Ny model til den gode vejledningsproces
I en tid med stigende pres på både unge og vejledere er der brug for nye redskaber. En helt ny vejledningsmodel med 24 tilhørende værktøjer bliver lanceret i den nye bog ”Samskabende vejledning: Procesmodel og metoder”.
En tid med stigende pres kræver nye værktøjer
Den nye bog ”Samskabende vejledning” giver viden og konkrete værktøjer til alle, der arbejder med vejledning. Bogen er en håndsrækning til vejledere, der skal navigere i feltet af udefrakommende styring i form af karakterkrav, uddannelsespålæg mv.
Billedligt talt indebærer modellen, at der ligger et A3-ark på bordet mellem vejlederen og den vejledte. Arket giver overblik over den samlede proces og vejledning. Hvorfor sidder vi her i dag, og hvad skal vi opnå. Modellen skaber tydelighed og medansvar på begge sider af bordet og er også udviklet i en digital form med en video som guide til den gode brug af modellen.
Modellen er udviklet på baggrund af et fællesnordisk udviklingsprojekt og bygger på teori, forskning og projektets resultater.
- Metoden er afprøvet og evalueret positivt af både vejledere og vejledte. Der er i en tid med stigende oplevelse af pres brug for nye værktøjer til at understøtte den gode vejledningsproces, siger Marianne Tolstrup, forfatter til bogen.
Marianne Tolstrup er cand. pæd. med sidefag i psykologi og master i positiv psykologi og underviser bl.a. på UCL’s videreuddannelser i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning.
De 3 principper for god vejledning
Bogen skitserer tre grundlæggende principper for den gode samskabende vejledning:
- Etik. Der tages afsæt i respekt for den vejledtes ret til selvbestemmelse, hvor den vejledte mødes med ligeværdighed, og vejledningen varetager den vejledtes interesser.
- Magt. Målet er, at den vejledte får kontrol over og tager ansvar for sit eget liv, øger sin handleevne og opnår bedre løsninger og muligheder for forandring. Også kaldet ”empowerment”.
- Økonomi. Tidens krav om effektivitet gør, at samskabelse øger chancerne for, at de svageste grupper oplever sig set og hørt, og at vejledningen dermed giver det størst mulige økonomiske afkast for både den enkelte og for samfundet.
Model sikrer rum til at få den vejledte på banen
Marianne Tolstrup fortæller, at unge i en årrække har oplevet et større præstationspres, og at samfundets krav til uddannelse og beskæftigelse er steget. Vejlederne oplever et pres, hvor magtrelationer og økonomiske faktorer let tager styringen i samtalerne.
- Det er ofte krav udefra om f.eks. fravær, karakterer og gennemførelse, og hvad der skal opnås, som styrer samtalen. Vejlederen risikerer at tale mere og den vejledte mindre. Vigtige spørgsmål som ”hvad jeg vil egentlig med mit liv” ryger let i baggrunden, forklarer Marianne Tolstrup.
Modellen for samskabende vejledning er et redskab til at stoppe op i denne udvikling, skabe tydelige og gennemsigtige rammer for vejledningen og sikre rummet til at bringe de etiske principper mere på banen igen.
- Det er et stort arbejde at få vejlederne til at høre, hvad man siger. Man er selv nødt til at tage ansvar for vejledningen, men det kan være svært at komme igennem. (Citat af vejledt)
Hvad skal vejledere og vejledte sammen – og hvordan?
Modellen hjælper til at gøre det tydeligt fra start, hvad vejledere og vejledte kan og skal sammen i rummet i den aktuelle situation.
Modellen hjælper til at skabe overblik og få ”vendt rummet” og få den vejledte mere i tale: Hvad tænker du om dette, og hvad ønsker du at opnå i dag? Vejlederen kan bedre tydeliggøre rammerne, og hvad der kan tales om og opnås i rummet netop i dag. Modellen lægger også op til altid af afslutte med en fælles evaluering. Modellen er ikke lineær, og felterne i skemaet bliver udfyldt sammen.
De enkelte dele af modellen er ikke nye, og mange vejledere vil nikke genkendende til meget. Det nye er, at det, ifølge forfatteren, er den første model af sin slags, der på simpel vis skaber et fælles overblik og dermed de optimale vilkår for en samskabende proces.
- Samtalen skilte sig ud ved, at vi havde modellen som udgangspunkt og som et produkt, vi sammen skulle lave og udfylde. Vi havde et fælles afsæt for, at vejledningen skulle lykkes, og allerede der tog vejledte ansvar for vejledningsprocessen. (Citat af vejleder)
Tre eksempler på værktøjer
Bogen skitserer 24 forskellige værktøjer, som kan bringes i spil med modellen afhængig af behov og situation. Tre eksempler på værktøjer er:
- Parkeringspladsen. Mange emner kan dukke undervejs. Samtidig med at der holdes fokus på de konkrete mål for vejledningen, bliver tilstødende emner noteret på ”Parkeringspladsen”. Vigtige emner kan samles op sidst i samtalen eller ved f.eks. opfølgende samtaler.
- Dørkarmen. Hvordan sikres det, at aftaler bliver ført ud i livet? Forskning viser, at hjernen lagrer beslutninger sammen med det rum, som beslutningerne tages i. Dette værktøj hjælper den vejledte med at visualisere den proces, der fører til ændret handling.
- Visualiseringsøvelser. F.eks. anvendelse af vejkrydset til at træffe beslutninger med fordele og ulemper, ruteplanen til at tale om forskellige veje til at nå målet eller brug af billedkort som metaforer for, hvad den vejledte gerne vil opnå.
