AI og andre sprogteknologier i alle sprog

Kursus

Hvad kan AI og andre sprogteknologier i fremmedsprogsundervisningen? Hvordan kan du gøre dem til medspillere fremfor modspillere? Og hvordan kan du bruge AI til din egen forberedelse i tysk, fransk eller engelsk?

På kurset får du en indføring i AI-didaktik og arbejder hands-on med at afprøve og forbereder konkrete opgaver, der er lige til at tage med ud i din undervisning. Du får også et indblik i, hvordan du kan bruge AI i din forberedelse samt hvordan arbejdet med AI kan understøtte din inklusion af elever i skriftsproglige vanskeligheder i undervisningen.

Datoer og tilmeld

Gør AI og sprogteknologier til en medspiller i din undervisning.

Fagligt indhold 

Kurset består af en teoretisk og didaktisk indføring i AI-didaktik og den undersøgende tilgang i undervisningen. Her diskuteres det praktiske og etiske grundlag for undervisningen i og med AI, samt hvordan der kan sættes rammer for arbejdet med AI, så det både er sikkert, etisk i orden og mhp. sprogtilegnelse.   

I workshoppen arbejder du med forskellige sprogteknologier og AI – du reflekterer over egen praksis og udvælger opgaver, der kan tages med direkte ud i din undervisning i næste uge.  

Desuden vender vi din egen forberedelse med AI – hvad er go og nogo?  

Til sidst får du et blik ind i, hvordan arbejdet med AI kan understøtte sprogtilegnelsen hos dine elever med skriftsproglige vanskeligheder.  

Du sætter egne mål og forbereder en afprøvning af det, du har lært, til praksis.  

Kurset vil være designet som en workshop – at arbejde med AI kræver, at du får fingrene i det, arbejder med det, undres, irriteres og begejstres. Kurset vil skifte mellem korte oplæg, individuelt arbejde, arbejde i par eller grupper og muligheder for refleksion alene, i par og i grupper. 

Efter kurset  

  • Er du klædt godt på til at træde ind i det undersøgende rum sammen med dine elever og gøre arbejdet med AI til en fælles opgave i klasserummet 
  • Ved du, hvordan du kan rammesætte undervisningen i og med AI  
  • Har du afprøvet og forberedt konkrete opgaver med AI og sprogteknologier lige til at tage med ud i din egen undervisning 
  • Ved du, hvordan du kan bruge AI til at lette din forberedelse. 
  • Har du indsigt i, hvordan AI kan støtte din inklusion af elever i skriftsproglige vanskeligheder.

Målgruppen  

Kurset er for dig, der underviser i fremmedsprog. Det er også for dig, der arbejder som læsevejleder, LST-underviser og ordblindelærer, og som har interesse for at inkludere elever i fremmedsprog.  

Er du ikke i målgruppen?  

Fortvivl ikke, vi har årligt mere end 300 kurser. Skulle vi mod forventning ikke have et, som passer til dig, så er vores konsulenter og undervisere specialiserede i at lave skræddersyede forløb. Kontakt os på cfu-kursus@ucl.dk for at høre mere. 

Forplejning 

Kurset er inkl. forplejning. 

Datoer og tilmeld

Forløb