Professionspraksis
Diplomuddannelse
Ønsker du at styrke dine evner til at træffe og begrunde faglige beslutninger i sundhedsfaglig professionspraksis, medvirke til fagligt og tværfagligt samarbejde samt iværksætte og deltage i udviklingsarbejde inden for sundhedsfaglig professionspraksis? Så er den sundhedsfaglige diplomuddannelse i Professionspraksis særligt for dig.
Uddannelsesretningen er en del af den sundhedsfaglige diplomuddannelse
Med en sundhedsfaglig diplomuddannelse i Professionspraksis (SD) får du viden til at:
- håndtere komplekse situationer
- beskrive, analysere, dokumentere og formidle problemstillinger og behandle muligheder for udvikling i sundhedsfaglig professionspraksis
- anvende relevante teorier og metoder inden for sundhedsfaglig professionspraksis
- anvende viden fra forsknings- og udviklingsarbejde til at udvikle sundhedsfaglig praksis.
Målgruppe
Uddannelsen i professionspraksis er målrettet alle, der arbejder professionelt på det sundhedsfaglige område.
Indhold og niveau
Uddannelsen er en sundhedsfaglig diplomuddannelse, som omfatter 60 ECTS. Den er opbygget af 2 obligatoriske moduler svarende til 15 ECTS og valgfrie moduler svarende til 30 ECTS, samt et afgangsprojekt.
Du kan vælge at tage bare et enkelt eller flere moduler efter din interesse. For hver bestået modulprøve får du et modulbevis.
Uddannelsen kan gennemføres på deltid over maksimalt 6 år.
Fag
Obligatoriske moduler (samlet 25 ECTS)
- Praksis - videnskabsteori og metode (10 ECTS)
- Undersøgelse af sundhedsfaglig praksis (5 ECTS)
- Udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis (10 ECTS)
Valgfrie moduler (samlet 20 ECTS)
- Valgfrit modul fra Sundhedsfaglig diplomuddannelse i professionspraksis (10 ECTS)
- Valgfrit modul fra alle Sundhedsfaglige diplomuddannelser (10 ECTS)
Afgangsprojekt (15 ECTS)
Moduler og opbygning
Adgangskrav
For at tage et diplommodul skal du opfylde to krav:
- En uddannelse svarende til en kort eller mellemlang videregående uddannelse
- To års relevant erhvervserfaring - efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Ansøgning
Du tilmelder dig elektronisk på det enkelte modul. Husk at vedlægge dokumentation for din uddannelse og din praksiserfaring.
Opfylder du ikke adgangskravene
Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du søge ind på baggrund af dine erfaringer.
Her skal du søge om en realkompetencevurdering, hvor du får vurderet dine reelle kompetencer i forhold til en bestemt uddannelse.
Dine reelle kompetencer består af færdigheder fra arbejdsliv, skolegang, kurser og fritidsliv.
Merit
Hvis du har gennemført uddannelseselementer, som svarer til dele af den diplomuddannelse, du er optaget på, kan du søge om merit og muligvis få afkortet din uddannelsestid. Kontakt os for at høre nærmere.
Færdig inden for 6 år
6-årsreglen betyder, at hvis du er startet på en diplomuddannelse, skal den være afsluttet senest 6 år efter, at du er begyndt på uddannelsen.
Kontakt en studievejleder, hvis du skal søge dispensation for 6-årsreglen.
60.000 - 105.000 kr. for en fuld diplomuddannelse.
Den eksakte pris afhænger af hvilken uddannelse, du vælger, og de enkelte moduler.
Du betaler hvert modul for sig.
Der er gode muligheder for at få hele eller dele af en efteruddannelse betalt.
Gratis vejledning
Vores kompetente vejledere sidder altid klar til at hjælpe dig med at træffe det rigtige valg.
Telefon
63 18 30 00
Telefontid
Mandag-Torsdag kl. 7.30-15.30
Fredag kl. 7.30-15.00