Barnets første 1.000 dage

De første 1.000 dage er afgørende for, hvordan et barns liv former sig.

Det er her, at grundlæggende kognitive, sociale og adfærdsmæssige kompetencer udvikles. Det er også her, at udsathed slår igennem. Der kan f.eks. være helt op til to års forskel i børns sociale, sproglige og tidlige matematiske kompetencer allerede i 3-årsalderen. En forskel som følger dem hele livet, hvis ikke de bliver mødt med den rette faglige indsigt og viden.

Forskning viser, at det pædagogiske personale er en af de mest betydningsfulde faktorer, når sårbare og udsatte børn skal løftes i dagtilbud. Personalets viden om børns udvikling og læring, men også om tværfagligt samarbejde og forældresamarbejde, har afgørende betydning for, hvordan barnet klarer sig i forhold til bl.a. uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og risikoen for kriminalitet. Med ”1.000 dags programmet – en bedre start på livet”, komme der nu ekstra fokus på barnets første 1.000 dage.

1.000 dags programmet - en bedre start på livet

For at styrke kvaliteten i dagtilbuddenes indsats for sårbare og udsatte børn i de første 1.000 dage har Børne- og Undervisningsministeriet afsat en pulje på 74 millioner kr. til et kompetenceløft af pædagoger, pædagogiske assistenter og dagplejere i dagtilbud der arbejder med 0-2 årige fra sårbare og udsatte familier.

I den forbindelse har UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i samarbejde med Børne- og Undervisningsmisteriet og de øvrige professionshøjskoler været med til at udvikle et diplommodul og to læringsforløb. 

  • Det forventes, at diplommodulet og læringsforløbene medvirker til at:
    Skærpe og styrke det pædagogiske personales kompetencer i arbejdet med børn i udsatte positioner i deres første 1.000 dage.
  • Styrke personalets viden om børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i de første 1.000 dage, tværfagligt samarbejde, stimulerende læringsmiljøer samt om forældresamarbejde.
  • Arbejdet med børn i udsatte positioner i deres første 1.000 dage ses i en bredere sammenhæng med arbejdet med læring og udvikling i den styrkede pædagogiske læreplan.

Du kan læse mere om de tre forløb nedenfor. 

UCL udbyder alle tre forløb. Vi kan desuden være behjælpelige med at tilpasse forløbene til de udfordringer I har særligt fokus på lokalt, sådan at der kommer mere fokus på f.eks. barnets tidlige udvikling, tilknytning, forældresamarbejde eller det tværprofessionelle samarbejde.

Midlerne fra Børne og Undervisningsministeriets er tildelt kommunerne, som senest d. 28.2.2020 skal tilkendegive deres deltagelse.

Karen Stougaard, konsulent Områdeansvarlig for dagtilbud og skolefritid

Målgruppe
Målgruppen for modulet er pædagoger i dagtilbud, der arbejder med de yngste børn.


Omfang og studietilrettelæggelse
Diplommodulet har et omfang på 10 ECTS-points.
Der veksles mellem holdundervisning, studiegruppeaktivitet samt under-søgelse og afprøvning i egen praksis.

Formål
Diplommodulet skal kvalificere den studerende til at kunne identificere og håndtere komplekse problemstillinger vedrørende sårbarhed og ud-sathed relateret til tidlig indsats for de yngste børn på grundlag af den styrkede pædagogiske læreplan.


Læringsmål
Den studerende:

Kompetencemål

  • Kan initiere udviklingsstøttende relationsarbejde med en særlig opmærksomhed på de yngste børns grundlæggende behov for, ret til samt mulighed for deltagelse, trivsel, læring og udvikling i fællesskabet
  • Kan indgå i ressourceorienteret samarbejde med kollegaer, foræl-dre og tværprofessionelle instanser både forebyggende og ved
    målrettede, helhedsorienterede indsatser i forhold til børn og fa-milier i udsatte positioner
  • Kan indgå i samarbejde omkring det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse med en særlig opmærksomhed på familiens deltagelsesmuligheder samt deltagerforudsætninger

Vidensmål

  • Har viden om resiliens og sårbarhed, indsigt i risiko- og beskyt-telsesfaktorer samt socioøkonomiske- og kulturelle in- og eksklu-sionsmekanismer i arbejdet med de yngste børn fra familier i ud-satte positioner
  • Har indsigt i teorier og viden om barnets udvikling, tilknytning, relationer og samspil i de tidlige år med betydning for chancelig-hed og deltagelsesmuligheder gennem livet
  • Kan reflektere over relationsarbejdets forebyggende og udvik-lingsstøttende funktion i arbejdet med børn og forældre fra fami-lier i udsatte positioner

Færdighedsmål

  • Kan iagttage, analysere, begrunde og udvikle særlige trivsels- og udviklingsfremmende metoder og indsatser for de yngste børn, individuelt og i børnegruppen
  • Kan anvende erfaring, viden og teorier til belysning af roller og positioners betydning samt håndtering af dilemmaer forbundet med samarbejdet omkring de yngste børn i udsatte positioner
  • Kan i samarbejde med leder og kolleger tilrettelægge et forebyg-gende og inkluderende pædagogisk læringsmiljø af høj kvalitet, der medtænker barnets og familiens perspektiver og situation
  • Kan indgå i og skabe rammer for forældresamarbejde i forhold til de yngste børn i udsatte positioner


Tværgående strukturer for modulet
Diplommodulet tilrettelægges ud fra en 20-30-50 struktur, hvor de 20% foregår forud for undervisningen i form af refleksion over egen praksis og udfordringer og de 30% foregår som undervisning. I de 50% skal der ske en afprøvning af ny viden samt faglig sparring med henblik på, at ny viden og kompetencer videreudvikles og forankres gennem lokale under-støttende strukturer i f.eks. læringsfællesskaber og netværk evt. på tværs af dagtilbud, andre sektorområder og forvaltning. UC’erne tilbyder at understøtte med lokale initiativer og sparring, der kan fremme processen med forankring og implementering.


Yderligere inspirationsmateriale findes på EMU-portalen: https://arkiv.emu.dk/omraade/dagtilbud

Grundlitteratur

  • Egmont (2016): En bedre start. Livsduelighed hos de allermindste. Egmontfonden (PDF) (25 sider)
  • Erlandsen, T., Rosendal Jensen, N., Langager, S. og Petersen, K. E. (red.) (2015): Udsatte børn og unge - en grundbog. Hans Reitzels Forlag (400 sider)
  • Gitz-Johansen, T. (2019): Indlevelse i børnene, i: Vuggestueliv. Omsorg, følelser og relationer. Samfundslitteratur. (kap. 4, s. 59- 80, 22 sider)
  • Skov, M.K. (2019): Mentalisering. I: Vikær, T. (red.) (2019): Social- og specialpædagogik i pædagoguddannelsen. Hans Reitzel (s. 474-492, 18 sider)
  • Børne- og Socialministeriet (2018): Den styrkede pædagogiske læreplan. Rammer og indhold. Findes elektronisk på EMU-portalen: https://arkiv.emu.dk/sites/default/files/7044%20EVA%20SPL%20Publikation_web.pdf
  • Danmarks Evalueringsinstitut for Børne- og Socialministeriet (2019): Kort om Forældresamarbejde. Findes elektronisk på EMU-portalen: https://arkiv.emu.dk/sites/default/files/For%C3%A6ldresamarbejde_KORT_OM_HIGH_TRYK_endelig.pdf
  • Danmarks Evalueringsinstitut for Børne- og Socialministeriet (2018): Kort om Samspil og relationer i det pædagogiske læ-ringsmiljø. Findes elektronisk på EMU-portalen: https://arkiv.emu.dk/sites/default/files/7046%20SPL%20T01%20Samspil_og_relationer_17_WEB.pdf

Målgruppe
Målgruppen for dette læringsforløb er pædagogiske assistenter i daginsti-tutioner.


Omfang
Deltagerne skal i læringsforløbet deltage i undervisning i 5 dage á 7,4 timer. Det forventes, at deltagerne læser ca. 200 siders relevant faglittera-tur (heraf ca. halvdelen fælles beskrevet og vedlagt nedenfor), og at del-tagerne i forløbet løbende afprøver nye faglige værktøjer i praksis mellem og efter de enkelte læringsdage. Endvidere anbefales det, at faglige ledere og/eller faglige fyrtårne understøtter forløbet før, under og efter under-visningen.

Indhold i temaer
Læringsforløb for pædagogiske assistenter vil ud fra den pædagogiske læreplan have fokus på:

  • Barnets tidlige udvikling, relationer, samspil og grundlæggende behov
  • Betydningen af tidlig indsats
  • Familier og børn i udsatte positioner
  • Risikofaktorer og resiliensforskning
  • Betydningen af samspillet mellem det pædagogiske personale og børnene i forhold til børn i udsatte positioners trivsel, læring, ud-vikling og dannelse
  • Værktøjer til faglige vurderinger ved tidlig indsats
  • Identificering og håndtering af dilemmaer i samarbejdet om børn i udsatte positioner
  • Samarbejde med forældre, herunder at styrke det tidlige og fore-Byggende arbejde i tæt samarbejde med barnets familie, netværk og nærmiljø
  • Tværprofessionelt samarbejde

Læringsmål
Læringsdagene kvalificerer deltagerne til at fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i udviklingen af læringsmiljøer af høj kvalitet med henblik på tidligt forebyggende indsats i barnets første 1000 dage. Når deltagerne har afsluttet forløbet er målet, at de:

  • Har viden om barnets tidlige udvikling, relationer, samspil og grundlæggende behov i de første 1000 dage og kan anvende dette kvalificeret i den pædagogiske praksis.
  • Kan skabe forebyggende og inkluderende pædagogiske lærings-miljøer af høj kvalitet, der fremmer børn i udsatte positioners trivsel, læring, udvikling og dannelse
  • Har viden om resiliens og sårbarhed samt indsigt i risiko- og be-skyttelsesfaktorer, der gør dem i stand til at skabe læringsmiljøer af høj kvalitet, der tilgodeser alle børn.
  • Har viden om og kan anvende værktøjer til faglige vurderinger i tidlig indsats
  • Opnår viden om betydningen af samarbejde med og inddragelse af forældre til gavn for børns trivsel, udvikling og læring
  • Kan identificere tværprofessionelle og tværsektorielle dilemmaer og potentialer og kan indgå i tværgående samarbejdsprocesser
  • Kan identificere og håndtere dilemmaer i praksis i samarbejdet om børn og familier i udsatte positioner.

Læringsforløbet som et splitforløb
Læringsforløbet tilrettelægges som et splitforløb, hvor det vil være hen-sigtsmæssigt, at deltagerne mellem læringsdagene afprøver værktøjer til faglige vurderinger og ny pædagogisk praksis. Det anbefales, at dette aftales mellem den enkelte udbyder og rekvirent.


Kommunale aktiviteter der understøtter forankring
Forløbet tilrettelægges ud fra strukturen 20-30-50. I de 20% ligger fokus på forberedelsen før opstart af undervisningen, de 30% består i de fem læringsdage samt opgaver mellem dagene, hvor deltagerne skal have mu-lighed for faglig sparring. I de 50% anbefales det, at der sker en afprøv-ning af ny viden samt faglig sparring med henblik på, at ny viden og kompetencer videreudvikles og forankres gennem lokale understøttende strukturer i f.eks. læringsfællesskaber og netværk evt. på tværs af dagtil-bud og forvaltning. UC’erne tilbyder at understøtte med lokale initiativer og sparring, der kan fremme processen med forankring og implemente-ring.

Litteratur

  • Bendix-Olsen, K., Jensen, A. K. & Jørgensen, A. A. (2018) Børn i udsatte positioner udforsket gennem deres adgang til deltagelse i læringsmiljøet. I: Den styrkede pædagogiske læreplan. Dafolo. (107-125) (18 sider)
  • Børne- og Socialministeriet (2018): Den styrkede pædagogiske læreplan. Rammer og indhold. (58 sider)
  • Danmarks Evalueringsinstitut og Børne- og Socialministeriet (2018). I dybden med: Samspil og relationer i det pædagogiske læringsmiljø. (24 sider).
  • Danmarks Evalueringsinstitut og Børne- og Socialministeriet (2018). Kort om forældresamarbejde (20 sider)
  • Gitz-Johansen, T. (2019): Vuggestueliv. Omsorg, følelser og rela-tioner. Samfundslitteratur. Kap. 2(s.39-50), kap.5(s.81-93), kap.6(s.105-117). (35 sider)
  • Jakobsen, I. S. (2017). Resiliensperspektiver: hvad har vi tilfælles? Kognition & Pædagogik, Årg. 27, nr. 103 (2017), 26-37 (10 sider)
  • Kjær, B. (2010): Forældresamarbejdet i de gode eksempler i: In-kluderende pædagogik - god praksis og gode praktikere. Akademisk for-lag (kap. 8) (16 sider)
  • Warming, H. (2017). Børnesyn og børneperspektiv. I: Mortensen, T. H. (red.), Grundfaglig viden om pædagogiske miljøer og aktiviteter (s. 17-35). Akademisk Forlag (18 sider)
  • Willumsen, A.M. (2015): Hvorfor er det så svært med udsathed? VERA No. 72, sept. 2015, s. 4-9 (5 sider)

Målgruppe
Målgruppen for dette læringsforløb er dagplejere.

