Aktiv læring i dansk mellemtrin: Populære multimodale tekster
OBS: Kurset er over 2 dage
Styrk dine elevers skabertrang og glæde ved at opleve, læse, undersøge og producere multimodale tekster i dansk på mellemtrinnet.
Datoer og tilmeldUdbytte af kurset
På kurset får du hænderne i tekster og værktøjer, som du kan sætte i spil, når eleverne skal opleve, læse, undersøge og skrive tekster i dansk.
Du får på kurset:
- Viden om og inspiration til en kreativ danskundervisning, hvor dine eleverne oplever og undersøger tekster, der kombinerer skrift, tale, lyd og billede.
- Erfaringer med at arbejde med multimodale tekster i dansk.
- Mulighed for at afprøve analoge og digitale værktøjer, som gør det let at fremstille multimodale tekster med dine elever.
- Overblik over de mange aktuelle multimodale tekster, du kan låne i mitCFU.
- Sparring fra andre dansklærere om valg af tekster, der engagerer eleverne og imødekommer flere faglige niveauer.
Fagligt indhold
Engagement og kreativitet er målet for kursets faglige indhold. På kurset arbejder du med, hvordan eleverne kan opleve, læse, undersøge og producere multimodale tekster, og du kobler det til en didaktik, der giver eleverne lyst og mod på at være kreative.
Kurset vil også fokusere på modellering og stilladsering til at støtte flere elever i at udtrykke sig i forskellige modaliteter.
Praktisk information
Kurset vil veksle mellem mindre oplæg, afprøvning af elevrettede opgaver og didaktiske refleksioner med de andre kursusdeltagere.
Kursets varighed er to dage, og imellem de to kursusgange kan du afprøve idéer og metoder med dine egne elever. På sidste kursusdag vil dine oplevelser og erfaringer indgå i fælles samtaler og refleksioner.
Målgruppe
Dansklærere i 3.-6. klasse, dansk- og læsevejledere.
Forplejning
Kurset er inkl. fuld forplejning.
Søg Den Kommunale Kompetencefond
Som ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet) kan du pr. 1. april 2025 søge støtte til dette kursus via Den Kommunale Kompetencefond.
Læs mere på www.ucl.dk/fagkurser
Datoer og tilmeld
-
19.02.2026Kursus09:00 - 15:00
-
29.04.2026Kursus09:00 - 15:00