Videre med grafisk facilitering: Fra koncept til tegning
Er du klar til at tage din rejse med grafisk facilitering et spadestik dybere og styrke dine aktuelle kompetencer som grafisk facilitator?
Fra Idé til Tegning
På denne kursusdag vil vi tage dine grafiske færdigheder til det næste niveau. Du besidder allerede grundlæggende evner til at tegne mennesker, steder, processer og ikoner, men i løbet af denne dag vil vi kigge nærmere på hvordan du omsætter abstrakte koncepter, processer og ideer til tegninger
Dagen er planlagt som en workshop, hvor vi arbejder med metoder til at komme frem til konkrete tegninger. Vi arbejder med hvordan du finder ud af helt konkret hvilke elementer og ikoner du vil tegne. Vi arbejder med hvordan tegningen skal opbygges sådan at den giver et tydeligt billede af din proces.
Du bliver introduceret til skabeloner der understøtter dine processer og møder, både i forhold til at skabe overblik, men også når du har brug for at inddrage og skabe engagement i gruppen. Vi kigger på skabeloner og tegninger du kan benytte ”live” når du har behov for at indfange ideer eller input fra dine deltagere og på stedet skabe et visuelt overblik.
Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, som arbejder med inddragende processer, præsentation, formidling eller dokumentation. Du kan være leder, facilitator, underviser eller proceskonsulent, og ønsker at udvikle dine kompetencer inden for grafisk facilitering.
Du har allerede de grundlæggende færdigheder i at tegne mennesker, steder, kontekst, processer og ikoner, svarende til vores 1-dags kursus i Grafisk Facilitering
Hvis du er i tvivl om du opfylder kravene, er du velkommen til at kontakte os.
Indhold
- Fra Idé til Tegning – Hvordan kommer jeg i gang? Vi udforsker teknikker til at omsætte dine koncepter og idéer til tegninger og skabeloner.
- Planlæg din tegning - Du vil lære at planlægge din tegneproces for at opnå maksimal effekt.
- Strukturer dine tegninger – Lær at organisere dine tegninger på en måde, der gør det nemt for andre at forstå og interagere med dit visuelle indhold.
- Grafisk Facilitering i nuet – Vi kigger på hvordan du kan lave visuelle stilladser der understøtter din proces. Så den inddrager og engagerer dine deltager.
- Skabeloner – du introduceres til forskellige typer af inddragende skabeloner
Dagen vil være fyldt med praktiske øvelser, diskussioner og muligheder for at dele erfaringer. Du vil forlade workshoppen med forbedrede færdigheder og en større selvtillid i brugen af grafisk facilitering som et værdifuldt værktøj i din professionelle værktøjskasse.
Datoer og tilmeld
Der er desværre ikke nogen startdatoer på dette hold i øjeblikket. Skriv dig op og få besked, når du kan tilmelde dig næste hold.