Interkulturelle perspektiver i beskæftigelsesindsatsen
Har du styr på teoretiske perspektiver om kultur og identitet?
Udvikl dit kendskab til interkulturelle perspektiver i forhold til beskæftigelsesindsatsen og arbejdsmarkedet.
Få teorier om interkulturel kommunikation og kulturel intelligens!
Fagligt indhold
Med viden om og indsigt i interkulturelle perspektiver i forhold til beskæftigelsesindsatsen og arbejdsmarkedet lærer du om dine egen rolle i det interkulturelle arbejde.
Du lærer at inddrage samarbejdspartnere og andre aktører, når det er relevant og udvider din forståelse for forskellige vejledningsmetoder og tilgange til læring.
Du får viden om:
- teoretiske perspektiver på kultur, identitet, herunder det komplekse kulturbegreb
- etniske minoriteter i Danmark: Migrationsmønstre, levevilkår, diskrimination, polarisering og udviklingen i integration
- metoder til at arbejde med egne holdningers indflydelse på iagttagelser, refleksioner, kulturelle fortolkninger og misforståelser
- sociokulturel kompetencetræning.
Udbytte
Når du anvender teori og metode i beskæftigelsesindsatsen, herunder fokus på forforståelse, lærer du at reflektere over de faglige og etiske problemstillinger, der knytter an til den interkulturelle kontekst.
Efter Interkulturelle perspektiver i beskæftigelsesindsatsen kan du:
- afdække problematikker og perspektiver i samtalen, herunder samtale via tolk
- anvende din viden til at arbejde målrettet og systematisk
- udarbejde realistiske handlingsplaner i samarbejde med den ledige.
Niveau
Modulet hører under akademiuddannelsen i Beskæftigelse og kan tages som en del af den fulde akademiuddannelse eller som et enkeltfag. Interkulturelle perspektiver i beskæftigelsesindsatsen er et valgfrit modul.
Målgruppe
Modulet er for dig, der arbejder på beskæftigelsesområdet. Det kan fx være et jobcenter, en a-kasse, en ydelsesafdeling eller en afklaringsinstitution.
Gode muligheder for tilskud
Du har mange muligheder for at søge tilskud til dit kursus- eller efteruddannelsesforløb, det handler blot om at kigge de rigtige steder.
Datoer og tilmeld
Der er desværre ikke nogen startdatoer på dette hold i øjeblikket. Skriv dig op og få besked, når du kan tilmelde dig næste hold.