Didaktik for undervisning i filmproduktion
Vil du udvikle dine kompetencer inden for filmproduktionens metoder og den kunstneriske proces? Og vil du være en del af talentudviklingen i denne disciplin?
Lær at fremme undervisningen og talentudviklingen i filmproduktion!
Fagligt indhold
Du lærer på dette modul grundlæggende viden om teori og praksis inden for filmproduktion, og du opnår en historisk baggrundsviden.
Du vil tilegne dig en forståelse for den komplekse kunstneriske udviklingsproces.
Du opnår derudover færdigheder inden for:
- planlægning, gennemførsel og evaluering af filmproduktionsundervisning
- talentudvikling inden for filmproduktion
- filmdidaktisk praksis, æstetiske processer og kropslig læring
- teori, metode og historisk viden.
Udbytte
Når du er færdig med modulet, vil du være i stand til:
- at varetage undervisning i filmproduktion før, under og efter forløbet
- at forstå de æstetiske processer, og hvordan man bruger dem og den kropslige læring i praksis
- at bruge din viden om filmproduktionsteori, -metode og -historie i undervisningskontekst.
Niveau
Modulet hører under den Pædagogiske diplomuddannelse og kan tages som en del af den fulde diplomuddannelse eller som et enkeltfag. Didaktik for undervisning i filmproduktion er et valgfrit modul inden for uddannelsens faglige område.
Målgruppe
Kurset er for dig, der ønsker at lære om didaktisk undervisning i filmproduktion og dermed opnå kompetencer inden for undervisning og talentudvikling.
Datoer og tilmeld
Der er desværre ikke nogen startdatoer på dette hold i øjeblikket. Skriv dig op og få besked, når du kan tilmelde dig næste hold.