Særlige målgrupper i beskæftigelsesindsatsen

Akademimodul

Er du interesseret i særlige målgrupper inden for beskæftigelsesindsatsen? Kvalificer dit arbejde med forskellige vejledningsmetoder og tilgange til læring i forhold til en konkret målgruppe.

Ingen holdstart - få besked om næste hold nederst på siden.

Lær forskellige vejledningsmetoder og tilgange til læring!

Fagligt indhold 

Med viden om og forståelse for forskellige vejledningsmetoder og tilgange til læring i forhold til den konkrete målgruppe lærer du at varetage særlige målgrupper og særlige beskæftigelsesmæssige udfordringer.

Du får viden om:

  • kommunikation, relationer, etik, myndighedsrolle og konflikthåndtering i arbejdet med særlige målgrupper
  • det relevante arbejds- og uddannelsesmarked i forhold til særlige målgrupper
  • identitet, marginalisering, inklusion/eksklusion, læringsadfærd og læringsstrategier
  • tilpasning af metoderne i vejledning, motivationsarbejde, den individuelle samtale og gruppevejledning over for særlige målgrupper.

Udbytte

Du lærer at anvende dine kompetencer til at arbejde målrettet og systematisk i forhold til den ledige inden for den valgte målgruppe.

Når du kan anvende og omsætte de forskellige vejledningsmetoder til de forskellige målgrupper, er du i stand til at udarbejde handlingsplaner i samarbejde med den ledige samt motivere den ledige/målgruppen til uddannelse/arbejde.

Efter Særlige målgrupper i beskæftigelsesindsatsen kan du:

  • anvende understøttende og udfordrende færdigheder i samtalen med den ledige i den valgte målgruppe
  • reflektere over de faglige og etiske problemstillinger, der knytter sig til indsatsen for den ledige og målgruppen
  • gå ind i konflikter på konstruktiv dialogbaseret vis.

Niveau

Modulet hører under akademiuddannelsen i Beskæftigelse og kan tages som en del af den fulde akademiuddannelse eller som et enkeltfag. Særlige målgrupper i beskæftigelsesindsatsen er et valgfrit modul.

Målgruppe

Modulet er for dig, der arbejder på beskæftigelsesområdet. Det kan fx være et jobcenter, en a-kasse, en ydelsesafdeling eller en afklaringsinstitution.

Gode muligheder for tilskud

Du har mange muligheder for at søge tilskud til dit kursus- eller efteruddannelsesforløb, det handler blot om at kigge de rigtige steder.

Økonomi og tilskud

Datoer og tilmeld

Der er desværre ikke nogen startdatoer på dette hold i øjeblikket. Skriv dig op og få besked, når du kan tilmelde dig næste hold.

Forløb