Fagligt løft i historie

Kursus

Verden er under konstant forandring - hvordan hjælper du som historielærer dine elever med at forstå fortidens betydning for nutiden og navigere mod fremtiden?

På kurset skal vi sammen analysere historiske hændelser og skabe en undervisning, der motiverer dine elever til at reflektere, nuancere deres verdenssyn og tænke i handlemuligheder for fremtiden.

Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.

Datoer og tilmeld

Fagligt udbytte

Historielærere står ofte over for udfordringer som manglende elevmotivation eller en opfattelse af, at historie kun handler om "gamle dage."

Dette kursus giver dig redskaberne til at gøre historiefaget levende og relevant for nutiden og elevernes egne liv.

På kurset får du:

  • Forståelse for relevans: Lær at koble historiske begivenheder til dine elevers samtid og fremtid.
  • Styrkede faglige kompetencer: Bliv sikker i historiefagets teorier, metoder og indhold.
  • Praktiske værktøjer: Få en fyldt værktøjskasse til at skabe varieret, engagerende og fagligt kvalificeret historieundervisning.
  • Motiverende metoder: Udforsk cases, der gør komplekse historiske begivenheder nærværende og interessante for dine elever.

På kurset møder du den nyeste forskning inden for historie og didaktik, og du styrker dine egne faglige og metodiske kompetencer.

Du får praktiske værktøjer og konkrete idéer, der hjælper dig med at skabe en undervisning, der både motiverer og kvalificerer dine elever og gør historien relevant for dem.

Fagligt indhold

Gennem kurset dykker vi ned i historiske vendepunkter, der har ændret verdensbilleder og skabt nye perspektiver. Du vil blandt andet arbejde med:

  • Historiske cases: Fordyb dig i danske og internationale begivenheder, der har betydning for verdensordenen.
  • Teorier og metoder: Udforsk nye tilgange til analyse og formidling af historien.
  • Læringsformer: Prøv kræfter med kreative og undersøgende metoder, der aktiverer både elevernes og din egen nysgerrighed.

Målgruppe

Kurset er til historielærere med eller uden formel undervisningskompetence samt andre med interesse for historiefaget.

Undervisningen

Undervisningen er varieret og kombinerer teori, praksis og refleksion.
Søg Den Kommunale Kompetencefond
Som ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet) kan du pr. 1. april 2025 søge støtte til dette kursus via Den Kommunale Kompetencefond.

Læs mere på www.ucl.dk/fagkurser.

Datoer og tilmeld

Forløb