Praktisk arbejdsmiljøret

Diplommodul

Ønsker du at bidrage til et godt arbejdsmiljø? Så har du her chancen for at blive knivskarp på reglerne inden for arbejdsmiljøarbejdet og påvirke din organisation i en positiv retning.

Datoer og tilmeld

Fagligt indhold

Et godt psykisk arbejdsmiljø er vigtigt, fordi det styrker medarbejdere og organisation. Modulet Praktisk arbejdsmiljøret er for dig, der vil fremme det psykiske arbejdsmiljø ved at sikre, at reglerne på arbejdsmiljøområdet bliver overholdt i praksis.

På Praktisk arbejdsmiljøret lærer du om:

  • De retlige krav til arbejdsmiljøarbejdet inden for den offentlige sektor
  • De materielle (indholdsmæssige) krav med særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø
  • Hvordan du organiserer og tilrettelægger processerne omkring arbejdsmiljøet i din organisation

Udbytte

Du vil gennem modulet få en række værktøjer til at vurdere konkrete arbejdsmiljømæssige problemstillingers retlige karakter. Du bliver også kvalificeret til at forklare og udpege løsninger.

Efter Praktisk arbejdsmiljøret kan du:

  • håndtere komplekse situationer, herunder de retlige krav i samspil mellem regler, teorier og metoder
  • være med til at sikre at reglerne bliver efterlevet og passer til formålet og hensigten
  • indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, men også udvikle din evne til at arbejde selvstændigt på arbejdsmiljøområdet.

Niveau

Modulet hører under diplomuddannelsen i Offentlig forvaltning og administration og kan tages som en del af den fulde diplomuddannelse eller som et enkeltfag. Praktisk arbejdsmiljøret er et valgfrit modul.

Målgruppe

Modulet er for dig, der arbejder med forvaltning og administration i en kommune, region eller på en af statens arbejdspladser.

Datoer og tilmeld

Forløb