Forsker: Trivselsskalaer til børn og unge er problematiske

Lektor Tine Nielsen, ekspert i pædagogiske test og måleskalaer samt psykometri, fremsætter alvorlige forbehold for det spørgeskema, som bruges til at måle, hvordan børn og unge trives. Værktøjet kan nemt føre til forkerte konklusioner, viser hendes analyse

Dato: 08.02.2024 - Forfatter: Eva Rymann

Hvordan trives børn og unge i skolen, derhjemme og med vennerne? Har de problemer, der generelt bliver overset eller håndteret for dårligt? Væsentlige spørgsmål, som jævnligt rejses af både forskere, politikere og i den offentlige debat.

Problemet er bare, at det er meget svært at måle sig til et overordnet billede af børn og unges trivsel. Et af de måleværktøjer, der bruges til formålet, er stærkt problematisk, fordi det kan give skævvredne og direkte forkerte resultater. Det viser en analyse lavet af lektor Tine Nielsen, Center for Anvendt Skoleforskning på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Hun har undersøgt kvaliteten og måleegenskaberne af det spørgeskema, KIDSCREEN-27, som Børns Vilkår har anvendt i undersøgelsen Børn og unges livskvalitet. Det er organisationen selv samt Ole Kirk’s Fond, der har bedt Tine Nielsen om analysen forud for udgivelsen af rapporten, fordi den danske udgave af KIDSCREEN-27 ikke tidligere har været valideret eller kvalitetstestet.

Problemer med de spørgsmål, eleverne skal svare på

KIDSCREEN er spørgeskemaer udviklet til at kunne måle trivslen hos børn og unge i alderen 8-18 år. Instrumentet er udviklet af et internationalt konsortium og findes på 13 sprog. Det er udviklet til screening, monitorering og evaluerende formål i nationale og internationale befolkningsundersøgelser, og det findes i tre varianter med forskelligt antal spørgsmål. KIDSCREEN-27 rummer 27 spørgsmål.

KIDSCREEN-27 måler trivsel på fem skalaer:

  • Fysisk trivsel
  • Psykisk trivsel
  • Forældrerelation og autonomi
  • Venner og social trivsel
  • Skoletrivsel

Under analysearbejdet har Tine Nielsen anvendt den samme psykometriske model, som ligger bag udviklingen af KIDSCREEN-spørgeskemaerne. Ved hjælp af disse metoder kunne hun afsløre adskillige problemer med trivselsskalaerne; blandt andet, at ikke alle spørgsmål kunne anvendes, og at der måles skævt, hvis ikke man tager højde for, at nogle spørgsmål fungerer forskelligt for forskellige grupper af børn og unge. En del af forklaringen på det sidste kunne meget vel være, at en elev i 4. klasse og en anden i 9. klasse lægger noget helt forskelligt i spørgsmålene, og ligeså for drenge og piger.

Danske skoleelever trives overordnet set godt

Den gode nyhed er, at størstedelen af de danske skoleelever, som har udfyldt spørgeskemaerne, trives og har det godt.

”Skalaerne passer ikke specielt godt til de danske skoleelever, da eleverne overordnet set trives godt, altså scorer højt på skalaerne, mens der er mere information at hente længere nede på skalaerne,” konstaterer Tine Nielsen.

Risiko for forkerte konklusioner

I hendes første rapport, som kun indeholder analyser af 5. og 8. klasse, er der udførlige forklaringer af de gennemførte analyser, ligesom det demonstreres, hvad der kan være konsekvensen af ikke at justere for de skævheder i scores, der opstår, når spørgsmål fungerer forskelligt for undergrupper af elever.

”Konsekvensen er, at man kan komme frem til en forkert statistisk konklusion, når man sammenligner gruppernes trivsel. For eksempel at påstå, at der er forskel i trivslen, når der i virkeligheden ikke er det, eller omvendt at tro, at der ikke er forskel i trivslen blandt forskellige grupper børn og unge, når der i virkeligheden er det. Derudover kan forskellenes størrelse påvirkes, hvis der ikke justeres behørigt for skævheder,” siger hun.

”Individniveauet er ikke problemet, for skolelærere, pædagoger, skolepsykologer og socialrådgivere kan godt se et barn i mistrivsel. Men hvis man vil måle trivslen blandt børn og unge som et generelt fænomen, har vi lige nu ikke noget svar på, hvordan vi gør det godt,” siger Tine Nielsen. Der er således ingen åbenlyse alternativer til KIDSCREEN-værktøjet.

10 forbehold for at bruge trivselsskalaerne i Danmark

Tine Nielsens arbejde resulterede i, at de fem trivselsskalaer bestod af tilsammen kun 17 spørgsmål ud af de oprindelige 27. Det betød fem ganske korte skalaer med kun tre eller fire spørgsmål i hver. De resterende spørgsmål var ikke en del af skalaerne og kunne kun opgøres på enkeltspørgsmåls-niveau i Børns Vilkårs rapport.

”Så min konklusion er, at anvendelse af den danske KIDSCREEN-27 i børn og unge-udgaven bør ske med stor varsomhed, hvis man overhovedet vil bruge den,” siger Tine Nielsen.

Skalaerne er pålidelige nok for de fleste undergrupper af elever til at resultaterne – trods de meget korte skalaer – og kan anvendes til statistiske analyser på relativt store datasæt som i Børns Vilkårs rapport, der er baseret på i alt 7.296 elever. Pålideligheden er derimod ikke god nok til andre anvendelser, fastslår Tine Nielsen.

Hun fremsætter derfor i hendes anden rapport 10 forbehold for anvendelsen af KIDSCREEN-27 i Danmark.

”Indtil nu ved vi kun noget om, hvordan skemaet fungerer for danske børn og unge i 5., 6., 8. og 9. klasse. Her ved vi til gengæld, at 10 spørgsmål skal udelades fra de fem trivsels-skalaer, for disse spørgsmål måler ikke det, som skalaerne skal måle,” forklarer hun.

"Vi ved også, at alle fem skalaer indeholder spørgsmål, som fungerer forskelligt for elever på de fire klassetrin, og at dette skævvrider scorerne, hvis der ikke justeres for dette, inden man laver sammenligninger af elever.

Der er desuden skalaer som indeholder spørgsmål, der på samme vis fungerer forskelligt for drenge og piger, eller fungerer forskelligt afhængigt af, om der er en selvrapporteret psykiatrisk diagnose, fx angst eller opmærksomhedsforstyrrelser, eller ej."

Udgiver kode til at justere KIDSCREEN-27

Derfor har Tine Nielsen i samarbejde med Børns Vilkår udarbejdet en SPSS-syntaks (en kode, som kan justere for forskellige differencer og justere scores tilbage på den rigtige skala), som brugere af KIDSCREEN-27 kan anvende til at justere for disse skævheder, hvis de undersøger lignende grupper af børn og unge. Det anbefales at anvende de person parameter estimater, der kommer fra de psykometriske analyser, til fx regressionsanalyser og lignende.

Derfor er der også udarbejdet en SPSS-syntaks, som justerer disse for den megen differentiel item funktion, som skævvrider scoren.
Find SPSS syntax her.

 

Læs også

Myndighederne fjerner anbefaling af trivselsskala til børn og unge

Tine Nielsens 10 forbehold i forhold til fremtidig anvendelse af KIDSCREEN-27 i Danmark