Organisation og arbejdspsykologi

Akademimodul

Ønsker du, at din organisation er i harmoni? På modulet Organisation og arbejdspsykologi får du redskaber til at tackle de udfordringer, der ofte opstår i samarbejdet og opgaveløsningen.

Datoer og tilmeld
Garanteret holdstart

Skab motivation og balance i din organisation

Fagligt indhold

På modulet Organisation og arbejdspsykologi lærer du om forskellige tilgange, du kan bruge til at udvikle din organisation og styrke forholdene mellem arbejdet og menneskerne.

Du får indsigt i:

  • motivation, trivsel og samarbejde i din organisation
  • forskellige strukturer, kulturer, processer, forandringer og koblinger til omverdenen
  • hvordan du løser problemer med udgangspunkt i organisatoriske og arbejdspsykologiske dynamikker og sammenhænge.

Udbytte

Efter endt modul kan du:

  • se din organisation med nye øjne og lettere vurdere jeres sammenhængskraft
  • håndtere problemer omkring organisation og arbejdspsykologi i praksis
  • indgå i samarbejder, hvor du bidrager med din nye viden, så din organisation udvikler sig og skaber værdi.

Du afslutter modulet med en 8-siders caseopgave med fokus på din hverdag og ledelsespraksis. Casen samler op på det, du har lært gennem modulet, og du styrker dine evner til at omsætte teorierne til praksis.

Niveau

Modulet kan tages som en del af den fulde akademiuddannelse i Ledelse eller som et enkeltfag. Organisation og arbejdspsykologi er et obligatorisk modul på uddannelsen.

Målgruppe

Modulet er særligt egnet til dig, der er kommende eller nuværende leder.

Datoer og tilmeld

Forløb