UCL har færdiggjort 4 års vigtig forskning om demens

Lige siden åbningen af demensbyen i Svendborg for 4 år siden har medarbejdere, pårørende og beboere sammen med forskere forsøgt at skabe ny viden, der kan gøre os endnu klogere på, hvad der skaber trivsel for mennesker med demens.

Nu afsluttes forskningsprojektet, der er gennemført i samarbejde mellem UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Social- og Sundhedsskolen og Svendborg Kommune.

Hanne Kaae Kristensen, der er docent og professor i rehabilitering og aktivitetsvidenskab på UCL, har været væsentlig en del af projektet. Hun vurderer, at resultaterne vil få betydning langt ud over kommunegrænserne.

- Vi har skabt og implementeret ny forskningsbaseret viden i et tæt samarbejde mellem pårørende, beboere, medarbejdere og forskere, siger Hanne Kaae Kristensen, der er professor i rehabilitering og aktivitetsvidenskab.

- Den nye viden er et væsentligt og vigtigt bidrag til, at sundhedsprofessionelle i hele Danmark får endnu mere viden og flere redskaber til at sætte mennesker med demenssygdomme i centrum i plejen og rehabiliteringen, siger hun.

Hun peger på, at resultaterne allerede er trukket ind i undervisningen af fremtidens sundhedsfaglige personale på UCL samt i undervisningen på SOSU-skolen, og at Det Nationale Videncenter for Demens ønsker, at resultaterne deles med sundhedsprofessionelle i resten af landet

Forskningen styrker fokus på borgerens livskvalitet

Et af de vigtigste omdrejningspunkter i projektet har været at oversætte og teste et hollandsk observationsværktøj, der gør alle omkring borgeren med demens bedre til at kortlægge, hvornår personen trives bedst.

- Lidt forenklet går det for eksempel ud på at få indarbejdet brugen af en slags tjekliste i hverdagen, som giver medarbejderne - i samarbejde med de pårørende - en systematik og et fælles sprog, som gør dem endnu dygtigere til at se og aflæse, hvad borgeren med demenssygdom udtrykker i sprog eller handling, siger Hanne Kaae Kristensen.

- De sundhedsprofessionelle er selvfølgelig opmærksomme på at se og forstå borgeren. Men det er nyt, at vi nu bedre kan basere vores kommunikation og samarbejde på forskningsbaseret viden om, hvad borgere med demenssygdomme selv opfatter som livskvalitet, siger hun.

Det kan handle om at tilrettelægge en aktivitet i demensbyens have. Hvis en beboer gerne vil passe et stort blomsterbed og luge ukrudt, kan demenssygdommen gøre, at det nu er blevet uoverskueligt.

- Dér er det vigtigt ikke bare at sige, at borgeren ikke længere magter havearbejde. Der handler det i stedet om at give den støtte, der er brug for, eller inspirere til andre opgaver i haven, som borgeren stadig selv kan varetage, og så bruge værktøjerne til at vurdere, om borgeren trives med ændringerne, siger Hanne Kaae Kristensen.

Demensbyen er i front – også med udenlandske briller

Hanne Klit (S), der er formand for social- og sundhedsudvalget i Svendborg kommune, glæder sig over, at plejen og rehabiliteringen af de demente i Svendborg hele tiden kan udvikles og blive bedre.

- Det her handler om at skabe mest mulig livskvalitet for borgere med demens. Demensbyen har nu udviklet nogle redskaber, så vi bliver endnu bedre til at se, hvad beboerne har glæde af. Det er med til at udvikle de allerede helt fantastiske rammer i Demensbyen, hvor Svendborg er i front set med både nationale og udenlandske øjne, siger Hanne Klit.

- Politisk har vi i Svendborg prioriteret at være med i front, både fordi demens er en stigende udfordring, men også fordi vi prioriterer en værdig tilværelse for mennesker med demens og de pårørende, siger hun.

- Viden og indsigt kommer ikke af sig selv. Det vokser og gror igennem nysgerrighed, samarbejde og samskabelse. Jeg vil derfor gerne sende en stor tak til borgerne, de pårørende og medarbejderne for konstruktivt og åbenhjertigt at lukke forskere ind i deres hverdag og bidrage til at skabe ny viden, siger Hanne Klit.

Svendborg Kommune er glade for UCL’s forskning

Ældrechef i Svendborg Kommune Kirsten Vie Madsen glæder sig også over, at projektet har udviklet kompetencerne på ældreområdet.  

- Vi ønsker hele tiden at blive bedre til at støtte og sikre trivsel for borgere med demens og deres pårørende. Det kræver, at vi har den nyeste viden, og at medarbejderne kan efteruddanne og udvikle sig, siger Kirsten Vie Madsen.

- Gennem forskningsprojektet har medarbejderne udbygget deres viden og kompetencer. Den nye viden skal vi nu sprede ud i hele ældreområdet til vores medarbejdere, der hver dag gør deres bedste for at skabe en hverdag for den enkelte borger med værdighed, tryghed og selvbestemmelse, siger ældrechefen.