Forslagene til ny læreruddannelse er klar

Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet som for et år siden nedsatte udviklingsgruppen. Det skete på baggrund af en evaluering af læreruddannelsen fra 2018.

Efter 17 møder og et utal af vidensbaserede bidrag og drøftelser med både studerende og undervisere på professionshøjskolerne samt aktører rundt om læreruddannelsen er udviklingsgruppen nu færdige med arbejdet, som blev afleveret til uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) på et møde onsdag morgen.

- Det er fantastisk, at studerende, lærere, undervisere, ledere og arbejdsgivere står sammen om forslaget til en ny, bæredygtig og langtidsholdbar læreruddannelse, siger Charlotte Høy Worm, direktør for Pædagogik og Samfund på UCL.

På baggrund af de gode erfaringer foreslår Danske Professionshøjskoler en alliance ”Sammen om læreruddannelsen”, hvor politikere og parter om læreruddannelsen kan finde løsninger på spørgsmål om fx livslang læring og kommunernes opgave som meduddannere.

Evaluering: Læreruddannelsen var ikke ambitiøs nok

Evalueringen fra 2018 pegede bl.a. på, at læreruddannelsen ikke var ambitiøs nok. 

- Hvis vi skal i mål med en ny og bedre læreruddannelse, kræver det investeringer fra politisk hold. Der er brug for flere undervisningstimer og en bedre kobling mellem teori og praksis, så de færdiguddannede lærere er godt rustet til den vigtige og komplekse opgave, de står med ude i skolerne, siger Charlotte Høy Worm.

Udviklingsgruppen foreslår bl.a., at læreruddannelsen skal være mere ambitiøs og intensiv med flere timer, krævende og professionsrettede prøver og med mødepligt på 1. år. Herudover skal de studerende blive bedre klar til at træde ud i lærerjobbet, som byder på mange, og indimellem svære, opgaver, som fx inklusion, samarbejde med forældre og tværprofessionelt samarbejde. Det foreslås løftet gennem en styrket praktik og bedre sammenhæng mellem skoler og praktiksteder.

Læs nyheden på Uddannelses- og forskningsministeriets hjemmeside.

Det foreslår udviklingsgruppen:

1. Læreruddannelsen skal være mere ambitiøs og intensiv med flere timer, krævende og professionsrettede prøver og mødepligt på 1. år. Der vil blive stillet flere krav til de studerende både individuelt og i forpligtende fællesskaber, som vil øge motivationen og studieintensiteten.
2. De studerende skal klædes bedre på til at træde ud i lærerjobbet i folkeskolen. Det skal ske gennem bl.a. mere integrerede skoleforløb, som skal være en del af hele læreruddannelsen, samt mere øvelsesbaseret undervisning, hvor de studerende får feedback på både det faglige og relationelle arbejde med børnene.
3. Der skal være mere fokus på lærernes mange roller bl.a. den professionelle autoritet, og dannelse kommer til at gennemsyre hele læreruddannelsen og vil også tage udgangspunkt i temaer, der afspejler det danske samfund, som fx teknologi og bæredygtighed. Den nyuddannede lærer bliver bedre klædt på til jobbet og ansvaret, der følger med.
4. I en ny læreruddannelse skal der være en tydelig progression og mere sammenhæng mellem fagene. Vi går fra modulstruktur til semesterstruktur, hvor fag og hold kobles sammen gennem hele uddannelsen. Den studerende vil opleve en uddannelse, der hænger sammen, og hvor de oplever en faglig og personlig udvikling.
5. For at sikre mere faglig fordybelse skal der være færre mål og friere rammer for lokalt engagement og udvikling af forskellige profiler på professionshøjskolerne, men med fast struktur for fx rækkefølge af fag.