Omfang
Dagplejerne skal i læringsforløbet deltage i undervisning i 5 dage á 7,4 timer. Det forventes, at de læser ca. 100 siders relevant faglitteratur (her-af ca. halvdelen fælles beskrevet og vedlagt nedenfor), og at de i forløbet løbende afprøver faglige værktøjer i praksis mellem og efter de enkelte læringsdage. Endvidere anbefales det, at faglige ledere og dagplejepæda-goger understøtter forløbet før, under og efter undervisningen.
Indhold i temaer

Læringsforløb for dagplejere vil ud fra den pædagogiske læreplan have fokus på:

  • Barnets tidlige udvikling, relationer, samspil og grundlæggende behov
    Betydningen af tidlig indsats
  • Familier og børn i udsatte positioner
  • Risikofaktorer og dagplejerens arbejde med at fremme resiliens
  • Betydningen af samspillet mellem dagplejeren og børnene i for-hold til børn i udsatte positioners trivsel, læring, udvikling og dannelse
  • Værktøjer til faglige vurderinger ved tidlig indsats
  • Identificering og håndtering af dilemmaer, der kan opstå i samar-bejdet om børn i udsatte positioner, når det pædagogiske arbejde udføres i eget hjem og i nærmiljø
  • Samarbejde med forældre, herunder at styrke det tidlige og fore-byggende arbejde i tæt samarbejde med barnets familie, netværk og nærmiljø
  • Tværprofessionelt samarbejde mellem dagplejeren og øvrige rele-vante samarbejdspartnere

Læringsmål
Læringsdagene kvalificerer dagplejerne til at fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i udviklingen af læringsmiljøer af høj kvalitet i eget hjem med henblik på tidligt forebyggende indsats i barnets første 1000 dage. Når dagplejerne har afsluttet forløbet er målet, at de:

  • Har viden om læringsmiljøets betydning for børns tidlige sociale, personlige og kognitive udvikling i barnets første 1000 dage
  • Kan skabe forebyggende og inkluderende pædagogiske lærings-miljøer af høj kvalitet i eget hjem, der fremmer børn i udsatte po-sitioners trivsel, læring, udvikling og dannelse
  • Har viden om resiliensfremmende faktorer, der gør dagplejeren i stand til at skabe et resiliensfremmende læringsmiljø i eget hjem.
  • Kan anvende et eller flere værktøjer til faglige vurderinger i tidlig indsats
  • Kan identificere og håndtere dilemmaer, der kan opstå i samar-bejdet om børn i udsatte positioner, når det pædagogiske arbejde udføres i eget hjem og nærmiljø
  • Opnår viden om betydningen af samarbejde med og inddragelse af forældre og kan i den sammenhæng skelne mellem faglige, per-sonlige og private sfærer
  • Kan identificere tværprofessionelle potentialer og har kompeten-cer til at afdække hvilke tværprofessionelle samarbejdspartnere, der i den konkrete kommune er mulighed for at inddrage.

Læringsforløbet som et splitforløb
Læringsforløbet tilrettelægges som et splitforløb, hvor dagplejerne mel-lem læringsdagene får lejlighed til at afprøve værktøjer til faglige vurde-ringer og ny pædagogisk praksis.


Kommunale aktiviteter der understøtter forankring
Forløbet tilrettelægges ud fra strukturen 20-30-50. I de 20% ligger fokus på forberedelsen før opstart af undervisningen, de 30% består i de fem læringsdage samt opgaver mellem dagene, hvor dagplejerne skal have mulighed for faglig sparring med faglige ledere og/eller dagplejepædago-ger. I de 50% anbefales det, at der sker en afprøvning af ny viden samt faglig sparring med henblik på, at ny viden og kompetencer videreudvik-les og forankres gennem lokale understøttende strukturer i f.eks. lærings-fællesskaber og netværk. Det anbefales, at disse faciliteres af faglige lede-re og dagplejepædagoger. UC’erne tilbyder at understøtte med lokale initiativer og sparring, der kan fremme processen med forankring og implementering.

Litteratur

  • Børne- og Socialministeriet (2018): Den styrkede pædagogiske læreplan. Rammer og indhold. (58 sider)
  • Danmarks Evalueringsinstitut og Børne- og Socialministeriet (2018). I dybden med: Samspil og relationer i det pædagogiske læringsmiljø. (24 sider).
  • Danmarks Evalueringsinstitut og Børne- og Socialministeriet (2018). Kort om forældresamarbejde (20 sider)
  • Jakobsen, I. S. (2017). Resiliensperspektiver: hvad har vi tilfælles? Kognition & Pædagogik, Årg. 27, nr. 103 (2017), 26-37 (10 sider)