Benjamin hjælper mennesker der svæver mellem liv og død
Som sygeplejerske på en intensiv afdeling på OUH arbejder Benjamin hver dag med patienter, der balancerer på den fine linje mellem liv og død.
- Patienterne på min afdeling er så kritisk syge, at de har brug for, at der er specialister til stede hos dem 24 timer i døgnet, siger Benjamin Kristian Ormand.
- Vores patienter bevæger sig på den fine linje mellem liv og død, siger han.
- Når de ikke længere bevæger sig på den linje, så er de enten kandidater til at blive udskrevet til en anden afdeling, eller også er situationen så alvorlig, at det handler om at hjælpe patienten med at gøre den sidste tid så god som mulig, siger Benjamin.
- For at øge sandsynligheden for overlevelse, så er der altid en sygeplejerske på stuen hos vores patienter. For der er brug for tæt observation, overvågning og specialiseret intensiv pleje og behandling hele døgnet, siger han.
Det er et kæmpe ansvar at arbejde med kritisk syge
Benjamin elsker, at hans hverdag er alsidig, og at han møder mange udfordringer, hvor han i høj grad kan trække på den teori, han lærte på sygeplejerskeuddannelsen.
Benjamin og hans kolleger på intensivafdelingen har typisk hver en patient pr arbejdsdag.
- Det er et kæmpe ansvar at arbejde med kritisk syge. Men det er også spændende, fordi jeg hele tiden bliver udfordret på at bruge den teori, jeg har lært. Og så er det også spændende, at vi har patienten 1 til 1, fordi vi har fokus på patienten fra top til tå, siger Benjamin.
- Når vi får patienterne ind, bruger vi det, der hedder ABCDE-principperne, som er en systematisk tilgang til kritisk syge og tilskadekomne, siger Benjamin.
- Først tjekker vi luftvejene. Det er A for airway eller luftveje. Derefter tjekker vi patientens vejrtrækning (breathing) for at være sikre på, at patienten har adgang til sine luftveje og er i stand til at trække vejret selv.
- Cirkulation er det næste, vi undersøger. Vi måler fx puls, hjerterytme, blodtryk og om der er blødninger.
- Næste punkt, D, handler om bevidsthedsniveauet og hjernens tilstand hos patienten.
- Og til sidst kigger vi på exposure/enviroment, som betyder synliggørelse/omgivelser. Her måler vi fx temperatur og undersøger eventuelle frakturer. Vi er fx også opmærksomme på, om patienten er fundet ude eller inde, fordi det ligesom alle de andre parametre kan få betydning for den behandling, patienten skal have.
Benjamin møder mange forskellige typer patienter
Nogle patienter er på intensivafdelingen et døgn, mens andre kan være der i op til en eller to måneder.
- Vi har mange patienter, som efter en større operation har fået fjernet en nyre, tarm eller andre organer, fordi der fx har været tegn på kræft. Så har vi typisk patienten til observation i 24 timer, fordi der oven på operationen kan være risiko for indre blødninger.
Benjamin står her ved et plejetårn, hvorfra intensivpatienterne bl.a. får ilt, sondemad og anden ernæring, væsker og medicin.
- Der kan også være brug for tæt overvågning, hvis en patient har fået en infektion eller været ude for en ulykke.
- Og så er der en del patienter som har akut brug for hjælp til fx at trække vejret. De får typisk indlagt en tube, et plastikrør, via munden eller næsen. Det kommer ned i luftrøret nedenfor stemmebåndene.
- Via en maskine får patienten hjælp til at trække vejret. Tuben er generende at have på, og derfor prøver en del patienter at fjerne den fysisk. Men de har brug for tuben her og nu for at kunne trække vejret, så de kan overleve.
- Derfor er nogle af patienterne nødt til at blive lagt i kunstigt koma for at sikre, at de ikke hiver den livsvigtige tube ud.
- Det kan give store udfordringer for os, fordi der er stor forskel på at passe vågne og sovende patienter. For eksempel i forhold til at kunne kommunikere med dem om deres tilstand.
Intensivafdelingen byder på en alsidig arbejdsdag
Benjamins afdeling er opdelt i flere teams. Hvert team består af 3 sygeplejerske, der hver har en patient.
- Vi har teammøde om morgen. Her snakker vi om vores patienter, og hvad vi skal være særligt opmærksomme på.
For hver deres patient har sygeplejerskerne daglige observationer.
- Vi måler blandt andet blodtryk og tager blodprøver for at måle ph-værdi, blodsukker og om der er ilt nok i patientens blod. Det er med til at give et godt billede af patientens tilstand i forhold til, om vi fx skal øge behandling med medicin, eller om patienten vil have gavn af at komme i respirator.
- Netop fordi vi går så systematisk til værks, så har vi et solidt fundament, vi kan tage udgangspunkt i, når vi er i dialog med en læge om patientens tilstand og behandlingen af vedkommende.
- Der er rigtig meget naturvidenskab med anatomi og fysiologi, når man arbejder på en intensiv afdeling. Men der er også meget med omsorg, personlig pleje og kommunikation med patienten og de pårørende.
- Og så har du hele tiden mulighed for at bygge ovenpå. Jeg er fx selv i gang med en 2-årig specialuddannelse i intensiv sygepleje. Det kommer til at give mig en endnu større forståelse for det område, jeg arbejder med, og kan på sigt give endnu mere ansvar, siger Benjamin.