UCL-studerende fik oplevelser for livet i et af verdens fattigste lande
Et af verdens fattigste lande var i 30 dage hjem for 12 UCL-studerende. De fik både barske og lærerige oplevelser på en studietur, der har styrket dem, inden de bliver en del af fremtidens sundhedsvæsen.
Forestil dig at stå i et af de hårdeste slumkvarterer i et af verdens fattigste lande bare to dage efter, du har forladt trygge Danmark.
Det var bare en af flere barske oplevelser for 12 studerende fra UCL’s sundhedsuddannelser, da de var på en sundhedsfaglig studietur i 4 uger til Uganda i Afrika.
- Vi var ude og besøge en 11-årig pige, der var blevet misbrugt af hendes onkel. Jeg blev meget emotionel af at høre hendes historie. Det er sådan noget, man kun ser på film, siger sygeplejerskestuderende Fie Petersen.
- Det var grænseoverskridende at stå der fysisk og høre den lille piges historie. Jeg måtte vende mig væk, fordi jeg begyndte at græde.
- Men samtidig blev jeg også så glad over at se, at nogen kunne hjælpe hende, siger Fie.
De 12 studerende fra UCL var på besøg i slumkvarteret sammen med en forening, Tusitukirewamu (United We Stand), der hjælper kvinder og børn til bedre vilkår gennem forskellige projekter.
- Vi mødte også en ældre dame, der virkelig gjorde indtryk. Hun havde taget 11 hjemløse børn til sig, selvom hun kun havde et lillebitte hus. Foreningen havde hjulpet hende til at få huset, så hun kunne have de 11 hjemløse børn boende, siger Fie.
UCL-studerende var med til at lave HIV-test
Børnedødeligheden er meget høj i Uganda. Det samme er antallet af mennesker med HIV.
Og fattigdommen er så markant, at den primære indtægtskilde er prostitution for mange af de kvinder, der bor i slumkvarterer, som det de 12 UCL-studerende besøgte.
- Vi arbejdede i forbindelse med vores studietur nogle dage på forskellige sygehusafdelinger. Jeg var på en skadestue. Her var det ren rutine at lave en HIV-test på de patienter, der kom ind, fordi så mange har HIV eller AIDS, siger sygeplejerskestuderende Siang Cer Par.
- Jeg fik lov at assistere, når der skulle tages blodprøver til HIV-testene. Der var ikke et rent sted, hvor man kunne lægge testen, som man ville gøre i Danmark.
- Og hvis man skulle have undersøgt en blodprøve, så skulle pårørende selv transportere blodprøven ind til byen for at få den undersøgt, siger Siang.
- Alt det vi har lært herhjemme om patientsikkerhed, sterile procedure og så videre, måtte vi lægge på hylden. For ressourcerne er bare meget anderledes i et land som Uganda, siger Fie.
- Men de var også gode til at tænke ud af boksen. På det ene af de sygehuse, hvor vi arbejdede var deres motto ”give your best with what you have all the time and in time”, siger hun.
Lærke fik lov at analysere HIV-inficeret blod
Cirka 1,5 millioner mennesker i Uganda har HIV. Derfor var det ekstra spændende for bioanalytikerstuderende Lærke Wind Iversen at få lov at arbejde i et laboratorie, hvor hun undersøgte blodprøver og kunne fordybe sig i sygdommen.
- Jeg var med til at analysere prøver og se, hvordan patienternes immunforsvar havde det, siger Lærke.
Analysemetoderne var noget mere simple end i Danmark, hvor man har automatiseret meget af analysearbejdet.
- Derudover var jeg også overrasket over den ressourcemangel, der var. Første dag jeg var på afdelingen, var der strømafbrydelser tre gange, siger Lærke.
- Heldigvis havde de store laboratorier store samlinger af bilbatterier. Dem kunne de for eksempel bruge til at køre nødmaskiner, som giver oplysninger om patienters organfunktioner, siger hun.
Voldsomme kulturchok gav et godt sammenhold
Ud over barske oplevelser og en indsigt i et helt andet sundhedssystem, så gav turen til Uganda også de 12 studerende uforglemmelige sociale og kulturelle oplevelser.
- Det var en kæmpe oplevelse både at opleve storbylivet i hovedstaden Kampala og besøge mennesker i lerhytter i landsbyerne, siger Fie.
- Vi var også på en del ture. Vi så Aruu Falls, som er et tredelt vandfald, der ender i Nilen. Og vi var på safari, hvor vi så dyr på en måde, som man ellers kun ser i dokumentarer eller tegnefilm, siger Siang.
Oplevelserne i Uganda har været noget af det vildeste, de har prøvet i deres liv, er både Fie, Siang og Lærke enige om.
- Det har været et voldsomt kulturchok. Og jeg har ellers rejst en del i verden og oplevet barske ting i eksempelvis Israel og Palæstina, siger Lærke.
- Derfor har det også været guld værd, at vi har været 12 individer af sted, som har været der for hinanden, når det har været hårdt og delt oplevelserne sammen, siger hun.
- Jeg tror, at jeg taler for alle, når jeg siger, at vi har lært os selv hver især bedre at kende, fordi vi har været ude i pressede situationer. Jeg har ikke set alt, men jeg har set meget på den her tur. Og det er med til at gøre, at jeg føler mig meget bedre klædt på til mit kommende arbejdsliv, siger Lærke.