Seminar - Folkedrabets tidsalder

Kursus

Målgruppe: Undervisere i historie og samfundsfag på ungdomsuddannelser og andre interesserede.

Seminaret afholdes på:
Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 8, 2300 København S, Multisalen 21.0.54.

Seminaret er gratis.
I tilmeldingsformularen skal man oplyse institutionens navn etc., men man bliver IKKE opkrævet gebyr, selvom man oplyser institutionens betalings-oplysninger, det er desværre en del af vores tilmeldingsprocedure.

Seminaret er lavet i et samarbejde mellem Danske Universiteter og Danske Professionshøjskoler.

Datoer og tilmeld

Seminar - Folkedrabets tidsalder

Dato: 26. november 2024, kl. 9:30 - 15.30

Sted: Københavns Universitet, Søndre Campus, Karen Blixens Plads 8, 2300 København S, Multisalen 21.0.54.

Link: https://hum.ku.dk/kontakt/kort-soendre-campus/

Målgruppe: Underviser i historie og samfundsfag på ungdomsuddannelser og andre interesserede.

Program

Kl. 9:30
Der serveres morgenkaffe/the fra kl. 9.30 – 10.00.
Mulighed for besøg på forlagsstande

Kl. 10:00 - Velkomst og intro
Solvej Berlau, lektor i historie og samfundsfag på Slagelse Gymnasium og Lars Due Arnov, konsulent på CFU ved Københavns Professionshøjskole og gymnasielærer på Gribskov Gymnasium.

Kl. 10:10 - Præsentation af inspirationsmateriale til undervisning om Holocaust og andre folkedrab
Christian Aalborg Frandsen, konsulent på CFU ved Københavns Professionshøjskole og gymnasielærer på Køge Gymnasium.

Kl. 10:30 Folkedrabets gerningsmænd
Siden anden verdenskrigs afslutning har historikere, filosoffer, sociologer og psykologer diskuteret, hvorfor gerningsmændene medvirkede til jødeudryddelserne. Var de voldspsykopater drevet af had? Eller var de almindelige mennesker, der befandt sig i ualmindelige situationer, hvor grænsen for, hvordan man behandlede andre mennesker, hele tiden rykkede sig? Studier af gerningsmændene har givet indsigt, men ingen endegyldige svar. Dette oplæg giver et overblik over gerningsmandsforskningen og diskuterer udfordringerne forbundet med forståelsen af folkedrabets gerningsmænd.
v/Ditte Marie Munch-Jurisic, studielektor ved KU, og forsker i den sociale, moralske og politiske betydning af følelser som afsky, ubehag og stress. Hun er blandt andet forfatter til bogen "Perpetrator Disgust: The Moral Limits of Gut Feelings" (2022).

Kl. 11:40 - Hvad er folkedrab?
Det 20. århundrede bliver kaldt 'folkedrabets århundrede', og i perioden blev millioner af mennesker myrdet på grund af ideen om, at de ikke tilhørte fællesskabet. Eksemplerne tæller blandt andre det armenske folkedrab, Holocaust, folkedrabene i Cambodja, Rwanda og Bosnien. Også i dag finder etnisk udrensning og folkedrab sted rundt om i verden. Det 21. århundrede blev indledt med folkedrabet i Darfur, og aktuelt diskuteres det, om overgrebene mod yazidierne i Irak og rohingaerne i Myanmar har karakter af folkedrab. Dette oplæg tager fat i folkedrabskonventionen og en række af de grundlæggende spørgsmål, der kan rejse sig i undervisningen: Hvad er folkedrab, og hvordan går en befolkning fra sameksistens til udryddelse?
v/Solvej Berlau, lektor i historie og samfundsfag ved Slagelse Gymnasium. Hun er medforfatter til bogen "Vejen til folkedrab" (2023).

