Ledelse af neuropædagogik - neuroaffektiv nærvær og leg i dagtilbud

Kursus

Med afsæt i neuropædagogik, neuropsykologi og neuroaffektiv teori styrkes alle pædagogiske medarbejdere i dagtilbud gennem et kompetence- og praksisudviklingsforløb.

Ingen holdstart - få besked om næste hold nederst på siden.

Indhold

Med afsæt i neuropædagogik, neuropsykologi og neuroaffektiv teori styrkes alle pædagogiske medarbejdere i dagtilbud gennem et kompetence- og praksisudviklingsforløb. Forløbet har til formål at opbygge kapacitet i institutionerne, der skaber et teoretisk og pædagogisk afsæt for, at alle børn i dagtilbud i Kerteminde Kommune trives, lærer, udvikles og dannes.

Dagtilbudslederne kompetenceudvikles med nærværende fagspecifikke kursus til at lede implementeringen af den neuropædagogiske praksis i den enkelte institution og organisation og dermed bidrage til organisationens udvikling af generel implementeringskapacitet.

Temaoverskrifter:

  • Introduktion til implementeringsledelse
  • Planlægning af implementering
  • Implementering i praksis
  • Kommunikation og engagement
  • Evaluering og vedholdenhed

 

Læringsmål

Formålet med kurset er, at lederne:

  • kan håndtere ledelsesfaglige og organisatoriske udfordringer i forbindelse med at udvikle og styrke læringsmiljøer og pædagogisk praksis til gavn for børns trivsel, dannelse og læring.
  • har viden om og forståelse for teorier om implementering/forankring og organisationers møde med eksternt pres.
  • har viden om og forståelse for sammenhænge mellem faglig ledelse og udvikling af personalets faglige, didaktiske og pædagogiske kompetencer samt mellem dagtilbuddenes læringsmiljøer og børns trivsel, dannelse og læring.
  • kan analysere og vurdere forskellige implementeringsmetodikker i forhold til egen organisations specifikke kapaciteter.
  • kan planlægge, gennemføre og evaluere implementeringsprocesser på baggrund af konkrete analyser af egen organisation og under anvendelse af ledelsesfaglige og opgavefaglige perspektiver.
  • kan udvælge, anvende og forankre pædagogisk-didaktiske metoder, der styrker kvaliteten i læringsmiljøer.
  • kan lede interne implementeringsforløb i organisationen, herunder bidrage til organisationens udvikling af generel implementeringskapacitet.

Datoer og tilmeld

Der er desværre ikke nogen startdatoer på dette hold i øjeblikket. Skriv dig op og få besked, når du kan tilmelde dig næste hold.

Forløb