Ny ph.d.: Vi skal eksplicit begrunde vores didaktiske valg, selvom det er sårbart

Tina Visgaard Duedahl forsvarede i maj sin ph.d.-afhandling, hvor hun har undersøgt, hvordan man gennem en designbaseret tilgang kan understøtte udviklingen af en ny og eksperimenterende undervisning i læreruddannelsens Playlabs.

I projektet har Tina sammen med undervisere på læreruddannelsen udviklet didaktiske design, som fremmer en andenordensdidaktisk praksis. En praksis der er afstemt Playlabs materialitet og pædagogiske hensigter, og som er eksplicit begrundet i dialoger med de studerende. 

De såkaldte Playlabs er siden 2019 blevet etableret på alle landets professionshøjskoler med støtte fra LEGO Fonden for – under overskriften Playful Learning – at fremme legende tilgange til undervisning på lærer- og pædagoguddannelserne. De er ifølge Tina en del af en større international tendens, hvor etablering af nye fysiske læringsmiljøer i uddannelse har til hensigt at gøre op med traditionelle tilgange til undervisning og læring.  

Backstage-designet

Noget særligt ved læreruddannelsen er, at der er et dobbelt perspektiv på undervisning. Uddannelsens formål er at lære de studerende selv at undervise i skolen. Dette dobbelte blik på undervisningen kaldes for andenordensdidaktik.

Ph.d. projektets syv design understøtter en andenordensdidaktisk praksis, hvor læreruddannerne viser og inviterer de studerende til deltagelse i en undervisningspraksis, som er afstemt Playlab, og hvor læreruddannerne eksplicit begrunder praksis i dialoger relevante for de studerendes fremtidige praksis i skolen.

Èt af de syv designs kaldes ’Backstage’, og det udgøres af et sæt kort, en tilhørende vejledning, en timer og en buzzer. I brug understøtter kortene, at de studerende stiller didaktiske spørgsmål og inviterer underviseren til dialog om den praksis, de deler. En buzzer gør det muligt at ”fryse” undervisningen - at sætte den på pause - mens timeren fastholder underviser og studerende i refleksionen over den aktuelle undervisningspraksis. De studerende kommer ’backstage’, de gives adgang til underviserens didaktiske tænkning, og de bliver aktivt deltagende i dialoger, hvor de sammen med deres underviser reflekterer over og begrunder undervisningen.

Hensigten er at få underviserne  til eksplicit at begrunde deres didaktiske valg, og at stille sig åbent, undersøgende og eksperimenterende sammen med de studerende. Det lyder som en oplagt ide, men det er faktisk temmelig nyt.

- Backstage-designet understøtter en transformation af den eksisterende praksis. Det foranlediger nye handlinger, nye måder at tænke, tale, gøre og være i relation på i undervisningen, forklarer Tina Visgaard Duedahl.

Tvivl er et vilkår

Det kan være udfordrende for underviserne at inddrage deres egen praksis i refleksionen med de studerende.

- Projektet viser, at det er sårbart for læreruddannerne eksplicit at reflektere over og begrunde deres undervisningspraksis. De beskriver den nye praksis som ’kunstig’ og de reagerer med krop, latter, humor og ironisk distance, hvilket medvirker til en opløftet og euforisk stemning i undervisningen. Reaktionerne tolkes som udtryk for, at praksissens ændrede handlinger opleves ubekvemme og bringer underviserne i forlegenhed, siger Tina Visgaard Duedahl.

Det er ifølge Tina en styrke, at underviserne viser, at den nye praksis er sårbar, at de kan komme i tvivl og ikke nødvendigvis kan begrunde deres didaktiske valg.

- Det er en del af hensigten, at de studerende får blik for, at underviserne kan komme i tvivl. Pædagogisk praksis præges af dilemmaer, paradokser og tvivl, og designet understøtter, at det i et professionsforberedende perspektiv kommer til syne for de studerende, siger Tina Visgaard Duedahl.

Kropslige reaktioner og stemninger som katalysator for praksisforandringen

Tina iagttog, at de studerendes spørgsmål gav anledning til en løssluppen stemning, hvor fjolleri markerede overgangen til det nye. Fjolleriet fungerede som en form for samtykke.

- I de indledende observationer tolkede jeg de kropslige reaktioner og stemninger som fjolleri, der undergravede designets legitimitet og potentialer samt det seriøse arbejde, som lå bag, men jeg erfarede, at det netop var fjolleriet, der som ’et kollektivt samtykke’ forbandt undervisere og studerende i, og gav dem mod til, en fælles overskridelse af den eksisterende praksis. Projektet viser altså, at det netop er fjolleriet, der gør det muligt for undervisere og studerende at give sig hen til det ’kunstige’ frem for at stemme imod eller trække sig, forklarer Tina Visgaard Duedahl.

En ny didaktik

Tina Visgaard Duedahls forskning er et bud på en ny tilgang til undervisning på læreruddannelsen – en ny didaktik. I første omgang med udgangspunkt i Playlabs, men målet er, at hendes bidrag kan blive en del af didaktikken på hele læreruddannelsen.

- De studerende beder os om at udvikle designet, så det også kan bruges i uddannelsens ordinære lokaler, og det er vi gået i gang med, fortæller Tina Visgaard Duedahl.

Ambitionen er, at Tina vil arbejde videre med den didaktiske tilgang, og hun ser potentialer i at Backstage-designet bliver en del af undervisningspraksissen på hele UCL og andre Professionshøjskoler, hvor det fx også med fordel kan tænkes ind i det adjunktprogram, som alle undervisere skal igennem.