Avanceret programmering
Er du interesseret i processen for udarbejdelse af kvalitetsprogrammer ved brug af forskellige programmeringsparadigmer og moderne programmeringssprog?
Ved hjælp af abstraktioner, mønstre og teknikker får du opgraderet dine kompetencer inden for Avanceret programmering!
Lær om programmeringssprog knyttet til udviklingsmiljøer i din udvikling af programmer!
Fagligt indhold
For at anvende avancerede datastrukturer og programmeringsbiblioteker i din udvikling af programmer, skal du have den grundlæggende viden om abstraktionsmekanismer i moderne programmeringssprog og programmeringsparadigmer.
Du lærer desuden at udarbejde tests, så du kan sikre den ønskede kvalitet af dine programmer.
Du får viden om:
- algoritme- og designmønstre
- kriterier for programkvalitet
- forskellige former for applikationsarkitektur.
Udbytte
Du bliver kvalificeret til at indgå som selvstændig deltager i programmeringsprojekter, hvor du kan bruge dine programmeringskvalifikationer bredt inden for it-udvikling.
Efter Avanceret programmering kan du:
- anvende avancerede algoritmeskabeloner og programmeringsteknikker
- anvende avancerede designmønstre og abstrakte datatyper ved realisering af programmer
- anvende det valgte programmeringssprog til realisering af algoritmer, skabeloner, mønstre og abstraktioner
- anvende det valgte programmeringssprog til realisering af avancerede designmodeller
- udarbejde test og sikre den ønskede kvalitet af programmer.
Niveau
Modulet hører under akademiuddannelsen i Informationsteknologi og kan tages som en del af den fulde akademiuddannelse eller som et enkeltfag. Avanceret programmering er et valgfrit modul.
Målgruppe
Akademimodulet er til dig, som arbejder eller vil arbejde med avanceret programmering, hvor du bygger videre på din viden fra det obligatoriske modul Programmering og det valgfrie modul Videregående programmering.
Datoer og tilmeld
Der er desværre ikke nogen startdatoer på dette hold i øjeblikket. Skriv dig op og få besked, når du kan tilmelde dig næste hold.