Coaching og konflikthåndtering

Akademimodul

Arbejder du med mennesker, er leder eller kommende leder, og ønsker du en større forståelse for dine medarbejderes og din egen reaktion i konfliktsituationer? Så er det oplagt for dig at vælge kurset coaching og konflikthåndtering som efteruddannelse.

Datoer og tilmeld

Forstå din egen rolle i konflikter med en uddannelse i konflikthåndtering

Hvorfor opstår der konflikter - og hvordan løses de?

På alle arbejdspladser kan og vil der opstå konflikter. Men hvorfor opstår der konflikter i organisationer og hvad sker der, når vi går i konflikt? Hvordan kan du som leder bedst håndtere konflikter?

Vil du gerne opnå viden og konkrete værktøjer til processerne omkring konflikthåndtering og coaching, så er dette modul noget for dig. Byg ovenpå dine erfaringer og viden med en efteruddannelse, der klæder dig på til coaching og konfliktløsning.

På akademimodulet coaching og konflikthåndtering anvender vi organisationen som ramme for konflikter, og du vil lære om bl.a. coaching, mediation og dialog som værktøj til konflikthåndtering i organisationer. Du udvikler din forståelse for, hvorfor vi ser mennesker forskelligt, har forskellige former for konfliktadfærd og reagerer forskelligt i konfliktsituationer.

Coaching og konflikthåndtering er et valgfag på akademiuddannelsen i ledelse. Faget består af 10 ECTS. Du kan tage faget som et enkeltstående kursus eller som en del af en hel uddannelse.

Fagligt indhold: Coaching og konflikthåndtering kursus

På modulets 11 mødegange vil du blandt andet arbejde med: 

  • Teorier/modeller/værktøjer til konflikthåndtering samt forståelse af konflikter på individ/gruppe og organisatorisk niveau.
  • Konflikt teorier og konflikt kommunikation.
  • Teori og modeller omkring coaching samt coachingværktøjer.
  • Etiske overvejelser om anvendelse af coaching som løsning på en organisatorisk konflikt.

Udbytte: Større bevidsthed om kommunikation og konflikthåndtering

Efter modulet har du en større bevidsthed om, hvorfor du reagerer, som du gør i konfliktsituationer, hvilket er med til at udvikle dine ledelseskompetencer med særligt fokus på din egen rolle i forbindelse med coaching som konflikthåndtering.

Du vil: 

  • Lære om metoder og kommunikationsværktøjer, der kan hjælpe til at opløse en konflikt i en organisatorisk kontekst.
  • Blive klædt på med konkrete værktøjer og teknikker til at håndtere konflikter.
  • Få viden om de organisatoriske rammer og processerne omkring konfliktsituationerne.
  • Få viden om psykologien og de ledelsesmæssige/medarbejdermæssige kompetencer, der knytter sig til området.

Modulet afsluttes med en 2-siders case-opgave med udgangspunkt i en samtale. Casen samler op på din viden fra modulet og sætter dig i stand til at omsætte teorierne til praksis.

Book 15 minutters vejledning

Målgruppe

Modulet er særlig velegnet til dig, der vil øge dit kendskab til reaktionsmønstre og tage din kommunikation, coaching og konflikthåndtering til det næste niveau. For at deltage på modulet, skal du have en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse og mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter din uddannelse.

Modulet kan tages som en del af den fulde akademiuddannelse i Ledelse eller som et enkeltfag. Coaching og konflikthåndtering er et valgfrit modul på uddannelsen.

Lyder det som noget for dig?

Du kan læse meget mere om vores kommende forløb, tidspunkter for holdopstart, sted, eksamen, pris og tilmeldingsfrist her.

Datoer og tilmeld

Forløb