Bæredygtig konstruktion og design
Kort forløbsbeskrivelse
Med et besøg på produktionsteknologuddannelsen vil dine elever prøve kræfter med design, produktudvikling og konstruktion i teori og praksis ud fra en konkret case.
I løbet af dagen vil dine elever blive udfordret med en konkret case, hvor de skal udvikle og konstruere eksempelvis en bro eller en stol til en kunde med specifikke krav.
Eleverne vil gennemgå flere faser af produktudvikling, herunder funktionsanalyse og brainstorm, og de vil arbejde med økonomiske aspekter af opgaven for at sikre, at produktet er både bæredygtigt og overkommeligt for kunden.
Efter at have udviklet deres design vil eleverne bygge en konkret prototype i UCL´s kreative prototype værksted FabLab. Sidst på dagen vil prototyperne blive testet og vurderet for konstruktion, design og bæredygtighed.
Hvis du har en specifik case, du gerne vil have dine elever til at arbejde med, er du velkommen til at kontakte os, så vi kan tone forløbet efter dine ideer og ønsker.
Faglige formål
Under forløbet får eleverne konkrete erfaringer med, hvordan man anvender fag, som matematik og fysik i både teori og praksis i forbindelse med virkelige problemstillinger. Dette kan give dine elever nye perspektiver på, hvordan de kan bruge de forskellige fagligheder på en videregående uddannelse og i et fremtidigt job.
Omfang
Vi vil foreslå at I sætter en dag eller to halve dage af til besøget på produktionsteknologuddannelsen. Har du ønske om et kortere forløb, så kontakt os, så vi kan afklare, hvad der kan lade sig gøre.
Forløbets indhold fx
- Introduktion med kort oplæg fra UCL´s underviser og/eller studerende fra produktionsteknolog.
- Produktudvikling og prototyping i FabLab i samarbejde med studerende fra produktionsteknolog
- Casearbejde faciliteret af studerende fra produktionsteknologi
- Elevpræsentationer og evaluering
- Rundvisning
Kontakt
Se kontaktoplysninger nedenfor.