Styrk din onlineundervisning af sårbare, udsatte eller fagligt svage elever

I højre kolonne kan du desuden læse artiklen ”Coronakrisen har givet lærerne nye muligheder, men det er svært at få de svageste med” fra Jyllands Posten, hvor Lea Lund deler ud af sine erfaringer.

Vi skal ikke miste de mest sårbare

Fjernundervisning har mange fordele, men når den som nu for udskolingen er 100% af elevens skoletid, så kræver det rigtig meget af både elever og lærere. For elever skal selvdisciplinen være i top. De skal kunne arbejde selvstændigt og fokuseret. En udfordring for selv de stærkeste elever. Derfor er det afgørende, at du har opmærksomhed på alle - men særligt en ekstra opmærksomhed på de svage elever.

Lea Lund fortæller ”Man må antage, at der er ordblinde og andre, der har det meget sværere uden lærerstøtte, og man kan således tabe dem, der ikke er så godt med i forvejen. Hvis de ikke har forældrestøtten, så sidder de jo helt alene derhjemme foran skærmen. Klasseværelsets rolle og den fysiske relationelle kontakt mellem lærer og elev er af helt afgørende betydning for at nå ud til de svage eller udfordrede elevgrupper”.

Tre gode råd: Sådan støtter og didaktiktiserer du på afstand?

Det er en meget svær opgave for lærere at skulle lave 100% fjernundervisning, men det har også åbnet op for mange nye innovative muligheder. Og der har været mange lærere, som har taget udfordringerne op og lykkes i stor stil. Men vi skal stadig have ekstra fokus på de mest sårbare elever. Derfor får du her tre gode råd til, hvordan du støtter og didaktiktiserer på afstand:

1. Sikre individuel faglig stilladsering ved variation af arbejdsmåder og differentiering af arbejdsopgaver

Her kan du f.eks. variere din undervisning i forhold til måden, du beder eleverne arbejde med stoffet på. Du kan desuden sikre individuel faglig stilladsering, i måden du giver eleverne muligheder for at arbejde med stoffet/indholdet på, og på den måde kan der undervisningsdifferentieres.

For at lykkes, er det vigtigt, at du medtænker dine elevers forforståelse og faglige forudsætninger. Det kan du gøre ved f.eks. at give dem flere valgmuligheder i opgaveløsningen på forskellige faglige niveauer. Du kan desuden sikre, at dine elever har mulighed for at ytre sig, hvis de ikke kan løse en opgave f.eks. ved simpel håndsoprækning via et skriftligt asynkront feedbackmedie eller via videomøderum, hvor du kan se/høre, hvis og når en elev har brug for støtte.

2. Opmærksomhed på elevers sociokulturelle forudsætninger

Udsatte elever kan være sårbare af forskellige årsager. Lige meget hvad der gør en elev sårbar, er det afgørende, at de har noget at stå op til. Elever, der ikke har forældreopbakning, vil ikke selv nødvendigvis stå op, komme i tøjet, få morgenmad og være læringsparat foran skærmen kl. 8:00, heller ikke selvom det opleves som et særligt krav fra skole eller lærer.

At være i skolen hjemmefra helt alene kræver en opmærksomhed fra dig som lærer på dialog med den enkelte og kommunikation generelt med klassen. Eleverne skal føle sig set, hørt og værdifulde, for at se meningsfuldheden i at møde op foran en skærm og opleve både krav og interesse fra lærersiden. Dette er især tilfældet, når der ikke er forældreopbakning.

Her står du som lærer over for en meget vigtig opgave, da du skal kunne motivere dine elever, og især de sårbare, på afstand. Det kan du bl.a. gøre ved at:

• sørge for at dine mest sårbare elever får individuel relationel opmærksomhed
• sikre at dine elever er ’på’ online
• kommuniker individuelt med eleven f.eks. via chat, telefon
• stille krav om gruppeøvelser og placere eleverne i grupper i virtuelle rum, som du ville gøre det i det fysiske klasserum
• deltage i videogrupperummene og giv feedback både mundtligt mens I er i ’rummet’ sammen

For at kunne motivere på afstand kræves der en kontinuerlig lærerfeedback online: verbalt ved synligt møde og skriftligt via tydelig feedback, så dine elever får den støtte og hjælp, de har brug for, på det niveau de er på læringsmæssigt i forhold til stoffet.

3. Tydelig klasseledelse via rammesætning – samt brugen af asynkrone og synkrone digitale elementer

Digital klasseledelse kan trække på samme aspekter, som vi kender det fra den fysiske klasseledelse i rummet, nemlig at vise en tydelig hensigt og rammesætning for hvad formålet med undervisningen er. Det er en balancegang mellem at sætte rammen så snævert og alligevel så åbent, så eleven selv kan være undersøgende.

• Du kan f.eks. lægge opgave- og læsevejledninger ud asynkront via små videoklip opdelt i forskellige niveauvalg.
• Du kan afsætte tid til læsebånd eller opgaveløsning synkront og asynkront.
• Du kan rammesætte studiegruppearbejdstid, og lave grupper på forhånd i videorum.

Du kan understøtte via feedback i online rum eller via opgaver, der skal bevares synkront, og som kan tilgås af alle elever – og som du således kan give feedback asynkront.