Undervisning og vejledning for unge og voksne
Diplomuddannelse
Har du interesse for planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i forhold til voksnes forskellige forudsætninger og behov - så er den pædagogiske diplomuddannelse - undervisning i læsning og matematik for voksne særligt for dig.
Uddannelsesretningen er en del af den pædagogiske diplomuddannelse
Specialiser dig inden for undervisning og vejledning af unge og voksne!
Du lærer at analysere, vurdere, planlægge og gennemføre undervisnings- og vejledningsindsatser for unge og voksne, hvor du medtænker helhedsperspektivet og har fokus på samspillet mellem individ og kontekst.
Efter uddannelsen kan du:
- kvalificeret visitere unge og voksne gennem afdækning og vejledning
- tilpasse matematik- og/eller danskundervisning til voksne ud fra individuelle behov
- vejlede voksne deltagere og virksomheder om uddannelsestilbud
- udvikle FVU, OBU eller læsevejledning i ungdomsuddannelserne.
Målgruppe
Uddannelsen er for undervisere, der vil specialisere sig i voksnes færdigheder i at læse, stave og skrive samt forstå og anvende matematik.
Moduler og opbygning
Uddannelsen er en pædagogisk diplomuddannelse og består af 60 ECTS.
Retningen Undervisning og vejledning for unge og voksne (FVU) rummer 30 ECTS retningsspecifikke fag. Dog kan 10 ECTS vælges valgfrit.
Nogle moduler, udbydes online af Professionshøjskolen UCN
- Matematikvanskeligheder hos voksne (10 ECTS)
- Modul 11: FVU-undervisning i digitale færdigheder for voksne (10 ECTS)
- Modul 12: FVU-start (10 ECTS)
De øvrige udbyder UCL. Se moduloversigt.
Moduloversigt
Moduler med holdstart
Klik på modulet for beskrivelse, dato og tilmelding
Obligatoriske
Retningsspecifikke fag
- Afdækning af skriftsprogsvanskeligheder på baggrund af viden om læsning og skrivning (10 ECTS)
- Andetsprogspædagogik (10 ECTS)
- Læse- og skriveteknologi (10 ECTS)
- Læsevejledning i ungdomsuddannelserne (10 ECTS)
- Ordblindeundervisning for voksne (10 ECTS)
- Skriftsprogsundervisning for voksne - FVU (10 ECTS)
Afgangsprojekt
Adgangskrav
For at tage et diplommodul skal du opfylde to krav:
- En uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse
- To års relevant erhvervserfaring - efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Ansøgning
Du tilmelder dig elektronisk på det enkelte modul. Husk at vedlægge dokumentation for din uddannelse og din praksiserfaring.
Opfylder du ikke adgangskravene
Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du søge ind på baggrund af dine erfaringer.
Her skal du søge om en realkompetencevurdering, hvor du får vurderet dine reelle kompetencer i forhold til en bestemt uddannelse.
Dine reelle kompetencer består af færdigheder fra arbejdsliv, skolegang, kurser og fritidsliv.
Merit
Hvis du har gennemført uddannelseselementer, som svarer til dele af den diplomuddannelse, du er optaget på, kan du søge om merit og muligvis få afkortet din uddannelsestid. Kontakt os for at høre nærmere.
Færdig inden for 6 år
6-årsreglen betyder, at hvis du er startet på en diplomuddannelse, skal den være afsluttet senest 6 år efter, at du er begyndt på uddannelsen.
Kontakt en studievejleder, hvis du skal søge dispensation for 6-årsreglen.
60.000 - 105.000 kr. for en fuld diplomuddannelse.
Den eksakte pris afhænger af hvilken uddannelse, du vælger, og de enkelte moduler.
Du betaler hvert modul for sig.
Der er gode muligheder for at få hele eller dele af en efteruddannelse betalt.
Gratis vejledning
Vores kompetente vejledere sidder altid klar til at hjælpe dig med at træffe det rigtige valg.
Telefon
63 18 30 00
Telefontid
Mandag-Torsdag kl. 7.30-15.30
Fredag kl. 7.30-15.00