BedreBolig-rådgiver
På modulet BedreBolig-rådgiver lærer du om de fælles regler i ordningerne for hhv. BedreBolig og Energimærkning af bygninger (EMO).
Fagligt indhold
Du lærer om opbygning, isoleringsevne mv. af klimaskærme, varmekilders art og virkningsgrad, varmefordelingsanlæg, varmtvandsbeholdere, elforbrug til pumper i varmeanlæg, VE-anlæg, ventilationsanlæg samt at give overslagspriser og rådgive om besparelsespotentiale ved energirenoveringstiltag.
På modulet lærer du også at anvende beregningsværktøjer og historisk tegningsmateriale samt at analysere de forhold i en bygning, der har indflydelse på den energimæssige ydeevne.
Udbytte
Efter modulet BedreBolig-rådgiver kan du:
- opstille krav til en certificeret BedreBolig rådgiver-virksomhed, herunder bekendtgørelser og vejledninger, tjeklister, kvalitetsstyringssystem mv.
- lave en helhedsorienteret rådgivning og renovering, herunder den arkitektonisk vellykkede energirenovering
- anvende redskaber inden for salg og marketing for en mindre virksomhed
- vurdere relevansen og kvaliteten af supplerende besparelsesforslag ud over de automatisk genererede
- komme med forslag til vedligehold og/eller ændringer, som er attraktive for boligejer
- udarbejde BedreBolig-planer, herunder udvælge de mest relevante forslag til energirenovering
- rådgive boligejeren om energirenovering og evt. andre renoveringsønsker
- formide formål og indhold med BedreBolig-ordningen over for bygningsejer.
Datoer og tilmeld
Der er desværre ikke nogen startdatoer på dette hold i øjeblikket. Skriv dig op og få besked, når du kan tilmelde dig næste hold.