Frihed og fordybelse  

Kursus

Nogle af det pædagogiske læringscenters opgaver er, ifølge bekendtgørelsen, i samarbejde med ledelsen at “...fremme alle elevers faglige og alsidige udvikling og trivsel ved at understøtte, inspirere og udvikle lærernes og pædagogernes didaktiske og pædagogiske praksis og udvikle undervisningsrelaterede aktiviteter for eleverne”, “...understøtte skoleudviklingsindsatser...” og  “...skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst...”  

 

Datoer og tilmeld

Det pædagogiske læringscenter (PLC) kan derfor komme til at spille en central rolle i implementeringen af folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse, og derved bidrage til at skabe et mere inkluderende og engagerende læringsmiljø i folkeskolen, hvor alle elever føler sig værdsat og motiveret til at lære.   

Men hvad er det helt konkret kvalitetsprogrammet indeholder?  

På dagen tager vi livtag med, hvad det kan betyde for opgaverne knyttet til PLC, at:
- nuværende Fælles Mål erstattes af mere enkle læreplaner
- initiativet skal være med til at skabe stærkere inkluderende læringsmiljøer
- skabe rammer for en mere praktisk orienteret undervisning

Den præcise rolle for PLC vil variere fra skole til skole, afhængigt af lokale forhold og behov. Men generelt set kan PLC være en vigtig ressource i arbejdet med at implementere og udnytte de muligheder, der ligger i folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse.

Program

Kl. 08.30-09.00 - Tjek ind og morgenkaffe

Kl. 09.00-09.15 - Velkomst v/Bettina Skov Halskov, CFU UCL

Kl. 09.15-10.05 - Vejen mod forenklede og formålsberigede fagplaner v/Thomas Illum, UCL
Hvordan kommer de nye fagplaner – den næste generation af læreplaner – mon til at se ud? Hvordan skaber man fagplaner, der er mere enkle og samtidig benytter sig af et formålsberiget fagsprog? Og hvad kommer de nye fagplaner til at betyde for vejledning, valg af læremidler og tilrettelæggelse og evaluering af undervisning? Oplægget giver bud på, hvor fagfornyelsen er på vej hen, og hvad den kommer til at betyde i praksis.

Kl. 10.05-10.15   Pause

Kl. 10.15-11.05   Læringsrum 2.0 v/Carsten Mølbeck, læringsrumskonsulent Læringsrum 2.0
Hvad kendetegner et læringsrum, der skal kunne rumme mange forskellige fællesskaber, børn med særlige behov og åbne muligheder for differentieret læring og faglig fordybelse – på en gang? Er det utopi at skabe et sådant rum og er det overhovedet nødvendigt? Med enkelte dynamiske muligheder kan man skabe både rum-i-rummet, aktiverende læringszoner samt invitere eleverne til deltagelse og medskabelse af læring.

Kl. 11.05-11.20 - Pause

Kl. 11.20-12.00 - Samarbejdet med eksterne parter v/Gitte B. Anderson, PC Kolding
Gitte fortæller generelt om hvordan PLC-netværket i Kolding er bygget op og om deres konkrete samarbejde med folkebiblioteket.

Kl. 12.00-13.00 - Frokost og udstilling

Kl. 13.00-14.20 - Workshops 1. runde

Kl. 14.20-14.40 - Kaffe & Kage

Kl. 14.40-16.00 - Workshops 2. runde.

Kl. 16.00 - Tak for i dag


Vælg ved tilmelding to af følgende workshops:

Læringsrum 2.0 - workshop v/Carsten Mølbeck, læringsrumskonsulent Læringsrum 2.0
(OBS – kører kun i 1. workshoprunde)
Hvilke udfordringer står vi overfor og hvilke muligheder giver det? Hvordan får vi eleverne til at se PLC som deres rum for faglig fordybelse, kreativ udfoldelse og introducerer fællesskabende skærmdidaktik? Her er der mulighed for at blive konkret i forbindelse med muligheder og løsninger for jeres egne PLC’er

Innovation og entreprenørskab - en vinkel ind i et af de tværgående temaer v/ Morten Relster, CFU UCL
I denne workshop sætter vi fokus på Innovation og Entreprenørskab, og I bliver præsenteret for 10 konkrete redskaber til undervisningen. Det vil være hands-on og med udgangspunkt i, hvordan redskaberne kan bruges direkte i den daglige undervisning.

Faglig skrivning med ChatGPT (It og medier) v/ Emil Sølyst Hjerl, CFU UCL
Hvordan kan man som fagperson eller elev anvende ChatGPT som et digitalt hjælpemiddel til faglig skrivning?
Der vil være fokus på følgende tematikker:
Workshoppen handler om, hvordan man som fagperson eller elev kan anvende chatGPT som et digitalt hjælpemiddel til faglig skrivning.

Der vil være fokus på følgende tematikker:
Når målet ikke er skriveprocessen, men den faglige forståelse af indholdet.
- Arbejde analyserende og kritisk med promptede tekster.

Indholdet af workshoppen vil omfatte følgende:
1. En faglig analyse af en elevproduceret fagtekst og en efterfølgende opsamling.
2. Afprøvning af at konstruere en faglig tekst inden for jeres arbejdsområde.
3. Diskussion af, hvilke IT og mediekompetencer der bliver anvendt i arbejdet med ChatGPT som et hjælpemiddel.

Med undervisningsmidlerne i centrum v/ Bettina Skov Halskov, CFU UCL
(OBS – kører kun i 2. workshoprunde)
Undervisningsmidler spiller en central rolle i skolens undervisning og i bekendtgørelsen for de pædagogiske læringscentre.

På workshoppen vil vi undersøge forskellige typer af læremidler, for derved at kunne:
- Diskutere hvordan det pædagogiske læringscenter kan vejlede og skabe drøftelser om undervisningsmidler på skoler og i kommunerne med fokus på fælles fodslaw og kapacitetsopbygning.
- Undersøge, hvordan vejlederes og ressourcepersoners rolle med at styrke et fælles sprog omkring undervisningsmidler kan gribes an i praksis.

Egen mødetid
På UCL stilles et lokale til rådighed, så I kan mødes i PLC-teamet.

 

Datoer og tilmeld

Forløb