Der findes ikke én læreplan i Danmark – der findes utallige

Af Christina Haandbæk Schmidt, docent, ph.d.
Program for dagtilbud og barndomspædagogik, Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund, 2022

Den generelle opfattelse er, at vi i Danmark har én læreplan på dagtilbudsområdet, ofte omtalt i bestemt form, som den styrkede pædagogiske læreplan. At den er ’styrket’ refererer til, at den nuværende læreplan er en revideret udgave af den læreplan, som kom i 2004, og som dengang hed pædagogiske læreplaner – altså i flertal. Med den pædagogiske læreplan fra 2018 har vi fået detaljerede læreplanstemaer, læringsmål og et fælles pædagogisk grundlag, hvor vi dengang kun havde læreplanstemaer.

Men der er ikke kun én læreplan i Danmark. Vi har næsten utallige, nærmere bestemt lige så mange læreplaner, som vi har dagtilbud. I denne artikel vil jeg udfolde den historiske udvikling fra loven om de første pædagogiske læreplaner til nu og forklare hvordan misforståelsen omkring den styrkede pædagogiske læreplan er opstået. 

Pædagogiske læreplaner (2004-2018)

I 2003 vedtog Folketinget en lov, der gjorde det obligatorisk for alle dagtilbud at udarbejde en såkaldt pædagogisk læreplan. Loven blev en tilføjelse til Lov om Social Service (Serviceloven), som dagtilbudsområdet dengang hørte under. Af loven fremgik det, at:

Dengang skulle hvert enkelt dagtilbud udarbejde en læreplan for hver aldersgruppe, hhv. aldersgruppen op til og med de 2-årige (vuggestue) og aldersgruppen 3 år op til skolealderen (børnehave). For de aldersintegrerede dagtilbud betød det i praksis, at de skulle udarbejde to læreplaner, eller i det mindste opdele deres læreplan, således at den blev målrettet de to aldersgrupper, mens den kommunale dagpleje kunne nøjes med en fælles læreplan. 

De lokale læreplaner skulle:

Af loven fremgik det endvidere, at socialministeren kunne fastsætte ”nærmere regler for indhold af og overordnede mål for læring.” (Lov om ændring af lov om social service, 2004, §8a, stk.2).

Med afsæt i loven om pædagogiske læreplaner blev der udfærdiget en ”Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner” (Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner, 2004). Bekendtgørelsen fastsatte formål og principper for læringen i dagtilbud. Bl.a. lød det, at:

Hermed blev læring et centralt begreb i de pædagogiske læreplaner, som samtidig begrundede hvorfor det kom til at hedde læreplaner og ikke pædagogiske planer, som BUPL oprindeligt foreslog (Schmidt, 2017, s. 19).

Bekendtgørelsen rammesatte også, at de lokale læreplaner skulle ”indeholde mål og eventuelle delmål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læringsproces skal give børn mulighed for at tilegne sig.” (Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner, 2004, §3).

Dette skulle gøres med afsæt i 6 temaer:

1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer).
2. Sociale kompetencer.
3. Sprog.
4. Krop og bevægelse.
5. Naturen og naturfænomener.
6. Kulturelle udtryksformer og værdier.

Allerede forud for lovforslaget om læreplaner bad Socialministeriet i 2000 den tværfaglige forskningsinstitution Learning Lab Denmark om at udarbejde metoder til at arbejde med læring i dagtilbuddene. Learning Lab Denmark var en selvstændig forskningsinstitution (2000-2008), hvis opgave var at forske i læring, vidensdannelse og kompetenceudvikling. Forskningen foregik i tværfaglige konsortier i samarbejde med erhvervslivet. Dette udmøntede sig i Learning Lab Denmarks KiD-projekt I og II, som ledte frem til udgivelserne af inspirationsmaterialerne hhv. Sølvguiden (Socialministeriet, 2003) og Guldguiden (Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, 2005). Disse materialer fungerede som vejledningsmaterialer, der fulgte loven og bekendtgørelsen, og som dagtilbuddene kunne bruge, når de skulle formulere deres egen læreplan(er).

Dagtilbudsloven

Selvom der siden 2004 har været bestemmelser om læreplaner på dagtilbudsområdet, fik området først i 2007 en særskilt lov, nemlig ”Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven)”. Frem til da var området reguleret af andre lovgivninger, herunder Lov om Børne- og Ungdomsomsorg, Lov om Social Bistand (Bistandsloven) og Lov om Social Service (Serviceloven). Således hørte de første læreplaner under Serviceloven.

