Sygeplejerske hjælper psykiatriske patienter via forskning

- Jeg har forsket ved siden af mit arbejde som sygeplejerske gennem et år. Jeg følte det var mit liv, da det stod på. Når jeg ikke arbejdede som sygeplejerske, var jeg i gang med at forske, siger Sofie Louise Aslerin.

Og hun fik vel at mærke ikke penge for at forske. Hun gjorde det, fordi hun er passioneret.

Men hvad drev den 26-årige sygeplejerske til at droppe stort set al fritid i næsten et år og forske i, hvordan sundhedsprofessionelle inddrager de pårørende i plejen og behandlingen på voksenpsykiatriske afdelinger?

- Jeg har selv arbejdet med psykiatriske patienter og oplevet, at de er i en sårbar situation. Derfor vil jeg gerne være med til at pege på, hvordan man kan forbedre deres forhold.

- De nærmeste pårørende er dem, der kender patienten bedst. Og det er veldokumenteret, at det har en positiv indvirkning på patienternes sygdomsforløb, når sundhedsprofessionelle inddrager de pårørende. Når det lykkes at inddrage de pårørende, er det med til at reducere indlæggelsestiden og reducere tilbagefald.

- Men er man god nok til at inddrage pårørende i psykiatrien? Det ville jeg gerne finde svar på med min forskning.

Nyuddannede Sofie tog fat i erfaren forsker

Ideen til forskningsarbejdet fik Sofie allerede på sidste del af hendes uddannelse til sygeplejerske. Her blev hun fuldstændig opslugt af det afsluttende bachelorprojekt.

Og da eksamensbeviset var i hus, ville hun prøve sig selv af. Hun ville se, om hun kunne løfte bachelorprojektet til en videnskabelig forskningsartikel i et anerkendt tidsskrift. Noget som ville kræve hårdt arbejde og som få nyuddannede fra sygeplejerskeuddannelsen i UCL havde gjort.

Derfor tog hun fat i hendes tidligere vejleder Ellen Boldrup Tingleff, der er ph.d. og forsker hos Anvendt Sundhedsforskning hos UCL.

- Jeg kan huske, at jeg tænkte ”der kommer nok ikke så meget samarbejde over det”, fordi hun er ph.d., siger Sofie.

- Jeg var bekymret for, om jeg var god nok, og om jeg kunne leve op til hendes forventninger. Men Ellen viste mig tillid. Så jeg mistede ikke modet. Tværtimod. Jeg fik endnu mere blod på tanden, fordi Ellen gav mig ansvar og betragtede mig som en samarbejdspartner, siger hun.

- Så i det næste år tog jeg en beslutning om ikke at arbejde mere end 24 timer om ugen som sygeplejerske, så jeg kunne bruge al min fritid på at udarbejde artiklen.

- Jeg så meget det forløb som et springbræt til at få prøvet af, om forskning var noget for mig, og om jeg skulle søge ind på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, siger Sofie.

Hårdt arbejde blev belønnet med stor anerkendelse

Efter 9 måneders hårdt arbejde var Sofie og Ellen klar til at sende deres 25 sider lange bud på en forskningsartikel ind til fagbedømmelse hos det anerkendte tidsskrift Klinisk Sygepleje.

Forud var gået gennemlæsning og analyse af tidligere, relevante videnskabelige artikler om at være pårørende i psykiatrien, mange og lange drøftelser samt timevis af gennemskrivninger af det systematiske litteratur-review, de håbede skulle blive kronen på værket.

- Vi fik reviewet tilbage med kommentarer. Og så skulle vi igennem hele studiet igen og omskrive med de nye perspektiver, som reviewerne anbefalede, siger Sofie.

Efter endnu flere måneders hårdt arbejde blev Sofie og Ellens videnskabelige artikel optaget i det anerkendte tidsskrift Klinisk Sygepleje i efteråret 2021. Vel at mærke med Sofie som førsteforfatter.

Forsker: Sundhedsvæsenet har brug for flere forskere

Forskningsarbejdet gav undervejs Sofie mod på at søge ind på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse på Aarhus Universitet. Og her fortsætter hun i forskningssporet.

Til sommer afrunder hun kandidatuddannelsen. Inden da laver hun en undersøgelse af de sundhedsprofessionelles perspektiv på pårørendes oplevelser af involvering på en voksenpsykiatrisk afdeling.

Og det glæder forsker Ellen Boldrup Tingleff, at Sofie er gået en vej, hvor hun fortsat har fokus på forskning.

- Der er brug for flere som Sofie i forskningsverdenen, siger Ellen Boldrup Tingleff.

- Sundhedsvæsenet mangler ikke kun varme hænder. Vi trænger også til flere akademisk, dygtige sygeplejersker, som kan udvikle og implementere viden, så vi kan forbedre plejen og behandlingen for patienter og deres pårørende. Særligt i psykiatrien, siger hun.

Og ender Sofie med at forsøge at gå i Ellens fodspor som forsker, så er det netop kampen for de psykisk hårdest prøvede medborgere, der har den største plads i hendes hjerte.

- Det er en virkelig udsat gruppe. Der er en betydelig overdødelighed blandt mennesker, der lider af psykiske lidelser, så de lever i gennemsnit 20 år kortere sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Så der er meget at hente, hvis vi via forskning kan være med til at pege på forhold, der kan forbedres, siger Sofie.

--

FAKTA – om Sofie og Ellens forskning

Sofie Louise Aslerin og Ellen Boldrup Tingleff fik i efteråret 2021 udgivet deres videnskabelige artikel i tidsskriftet Klinisk Sygepleje.

Artiklen har til formål at undersøge pårørendes oplevelser af at blive involveret af de sundhedsprofessionelle i plejen og behandlingen på voksenpsykiatrisk afdeling.

Baggrunden for artiklen er, at involvering af pårørende kan reducere patienters indlæggelsestid og forebygge tilbagefald.

Herunder kan du læse de væsentligste pointer fra artiklen:

• Pårørende har overvejende negative oplevelser i forhold til at blive involveret i patientens pleje og behandling.
• Pårørende efterspørger, at sundhedsprofessionelle anerkender de pårørendes viden og erfaring om patienten.
• Pårørende udtrykker behov for mere omsorg fra de sundhedsprofessionelle i forhold til den pårørende i forbindelse med patientens indlæggelse.

På den baggrund anbefales det, at:

• Sundhedsprofessionelle inkluderer pårørende i beslutningsprocesser omkring patientens pleje og behandlingsforløb – f.eks. gennem behandlingsmøder.
• Sundhedsprofessionelle er mere opmærksomme på deres muligheder for at informere pårørende samt gå i dialog om deres oplevelser af patientens situation.
• Sundhedsprofessionelle bør have opmærksomhed på de pårørendes oplevede byrder og yde den nødvendige støtte og omsorg.