Dialogisk pædagogik

Vi skal formidle og præsentere som aldrig før. Vi arbejder med feedback, læringspartnere, co­-teaching og didaktiske samtaler.

Vi indgår i dialoger, monologer og samtaler hele dagen i skolen, både gennem tekst, tale og teknologi. Så lad os sætte luppen på selve dialogen.

Man kan ikke lytte, når man selv har ord i munden. Det er noget, mange elever må sande. En autentisk og meningsfuld dialog fordrer, at de kan lytte. At de kan optage, hvad den anden siger og bygge oven på dette.

Men ligesom de ikke er født med evnen til at indgå i et kollaborativt gruppearbejde, er de heller ikke født med evnen til at kunne indgå i en autentisk og struktureret dialog med optag og fælles videnskonstruktion. Det skal de øve for at lære. Og det kan vi som lærere strukturere og guide eleverne til.

I dialogen anerkender vi hinanden

Dialogisk læring er ikke blot en samtale. Det er et udtryk for, hvordan elever og lærere sammen skaber nye meningsforståelser og erkendelser ved at være undersøgende i en dialogbaseret læringsproces. Eleverne er ikke modtagere af læring, men bidragsydere (Christensen m.fl. 2019).

Det fordrer, at vi arbejder med åbne spørgsmål, hvor der er plads til flerstemmighed, og hvor vi anerkender elevernes bidrag som styrende og relevante i dialogen.

For at skabe en ”ægte dialog”, hvor alles stemmer bliver hørt, er det muligt, man skal genbesøge dialogen, som man kender den.

I en ægte dialog er elevernes stemmer i høj grad med til at styre. Deres bidrag optages af læreren og af andre elever i dialogen og er med til at føre dialogen videre. At skabe og bruge den ægte dialog kommer ikke af sig selv, så som lærer skal man give sig selv og eleverne tid og rum til at øve sig.

Praksis er det, der tæller

Hvordan kommer du i gang med at øve den dialogbaserede praksis med eleverne? EVA har disse gode råd til læreren:

• Skab plads til spørgsmål.
• Stil både åbne og lukkede spørgsmål.
• Vis interesse for og understøt elevernes læreproces i kraft af processuelle spørgsmål.
• Faciliter at eleverne stiller spørgsmål.
• Sørg for at der er fleksibel sværhedsgrad af spørgsmål, så alle kan deltage.
• Brug spørgsmål til at guide eleven tættere på stoffet.

For at sætte en god ramme om den dialogiske praksis, er der følgende gode råd:

1. Sæt kriterier op for produkt og proces.
2. Kend dit optag! Hvordan ser det ud, når man optager hinandens viden? Lad eleverne øve sig i at genkende det, når de bygger oven på viden, bliver spejlet i dialogen og arbejder undrende.
3. Det er ikke snyd, at nogen har sagt det før: Brug sætningsstartere, modellering og stilladsering.

Den dialogiske undervisning trives, når du også bruger dit team til at sætte spot på, hvordan I kan arbejde med autentiske spørgsmål, optag, meningsfuldhed og værdsættelse. Sammen kan I udvikle gode øvelser, åbne spørgsmål og projekter, og I kan øve jer i at bruge dialogisk praksis.