyggelse og genoptræning.