Med Serviceloven fra 1998 bekendtgjorde man fra statens side, at alle forældre skulle have ret til dagtilbud til deres børn, og man indførte en pasningsgaranti. Det var først med Serviceloven, at begrebet dagtilbud dukkede op som samlet betegnelse for det, der før hed asyler, børnehaver eller daginstitutioner (Hansen, 2022; Schmidt, 2022). Dagtilbud blev dermed et juridisk samlebegreb, der skulle favne og samle forskellige typer af dagtilbud; kommunale og selvejende daginstitutioner, kommunal dagpleje og puljeordninger, og forskellige typer af personale benævnt det pædagogiske personale (Serviceloven, 1997, kapitel 4). Den del af Serviceloven, der vedrørte dagtilbuds­området, blev på mange måder forløber for det, vi dag kender som Dagtilbudsloven.

Med Dagtilbudsloven fra 2007 fik området et særskilt formål og en detaljeret beskrivelse af samfundets forventninger til det pædagogiske indhold, der samtidig signalerede, at dagtilbud ikke blot er en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning. Med andre ord, at dagtilbud skulle være mere end et pasningstilbud til forældrene, der skulle også være fokus på, hvad børnene skulle have ud af at gå i dagtilbud. Formålet med dagtilbud blev fastsat som følgende:

Bemærk her, at det fastslås, at børn har krav på et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, og at det er børnemiljøet, der skal fremme børns trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det er altså miljøet først og dernæst målet med miljøet. Dette står i modsætning til det nuværende formål fra 2018.

Bestemmelserne om læreplanerne fra Serviceloven flyttes over i Dagtilbudsloven og følger formålet med dagtilbuddene. I de følgende år kommer en række tilføjelser til loven, fx børnemiljøvurdering, obligatorisk sprogvurdering og fleksibel frokostordning i daginstitutioner.

I 2018 vedtog Folketinget så en revideret dagtilbudslov, hvor formålet med dagtilbud blev ændret.

Her flyttes formålet med dagtilbuddene frem og ændres. Hvor dagtilbud i 2007 skulle fremme børns trivsel, sundhed, udvikling og læring, skal de i 2018 nu fremme trivsel, læring, udvikling og dannelse. Midlet til at fremme formålet er læringsmiljø, det som i 2007-udgaven hed børnemiljø. Samtidig skrives leg frem som grundlæggende, og det fastslås, at læringsmiljøet skal tage udgangspunkt i et børneperspektiv.

Revisionen af Dagtilbudsloven skal bane vej for det, som ministeriet benævner en styrket pædagogisk læreplan.

Den styrkede pædagogiske læreplan (2018 - )

Forud for revisionen af Dagtilbudsloven var gået et længere forhandlingsarbejde omkring en revision af de pædagogiske læreplaner fra 2004, som mundede ud i en revideret ”Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer”. Bekendtgørelsen blev udarbejdet sideløbende med den politiske behandling af Dagtilbudsloven, og således trådte begge i kraft i 2018.

Af bekendtgørelsen fremgår også de reviderede læreplanstemaer:

1. Alsidig, personlig udvikling.
2. Social udvikling.
3. Kommunikation og sprog.
4. Krop, sanser og bevægelse.
5. Natur, udeliv og science.
6. Kultur, æstetik og fællesskab.

Med den nye bekendtgørelse indførtes også en række såkaldte brede læringsmål, der skal styre det pædagogiske personales arbejde med læreplanstemaerne. Bemærk her, at læringsmålene vedrører læringsmiljøet – ikke det enkelte barns læring, som man fx kender det fra folkeskolen.

Arbejdstitlen på forhandlingerne af læreplanen blev ”en styrket pædagogisk læreplan”; således hed ministeriets første officielle arbejdsgruppe Master for en styrket pædagogisk læreplan (2016). Forud for mastergruppens arbejde havde Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) foretaget en række evalueringer af de første pædagogiske læreplaner. Ud over mastergruppen medvirkede en række arbejdsgrupper til at formulere de seks læreplanstemaer og læringsmålene. For en nærmere beskrivelse af læreplansarbejdet se eventuelt (Schmidt, 2017; Schmidt & Stanek, 2022).

Titlen den styrkede pædagogiske læreplan blev også titlen på den 60 sider lange publikation ”Den styrkede pædagogiske læreplan – rammer og indhold”, der udkom dagen før bekendtgørelsen trådte i kraft, nemlig den 30.6.2018 (Børne- & Socialministeriet, 2018). Det er dette dokument, som mange fejlagtigt refererer til som læreplanen, og sammenfaldet af både titel og udgivelsesdatoer understøtter, måske intenderet, fejlslutningen.

Hvor vejledningsmaterialet til de første pædagogiske læreplaner benævntes hhv. Sølv- og Guldguiden, valgte ministeriet i 2018 at fastholde arbejdstitlen den styrkede pædagogiske læreplan. Med de enslydende navne hhv. bekendtgørelsen og vejledningen, samtidig med at de to dokumenter blev offentliggjort med blot én dags mellemrum, er der ikke noget at sige til, at mange forveksler det ene med det andet.  

