Sådan optimerer du din hjemmeside
Søgemaskineoptimering (SEO) er en svær men nødvendig disciplin, hvis du har en hjemmeside og ønsker øget trafik. Der er dog hjælp at hente. Læs med her, og bliv præsenteret for seks forskellige redskaber, du kan bruge til dit SEO-arbejde.
6 gratis værktøjer til søgemaskineoptimering af din hjemmeside
Nicolaj Hannesbo Petersen, underviser og forsker ved UCL, arbejder teoretisk og praktisk med marketing, kommunikation, innovation, netværk og internationalisering. I sit tidligere arbejde som konsulent har han hjulpet små og mellemstore virksomheder med deres forretningsudvikling.
Her fortæller Nicolaj om seks forskellige redskaber, du kan bruge i dit arbejde med søgemaskineoptimering. Han præsenterer programmerne: Google Analytics, Really Simple SSL, WP-optimize, Yoast SEO, Answer The Public og Ubersuggest.
Vil du vide mere om, hvorfor søgemaskineoptimering er vigtig for din hjemmeside, og hvordan du kommer godt i gang med SEO-arbejdet, så kan du læse Nicolajs artikel Tag din markedsføring til nye højder gennem søgemaskineoptimering.
Du kan her på siden finde videoer omhandlende:
Kend din målgruppe
En vigtig del af søgemaskineoptimering er at kende din målgruppe. Det kan værktøjet Google Analytics hjælpe dig med. Hør Nicolaj fortælle mere om redskabet.
Gør din hjemmeside sikker
En sikker hjemmeside kan også øge din SEO-rangering. Til det kan du bruge redskabet Really Simple SSL. Lyt med her, hvor Nicolaj præsenterer værktøjet.
Gør din hjemmeside hurtig
WP-optimize er et program, der kan hjælpe dig med at gøre din hjemmeside hurtigere. Se med og lær, lige nøjagtigt hvad værktøjet kan gøre for din hjemmeside.
Tjek dit indhold
Din hjemmesides indhold er det, der er værdifuldt for din målgruppe. Men det skal også være SEO-venligt. Hør her, hvordan programmet Yoast SEO kan hjælpe dig.
Svar på de rigtige spørgsmål
En måde at skabe værdi for din målgruppe er at svare på de spørgsmål, de har om dit ekspertiseområde. Programmet Answer The Public kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad din målgruppe spørger om. Lyt med her, hvor Nicolaj præsenterer programmet.
Brug de rigtige ord
I dit SEO-arbejde er det vigtigt at udvælge de rigtige nøgleord. Dette kan programmet Ubbersuggest hjælpe dig med. Se med her, hvor Nicolaj fortæller om værktøjets forskellige funktioner.
Mød Nicolaj Hannesbo Petersen
Nicolaj er underviser og forsker ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Som tidligere marketing og innovationskonsulent og som underviser og forsker arbejder Nicolaj teoretisk og praktisk (anvendt) med udvikling af Marketing, Kommunikation, Innovation, Netværk og Internationalisering.
Han har tidligere skrevet om Platforms for Innovation and Internationalization ved tidsskriftet Technology Management Review.
Han har er en særlighed kærlighed til forretningsudvikling i små og mellemstore virksomheder. Som han har hjulpet som konsulent og senere hen som underviser EU projekter inden for digital udvikling. Fx projekter som Styrket Erhverv i Gadeplan og Digital Ledelseskultur.
I 2018 fik han sin Ph.d. fra Syddansk Universitet ved Institut for Marketing Management.
Nicolaj Hannesbo Petersen