Bekymring for at Danmark kommer til at mangle et kuld lærere og pædagoger på grund af nedlukningen

Lige nu sidder fremtidens lærere og pædagoger hjemme ved skærmene og gør sig klar til livet i klasseværelser og børnehaver ude i det ganske land. Det er studerende, som har valgt deres uddannelse, fordi de brænder for at arbejde med børn, unge og voksne.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har netop sendt en hjælpepakke på 100 millioner til de videregående uddannelser, så de studerende, der afslutter deres uddannelse i 2021, kan få noget af den praktiske undervisning, som de har mistet det sidste år.

Professionshøjskolerne er meget glade for hjælpen, men det vil kræve mere politisk velvilje, hvis pengene skal sættes i spil, da de videregående uddannelser fortsat ikke må lukke studerende ind på uddannelsesinstitutionerne.

– Jeg er bekymret for, at mange studerende i den kommende periode vælger at trække stikket, hvis ikke de kommer tilbage på deres uddannelsesinstitution nu. Det gælder både de studerende, som næsten er færdiguddannede, og de studerende, som lige er startet på deres uddannelse. Hvis mange vælger at springe fra eller søge orlov fra deres uddannelse, så kommer de jo til at mangle i eksempelvis skoler og dagtilbud, siger Charlotte Høy Worm, direktør ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

De lærer- og pædagogstuderende får nu det meste af undervisningen online, men det giver dem ikke mulighed for at træne og øve. Det giver dem ikke mulighed for at blive dygtige til at samarbejde og omsætte deres viden til handling. Man kan ikke blive en dygtig idrætslærer eller god til konflikthåndtering, forældresamarbejde og klasserumsledelse ved at læse bøger og gennem skærmen. Det sker, når de studerende er i samme rum og kan gøre noget sammen. Det sker i praktikken ude i skoler og institutioner, og det sker i den fysiske undervisning inde på uddannelsesinstitutionen. Derfor er det vigtigt at få de studerende tilbage på campusserne. De skal med andre ord frem i prioriteringskøen.

Danmark risikerer at miste gode lærere og pædagoger

På de videregående uddannelser er der fuld forståelse for de sundhedsfaglige vurderinger og de politiske prioriteringer, der har været svære at foretage i de nedlukninger og genåbninger, som samfundet har været gennem det sidste år. Professionsuddannelserne har ikke stået først i køen, men de har fokuseret på at gøre det bedst muligt for de studerende – på trods af vanskelige vilkår. Nu mener ledelserne, at tiden kommet til at gøre opmærksom på, at det kan have en høj pris, hvis ikke de velfærdstuderende kommer fysisk tilbage på deres uddannelser nu.

– Jeg mener, at vi har en reel udfordring. Det er ikke kun de studerende, der er udfordret, det er faktisk en samfundsudfordring. Vi ved, at vi kommer til at mangle lærere og pædagoger i fremtiden, så vi kan ikke tåle
at miste gode lærere og pædagoger på grund af coronaen, siger Alexander von Oettingen, der er prorektor på UC SYD.

Så snart der bliver givet grønt lys til at lukke de studerende ind til fysisk undervisning, er uddannelserne klar til at løfte opgaven.

– Det vil bestemt være muligt at planlægge og afvikle studieaktiviteter, der minimerer smitterisikoen. Ved at fastholde nogle digitale studieaktiviteter, bruge værnemidler, holde afstand og fastholde de nye gode hygiejnevaner kan vi gøre det på en forsvarlig måde. I takt med forårets komme vil vi også i højere grad kunne tage uderum i brug, siger Charlotte Høy Worm.

På vegne af: Charlotte Høy Worm, direktør for Området for Pædagogik og Samfund, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Alexander Christian von Oettingen, prorektor, UC SYD. Gitte Sommer Harrits, prorektor, VIA University College. Peter Møller Pedersen, uddannelsesdirektør, UCN. Sami Stephan Boutaiba, direktør for Pædagogik og Ledelse, Professionshøjskolen Absalon. Annegrete Juul, dekan for Det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole.