3 grunde til at tage efteruddannelse om aftenen

Det kan være svært at forene et uddannelsesforløb med et fuldtidsarbejde. Netop derfor tilbyder UCL en række kompetencegivende forløb, som du kan tage på aftenhold.

Dato: 27.01.2021 - Forfatter: Anders Vestergaard Nielsen

Helle Bøwig er forhenværende studerende, og har tidligere gennemført flere aftenhold på UCL sideløbende med sit fuldtidsarbejde som økonomiassistent. Her giver hun dig tre fordele ved et aftenhold.

1. En fleksibel løsning

Helle Bøwig fremhæver som det første den fleksibilitet, som er indbygget i aftenholdende. Når undervisningen foregår om aftenen, slipper du nemlig for at tage fri fra dit arbejde. Du skal derfor ikke være bekymret for, om du kan nå dit arbejde. For nogle kan det også gøre det lettere at få lederens ja til efteruddannelse, når der ikke skal kaldes vikarer ind, og projekter ikke skal sættes på hold

”Til folk, som går med ønsker om at tage en efteruddannelse, men hvor ens chef synes, det er svært at få tilpasset, så er det her genialt,” forklarer Helle.

2. Stadig tid til familien

Når uddannelsesforløbet placeres om aftenen i stedet for i dagtimerne, kan mange være bekymret for, at det går hårdt ud over fritiden og familielivet. Men med den store fleksibilitet mellem hjemmelæsning og undervisning på en af UCL’s campusser i Odense eller Vejle, er det ifølge Helle Bøwig ikke noget, der går udover hverken familieliv eller fritid.

”Men man kan sagtens få det til at passe, uden at familie- og fritidsliv går i stå,” understreger Helle Bøwig, som kun selv er afsted til fysik undervisning en gang om ugen.

3. Afprøvning af fagligt udbytte

For Helle Bøwig er det vigtigt at få så stort et fagligt udbytte ud af sin efteruddannelse som muligt.  Derfor er hun glad for, at UCL har stort fokus på at give deres studerende en række nye redskaber, som de kan anvende i deres daglige arbejde med det samme.  

”Det har udviklet mig både personligt og fagligt. Der er meget af det, jeg har lært, som jeg har kunne bruge i mit arbejde,” forklarer Helle Bøwig.

Se, hvilke fag du kan læse på aftenhold