Bio-psyko-social tilgang, med blik for barnets almene og særlige behov
Er du optaget af at skabe gode betingelser for børn i 0 – 3-års alderen med afsæt i ny viden om børns udvikling, både biologisk, psykologisk og socialt? Vil du have styrket din mulighed for at handle professionelt i mødet med børn og familier i udsatte positioner, så er dette modul lige noget for dig.
Fagligt indhold
På modulet bliver der fokuseret på, hvordan du kan handle og udvikle din egen nuværende eller kommende pædagogiske praksis. Du opnår indsigt i teorier og metoder, der kan medvirke til at kvalificere dit arbejdet med 0 – 3-årige. Du får mulighed for at forholde dig til din egen praksis med udgangspunkt i barnets behov og forudsætninger.
Du får viden om:
- Effekten af tidlig indsats
- Betydningen af fysisk, psykisk og/eller social funktionsnedsættelse for småbørn
- Teorier og metoder knyttet til biologisk, psykologisk og social tilgang
Udbytte
Du lærer at anvende forskningsbaseret socialpædagogisk viden og metoder i arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme, så arbejdet med 0 – 3 årige børn og dets familier i udsatte positioner styrkes.
Efter modulet kan du
- Identificere, vurdere, inddrage og anvende viden omhandlende biologiske, psykologiske og sociale tilgange
- Anvende professionelle dokumentationsmetoder i arbejdet med børn og familier i udsatte positioner
Niveau
Modulet hører under Akademiuddannelsen i Socialpædagogik, uddannelsesretningen “Småbørn i alderen 0 – 3 år”. Det er muligt at tage modulet som en del af den fulde Akademiuddannelse eller som et enkeltfag.
Målgruppe
Modul henvender sig til dig, der er beskæftiget inden for 0-3 årsområdet. Arbejder du eller ønsker du at arbejde som dagplejer eller som pædagogisk medhjælper i vuggestue, vil dette modul være relevant for dig.
Lyder det som noget for dig?
Du kan læse meget mere om vores kommende forløb, tidspunkter for holdopstart, sted, eksamen, pris og tilmeldingsfrist her.
Datoer og tilmeld
Der er desværre ikke nogen startdatoer på dette hold i øjeblikket. Skriv dig op og få besked, når du kan tilmelde dig næste hold.