Læring og udvikling som element i socialpædagogisk arbejde med 0 3-årige
Er du optaget af at identificere mistrivsel hos 0-3-årige og at iværksætte målrettede socialpædagogiske indsatser? Modulet vil ruste dig til at se det enkelte barns forudsætninger og muligheder for at udvikle sig positivt i et socialt inkluderende børnemiljø.
Fagligt indhold
På modulet opnår du indsigt i teorier og metoder, der kan medvirke til at identificere mistrivsel hos 0 – 3-årige og du får kompetencer til at styrke din socialpædagogiske praksis. Du får redskaber til at identificere og udvikle inkluderende socialpædagogiske miljøer. Modulet giver dig mulighed for at kvalificere socialpædagogisk arbejde såvel som monofagligt som tværfagligt.
Du får viden om:
- Betydningen af et socialpædagogisk ressourcefokus i arbejdet med det enkelte barn og dets familie
- Det enkelte barns forudsætninger og mulighed for læring og udvikling i et socialt inkluderende børnemiljø
- Teorier og metoder relateret til samskabelse med forældre i udsatte positioner og tværprofessionelle samarbejdspartnere
Udbytte
Du lærer systematisk at arbejde med lærings- og udviklingsorienteret teori og metode, så du bedst muligt kan identificeret mistrivsel og sætte indsatser i gang
Efter modulet kan du:
- anvende systematisk observation, analyse og dokumentation af barnet og dets omgivelser i arbejdet med identificering af fysiske, psykiske, mentale og sociale forudsætninger
- tilrettelægge samskabende og inddragende processer i samarbejdet med forældre i udsatte positioner
- deltage professionelt og formidlende i et tværprofessionelt samarbejde
Niveau
Modulet hører under Akademiuddannelsen i Socialpædagogik, uddannelsesretningen “Småbørn i alderen 0 – 3 år”. Det er muligt at tage modulet som en del af den fulde Akademiuddannelse eller som et enkeltfag.
Målgruppe
Modul henvender sig til dig, der er beskæftiget inden for 0-3 årsområdet. Arbejder du eller ønsker du at arbejde som dagplejer eller som pædagogisk medhjælper i vuggestue, vil dette modul være relevant for dig.
Lyder det som noget for dig?
Du kan læse meget mere om vores kommende forløb, tidspunkter for holdopstart, sted, eksamen, pris og tilmeldingsfrist her.
Datoer og tilmeld
Der er desværre ikke nogen startdatoer på dette hold i øjeblikket. Skriv dig op og få besked, når du kan tilmelde dig næste hold.