Ny forskning: AI kan bekæmpe sygdom hos grise
Underviser Simon Stochholm har i forbindelse med et forskningsprojekt kigget på, hvordan man ved hjælp af kunstig intelligens kan se om grise er syge. Det har et stort potentiale, vurderer han.
Kan kunstig intelligens være med til at forebygge sygdom, højere medicinforbrug og i værste fald død blandt grise?
Det har Simon Stocholm, underviser på datamatikeruddannelsen, undersøgt sammen med Mathias Elbæk Gregersen, Jalal Azadi fra Automationsteknolog-uddannelsen og Signe Møller-Hansen fra Jordbrugsteknolog-uddannelsen.
Ved hjælp af den såkaldte Machine Learning-teknologi har de på opformeringsbesætningen Kokkenborg tracket og observeret grises bevægelsesmønstre.
På den måde kan man nemlig se, om grisene har det godt.
- Ligger den ned for længe er det sandsynligt, at den er syg. Og hvis en gris bliver syg, så spreder det sig til alle de andre grise, og så skal hele stien pludselig have penicillin. Men hvis man kan opdage det tidligt, så kan man isolere grisen og gribe ind i tide, forklarer Simon Stochholm.
- I griseproduktionen er det afgørende at opdage uregelmæssigheder i grisenes adfærd så hurtigt som muligt. Det er afgørende for produktiviteten at opdage afvigelser hurtigt for derigennem at undgå produktionstab, uddyber Signe Møller Hansen.
Step et, to og tre
Forskningens fremgangsmåde er dog lidt mere kompliceret, end den lyder. Helt konkret satte Simon Stochholm og resten af holdet kameraer op i grisestalden, som tog billeder hvert tiende minut. Alle billederne blev samlet på en harddisk.
Derefter fik en studerende til opgave at tegne rundt om hver enkelt gris og inddele dem i fire positioner: Om grisen lå ned, stod op, spiste eller drak.
Tegningerne fik Simon Stochholm sendt tilbage, hvorefter han kørte alle billederne igennem en Machine Learning-algoritme, som praktiserer det, der i fagsprog hedder ’Instance Segmentation’.
Det betyder, forklarer Simon Stochholm, at algoritmen kan tracke og genkende, hvilken af de fire positioner grisen indtager.
- Om aftenen og om natten kan videoovervågning være et godt værktøj til at afdække grisenes adfærd, når personalet ikke er i stalden ligesom grisenes adfærd kan være afhængig af om der er personale i stalden, forklarer Signe Møller-Hansen.
Forskningsprojektet har stået på i et år, men der er kun blevet taget billeder af grisene i et par uger.
Stadig mangelfuldt
Selvom Simon Stochholm og holdet er nået langt, så er der ”et stykke vej”, før griseavlere kan implementere forskningen.
- De (griseavlere red.) vil nok have en graf over, hvor længe grisen har ligget ned. Så vil man f.eks. kunne sige gris nummer 17 har ligget ned i 13 minutter og så videre, forklarer Simon Stochholm.
- De vil så stadig ikke kunne gå ned og finde grisen bagefter, fordi den kan have flyttet sig i mellem tiden. Så skal man så yderligere komme frem til en løsning på, hvordan man kan markere en gris, der måske har ligget ned for længe, uddyber han.
Men det har heller ikke været meningen, pointerer Simon Stochholm, fordi de har brugt metoden ’anvendt forskning’. Hvilket handler om at løse et bestemt problem i samfundet eller at opnå viden om selvsamme.
- På den måde hjælper vi andre mennesker til at anvende en ny teknologi og komme længere frem, forklarer han.
UCL på forskningens landkort
Ifølge Simon Stochholm har kunstig intelligens store perspektiver i forhold til at forbedre dyrevelfærd – særligt i Danmark.
- Man kan sige, vi (Danmark red.) jo er en af de allerstørste svineeksportører i Europa – måske endda verden. Vi har godt og vel 22 millioner grise i landet. Så alene herhjemme er markedet enormt, siger han.
Lige så store perspektiver har forskningen for UCL, mener Simon Stochholm:
- Med det her projekt viser det, at vi er med, hvor der sker noget. Vi er med i forhold til den nyeste teknologi, og vi kan demonstrere overfor virksomhederne, at vi kan hjælpe dem. Så det giver os et godt image, og det placerer os på landkortet som nogen, der kan noget, afslutter han.
Vil du vide mere? Så kan du læse en artikel skrevet af Simon Stochholm. Der gennemgår han projektets kodning, og dataene de har fundet frem til.
Ekstra fakta
- Hvis tørfoderautomater løber tør til midnat og næste døgnration først starter udfodring kl. 4, kan det betyde tabt daglig tilvækst for en smågris eller en slagtegris.
- Hvis en gris har begyndende sygdom som diarre, er det vigtigt at opdage den så tidligt som muligt - det kan opdages ved, at den drikker mere og senere æder mindre. Ved tidlig diagnose kan grisen sættes i behandling og evt. sættes i sygesti, så man herved undgår den smitter stifæller.
- Hvis der går for længe mellem at grisene kommer ud under en faring, er der øget risiko for dødfødte grise.
