Udvikling og undersøgelse - beskæftigelsesområdet
Få kendskab til metoder til undersøgelse og udvikling af socialt arbejde på beskæftigelsesområdet, hvor du udvikler dine kompetencer til at planlægge og beskrive undersøgelses- eller udviklingsprojekter.
Fagligt indhold
Du får styrket dine færdigheder i forhold til at planlægge og igangsætte udviklings- og undersøgelsesprojekter indenfor beskæftigelsesområdet.
Udvikling og undersøgelse – beskæftigelsesområdet giver dig således viden om:
- Metoder til forskning inden for beskæftigelsesområdet og hvordan disse kan udvælges og begrundes
- Hvordan komplekse problemstillinger indenfor beskæftigelsesområdet kan undersøges og udvikles
- Hvordan egen praksis gennem planlægning og igangsættelse af undersøgelsesarbejde kan udvikles.
Udbytte
Du lærer at vurdere og beskrive behovet for undersøgelse eller udvikling af socialt arbejde, hvorefter du kan planlægge og beskrive et undersøgelsesdesign i forhold til en konkret problemstilling i praksis.
Niveau
Modulet hører under diplomuddannelse i beskæftigelse, og kan tages som en del af den fulde diplomuddannelse eller som et enkeltfag. Udvikling og undersøgelse - beskæftigelser er et obligatorisk modul.
Målgruppe
Modulet er for dig, der arbejder professionelt med beskæftigelsesområdet indenfor myndighedsområdet eller som udfører.
Datoer og tilmeld
Der er desværre ikke nogen startdatoer på dette hold i øjeblikket. Skriv dig op og få besked, når du kan tilmelde dig næste hold.