Aktiv læring i engelsk indskoling/mellemtrin: Legende tilgange til læsning

Kursus

Læsning i de yngste klasser kalder på nye metoder, som både er motiverende og baseret på forskning. Vi spiller på alle tangenter, læser med hele kroppen og har fokus på ordforrådslege og mundtlighed koblet med bevægelse, stilladsering med lyd, tasks og meget mere. Få en hands-on intro til en legende tilgang til tidlig læsning i engelsk!

Datoer og tilmeld

Udbytte af kurset

Tidlig læsning i de yngste klasser kalder på nye metoder, en anderledes og legende tilgang til læsning i engelsk, som både er motiverende og baseret på forskning om tidlig læsning i fremmedsprog. Tidligere har man ventet med at læse til efter den første sprogstart, men nye metoder i sprogindlæringen lægger op til en tidlig start på arbejdet med læsning, men med en anderledes og legende tilgang til læsning i engelsk.

Gennem leg med ordforråd og shared reading skal vi arbejde med mundtlighed og den første læsning, og hvordan billedbøger kan være den tematiske ramme om din undervisning i de yngste klasser.

Vi spiller på alle tangenter og læser med hele kroppen. Du vil komme hjem med:

  • En grundlæggende viden om tidlig læsning og valg af tekster og bøger
  • Indblik i stilladsering af tekster og materialer med lyd, leg og tasks både før, under og efter læsningen med henblik på at åbne for tekstforståelsen og udjævning af niveauforskelle
  • En forståelse af, hvordan du selv laver dine egne tidlige læseforløb
  • Nye idéer til lege og aktiviteter til træning af ordforråd og mundtlighed
  • Indblik i forskellige kreative final tasks, som egner sig til aldersgruppen.
  • Dine elever vil begejstres og motiveres til at lære engelsk igennem historier, en undervisning, som vil give dem en god start på læsning i engelsk og samtidigt booste deres mundtlige og skriftlige sprog.

Fagligt indhold

Udvalget af materialer er stort og farverigt: Autentiske billedbøger og spil, YouTube-videoer, digitale værktøjer og mange multimodale sites online.
Vi tager udgangspunkt i konkrete materialer og forløb - idéer, som du nemt kan tilpasse din egen undervisning:

  • Mundtlighed i naturlig sammenhæng med det læste
  • Shared reading med rim, musik og sprogligt fokus
  • Læsning og ordforrådslege koblet med bevægelse
  • Fokus på ordforråd og chunks - både før, under og efter læsningen
  • Læsning med it og lyd som støtte
  • Forslag til den første elevproduktion, både den analoge og den digitale.
    Det er legende tilgang til den første læsning, hvor alle kan være med og få en god oplevelse, og hvor motivationen og sprogtilegnelsen er i højsædet!

Praktisk information

Kom på kursus og få en hands-on intro, hvor vi skal afprøve nye spændende idéer og konkrete forløb med fokus på læsning, leg og ordforråd.
Forløbet strækker sig over en dag a 6 timers varighed med fysisk fremmøde.

Målgruppe

Engelsklærere, der underviser i engelsk i indskolingen og på mellemtrinnet.

Forplejning

Kurset er inkl. fuld forplejning.

Søg Den Kommunale Kompetencefond

Som ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet) kan du pr. 1. april 2025 søge støtte til dette kursus via Den Kommunale Kompetencefond.

Læs mere på www.ucl.dk/fagkurser

Datoer og tilmeld

Forløb