Neuropædagogik - neuroaffektiv nærvær og leg i dagtilbud

Kursus

Målet med forløbet er at skabe et pædagogisk fundament i dagtilbud, der tager udgangspunkt i neuropædagogik og neruopsykologi.

Datoer og tilmeld

Baggrund og formål

Med afsæt i neuropædagogik, neuropsykologi og neuroaffektiv teori skal der gennem et kompetence- og praksisudviklingsforløb styrkes et teoretisk og pædagogisk afsæt for at alle børn i dagtilbud trives, lærer, udvikles og dannes.

Målgruppe

Kompetence- og praksisforløbet er målrettet alle pædagogiske medarbejdere i dagtilbud.

Pædagogisk viden og metoder

Målet med forløbet er at skabe et pædagogisk fundament i dagtilbud, der tager udgangspunkt i neuropædagogik og neruopsykologi.

Leg har stor betydning for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Forløbet vil derfor bidrage til, hvordan pædagogisk personale gennem leg kan fremme børnenes muligheder for at være betydningsfulde deltagere i legefællesskaber. Den Neuroaffektive tilgang til leg giver indblik i, hvordan de voksnes involvering i børns leg kan bidrage til at skabe nærværende øjeblikke, der styrker børns trivsel, glæde og dannelse.

Mentalisering er at forstå egen og andres adfærd ud fra mentale tilstande. Mentale tilstande er blandt andet følelser, tanker, behov, mål og handlegrunde for deltagelse i fællesskaber. På kurset indgår fokus på både børnenes og de pædagogiske medarbejderes mentalisering, og hvordan der kan arbejdes systematisk med mentalisering i kollegialt samarbejde.

Forløbet vil endvidere præsentere viden om børn og pædagogiske medarbejderes arousal, og skabe læringsmiljøer, der kan fremme læring og trivsel, samt forebygge konflikter mellem børn og mellem børn og pædagogiske medarbejdere.

 

Kurset er udviklet med udgangspunkt i diplommodulet Neuropsykologi og Neuropædagogik fra den pædagogiske diplomuddannelse, der har nedenstående læringsmål:

Læringsmål fra studieordningen

At deltageren:

  • kan indgå i samarbejde om at håndtere kognitions- og neuropsykologiske problemstillinger, set i et livslangt perspektiv, i en relevant pædagogisk kontekst
  • har teoretisk og forskningsbaseret viden om det kognitions- og neuropsykologiske grundlag for at fremme den livslange udvikling
  • kan begrunde og anvende metoder til informationsindhentning og vurdering af kognitions- og neuropsykologiske forhold i relation til problemstillinger i en pædagogisk kontekst
  • kan reflektere over sammenhænge mellem et neuropsykologisk og neuropædagogisk videngrundlag og en konkret pædagogisk praksis
  • Får indsigt i hjernens grundlæggende funktioner, dens udvikling og struktur
  • Får viden om det kognitions- og neuropsykologiske grundlag for centrale kognitive, sociale og emotionelle funktioner

Datoer og tilmeld

Forløb