 

Kl. 12:00 - Frokost

Kl. 13:00 - 1. Talk-/workshoprunde - vælges ved tilmelding:

Er vi stadig helte?
Hvad siger forskningen om redningen af de danske jøder i oktober 1943?
Historien om de danske jøders redning under Holocaust er ikke bare verdensberømt. Det er en begivenhed, som stadig har stor betydning for vores selvforståelse som danskere, og som stadig bruges - og misbruges - intens i den politiske debat. Men hvad er fakta og myter i historien? Og har de 80 år gamle begivenheder stadig et budskab til os i dag?
Historiker Sofie Lene Bak gør status over forskningen i de danske jøders skæbne under 2. Verdenskrig og fortæller om heltemod og solidaritet, men også om svigt og misbrug og om årsagerne til, at det lykkedes hovedparten af danske jøder at undslippe Holocaust.
v/Sofie Lene Bak, historiker og lektor ved Saxo­instituttet, Københavns Universitet og forfatter til en række bøger om de danske jøders historie, bla. "Ikke noget at tale om: Danske jøders krigsoplevelser 1943-45" (2010) og "Da krigen var forbi" (2012).

Folkedrabet i Rwanda, 1994 - hvordan var det menneskeligt muligt?
Fokus vil være på folkedrabets fire aktører: Gerningspersoner, ofre, vidner og redningspersoner. Hvem var de, hvor mange og hvorfor? Og hvorfor reagerede omverdenen med passivitet, da verdenshistoriens mest effektive folkedrab foregik? Studier af et folkedrab vil indeholde et før, under og efter-perspektiv. Fokus vil her være på under, men der vil også kort blive introduceret til årsagerne, samt hvordan Rwanda er kommet videre efter uhyrlighederne mht. borgerrettigheder, forsoning og økonomi, og om omverdenens efterfølgende initiativer sikrer, at det ikke sker igen?
v/Morten Severin, Lektor i historie ved Vesthimmerlands Gymnasium og forfatter til bogen "Folkedrabet i Rwanda".

Krig og folkedrab i Bosnien-Herzegovina og Srebrenica
Krigen i Bosnien-Herzegovino 1992-1995 og folkedrabet i Srebrenico er tæt på os, både i tid og geografisk. Dette oplæg giver et bud på, hvordan vi kan forsøge at forklare forudsætningerne for krigen og folkedrabet. Hvilke aktører og processer vor centrale for krigen, og hvordan fungerede de som kontekst for folkedrabet? Og hvilke kilder hor vi til at forsøge at forstå, hvad der skete i Bosnien-Herzegovino og i Srebrenico?
v/Tea Sindbæk Andersen, lektor i Østeuropastudier ved Københavns Universitet og arbejder især med Jugoslaviens nyeste historie, historiebrug og kulturel og kollektiv erindring

Dilemmaspil som læremiddel
Om didaktiske og faglige potentialer og begrænsninger ved brug af historiske scenarier som dilemmaspil i historieundervisningen. Overvejelser, processen og beslutninger vedrørende udarbejdelse af dilemmaspilLene "Efter krystalnatten" og "Rwanda 1994". Det tilsigtede læringsudbytte. Præsentation af dilemmaspilLene og erfaringer fro afprøvninger i grundskolens ældste klasser - herunder lærerens rolle og hvad det kræves af eleverne. Lærernes og elevernes vurdering af spillet.
v/Jens Aage Poulsen, lektor emeritus, Historielab. Jens Aage Poulsen har skrevet en række artikler og bøger om historiedidaktiske emner og læremidler til grundskolen og ungdomsuddannelserne, herunder
"1864 • Hvad lærte eleverne? Om nederlaget og historiebrug i skiftende tiders skolebøger"

Kl. 14:00 - Pause

Kl. 14:30 - 2. Talk-/workshoprunde – vælges ved tilmelding

Kl. 15:30 - Tak for i dag - dagen afsluttes ude i talk-/workshopsene.

Datoer og tilmeld

Forløb