Publikationen har Børne- og Socialministeriet som afsender, og formålet er at ”give alle, der skal arbejde med den pædagogiske læreplan i dagtilbud, et solidt grundlag at stå på i forhold til, hvilke krav der stilles til den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbudsloven og den tilhørende bekendtgørelse.” (Børne- & Socialministeriet, 2018, s. 5). Det er altså her, at lovens intentioner og bestemmelser præsenteres, ligesom centrale begreber uddybes. Publikationen er den første af en lang række af vejledningsmaterialer, som i de følgende år udarbejdes af EVA på foranledning af ministeriet. 

Det er også i denne publikation, at man finder det fælles pædagogiske grundlag. Af Dagtilbudsloven fremgår det, at den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et pædagogisk grundlag (Dagtilbudsloven, 2018, §8 stk. 2).

Selv om loven gør det obligatorisk at udarbejde de lokale læreplaner med afsæt i et pædagogisk grundlag, så fremgår det pædagogiske grundlag hverken af loven eller af bekendtgørelsen. ”Et fælles pædagogisk grundlag, som på den ene side er et, eller måske endda det bærende element i den nye styrkede læreplan, men som bemærkelsesværdigt nok ikke optræder i loven med fx et bilag.” (Schmidt & Stanek, 2022, s. 37). Når det er bemærkelsesværdigt, er det fordi det pædagogiske grundlag burde være inkluderet i de juridiske dokumenter, således at det fastholder den status, som det tildeles i Dagtilbudsloven, på lige fod med læreplanstemaerne og læringsmålene.   

Den styrkede pædagogiske læreplan er i virkeligheden en vejledning 

Det, som mange tror er læreplanen, er faktisk bare en detaljeret vejledning udsendt fra ministeriet med det formål at guide det pædagogiske personales arbejde med at formulere deres lokale læreplan.

Hvor Dagtilbudsloven blot fastslår, at alle dagtilbud, herunder også private og selvejende dagtilbud, nu skal udarbejde en læreplan, udfolder bekendtgørelsen læreplanstemaerne og læringsmålene, mens vejledningen går skridtet videre og ”(…) uddyber begreber og beskriver, hvordan I skal forstå Dagtilbudslovens bestemmelser om den pædagogiske læreplan” (Børne- & Socialministeriet, 2018, s. 5). Dette er vigtigt at holde sig for øje, idet loven giver friere rammer end man kunne tro, hvis man kun læser vejledningsdokumentet, som mere detaljeret angiver, hvordan pædagoger skal forstå og implementere de enkelte elementer. Vejledningen er altså ministeriets oversættelse og uddybelse af lovens intentioner, men det er også kun her, at det pædagogiske grundlag er nævnt, hvilket medvirker til forvirringen om hvad der tæller som læreplanen.

 

Litteratur

Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer, BEK nr 968 af 28/06/2018.

Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner, BEK nr 684 af 25/06/2004.

Bistandsloven, Bekendtgørelse af lov om social bistand (Bistandsloven), LBK nr 829 af 01/10/1992.

Børne- & Socialministeriet. (2018). Den styrkede pædagogiske læreplan: rammer og indhold.  https://emu.dk/dagtilbud/forskning-og-viden/den-styrkede-paedagogiske-laereplan/den-styrkede-paedagogiske

Dagtilbudsloven, Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven), LOV nr 501 af 06/06/2007.

Dagtilbudsloven, Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven), LBK nr 1214 af 11/10/2018 af 11/10/2018.  

Hansen, C. S. (2022). Om at forstå den pædagogiske profession. I: C. Aabro & J. Top-Nørgaard (Red.), Tæt på pædagogik i dagtilbud (s. 185-207). Hans Reitzels Forlag.

Lov om ændring af lov om social service (Pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn). LOV nr 224 af 31/03/2004

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender (2005). Guldguiden: læring i dagtilbud. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Kvalitetsudvikling i Dagtilbud (KID) og Learning Lab Denmark.

Schmidt, C. H. (2022). Docenttiltrædelse: Dagtilbud og barndomspædagogik.  UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Schmidt, C. H. (2017). Originale pædagoger: Daginstitutionspædagogers faglighed(er) i lyset af en insisterende læringsdagsorden [Ph.d., Aarhus Universitet]. DPU/Aarhus Universitet. https://doi.org/10.7146/aul.411

Schmidt, C. H., & Stanek, A. H. (2021). En tilsyneladende åben proces. I: A. A. H. Stanek, L. Togsverd & T. Ellegaard (Red.), Styrket børnehavepædagogisk tradition - eller mere læring? Kritiske analyser af den nye læreplan (s. 16-36). Syddansk Universitetsforlag.

Serviceloven, Lov om social service, LOV nr 454 af 10/06/1997.

Socialministeriet (2003) Sølvguiden. Socialministeriet, Kvalitetsudvikling i Dagtilbud (KID) og Learning Lab Denmark.