Ulighed blandt elever på skolens sidste klassetrin
Hvis skolen udelukkende fokuserer på at gøre elever parate til næste eksamen eller næste test, så risikerer man at øge uligheden blandt dem. Det er en af de vigtigste pointer i den ph.d.-afhandling, som Gry Tybjerg, forsker i Center for Anvendt Velfærdsforskning og underviser på læreruddannelsen på UCL i juni har forsvaret.
En sofa. Sådan en slidt og godt brugt en af slagsen er for Gry Tybjerg et billede på, hvordan unge mennesker skal kæmpe for deres plads i fællesskabet. Og for hvordan de strukturer, der er sat op omkring folkeskolen kan spænde ben for, at de 13-16-årige elever får lige muligheder for at deltage i det faglige og sociale fællesskab.
En plads i sofaen
- alle kæmper for deres plads. Er man en af dem, der må sidde i midten af sofaen, eller har man lov at ligge på tværs hen over de andre. Måske står man bare helt ude i siden og forsøger at nærme sig midten. Det er de forskellige positioner, som findes blandt de unge, siger Gry Tybjerg, der i sit feltstudie har foretaget grundige observationer og haft talrige samtaler med de unge.
At der er forskellig status blandt børn og unge er på ingen måde nyt, men Gry Tybjerg, der selv har arbejdet som lærer i 5 år, oplever at den individuelle logik i de senere år er blevet tilspidset på bekostning af det fællesskab, som ifølge forskeren, også er en meget væsentlig faktor for de unge.
- Deres verden handler om at være sammen. De er som små atomer, der søger sammen – de har så meget brug for hinanden for at blive sig selv, men det kan være svært at holde sammen i udskolingsårene, siger Gry Tybjerg.
Den individuelle logik
I 2010 blev den såkaldte parathedsvurdering indført. Den havde til formål at vurdere de unges sociale, faglige og personlige evner i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Den parathedsvurdering besluttede et politisk flertal i Folketinget i april at droppe fra skoleåret 2024/25.
Men det store fokus på individuel dygtighed fylder – ifølge Gry Tybjerg - i rigtig mange facetter af skolelivet.
- Den indivielle logik, bliver noget de unge kan tage til sig. Hvis man vil have en god karakter i gruppearbejde, så er der nogen, som bliver valgt fra. Og den udvælgelse forplanter sig ofte til de sociale samspil, siger Gry Tybjerg.
Hun har i sit arbejde forsøgt at se verden fra de unges perspektiv. Og efter igennem 2 år at have fulgte 3 klasser i udskolingen træder der for Gry Tybjerg en vigtig pointe frem. Og den handler også om den mangel på trivsel, der tales så meget om.
Arbejde fællesskab frem
- I udskolingen er fælleskabet i høj grad overladt til de unge selv og til tilfældighederne. Der skal de professionelle – altså lærerne - i højere grad tage den del på sig, siger Gry Tybjerg og understreger, at hun er opmærksom på den store portepølje af opgaver, der i forvejen er pålagt lærerne.
Derfor mener hun også, at hendes afhandling peger på, at skolen er nødt til at give de professionelle mulighed og redskaber til også at arbejde mere med fællesskab blandt de unge. Ikke mindst fordi man fra tidligere forskning ved, at de erfaringer, de unge samler op fra folkeskolen bliver afgørende for, hvordan de klarer sig videre i uddannelsesforløbet.
Og måske afgørende for hvilken plads i sofaen de i sidste ende får.
