Kunstterapi

Dato: 16.09.2024
Tidspunkt: 16:30 - 17:30
Sted: Online informationsmøde

Ønsker du at blive klogere på kunstterapi? Så deltag på vores informationsmøde, hvor du kan høre mere om dine muligheder. 

Det er gratis at tilmelde sig.

Skab forandring gennem den kreative proces

På informationsmødet vil du være i selskab med Birte Hansen, Uddannelsesleder for kunstterapiuddannelsen ved UCL, som vil inspirere og informere dig omkring de enkelte udbuds indhold og i hvilke sammenhænge kunstterapien kan anvendes i.

Hvad er kunstterapi? 

Kunstterapiens styrke ligger i muligheden for at formidle oplevelser og følelser, som ellers kan være ordløse eller vanskelige at udtrykke med ord. Udtrykket kan være tegning, malerier, skulptur, skriftligt udtryk eller lyd og bevægelse efterfulgt af samtale. 

Kunstterapi kan anvendes i forhold til psykiske lidelser, alvorlig fysisk sygdom, eksistentielle problemer, angst og traumer. Kunstterapi anvendes typisk ved behandling i familier, grupper, individuelt med børn, unge og voksne. Udover egentlig terapeutisk behandling, anvendes kunstterapeutiske elementer ved udredning, pædagogisk arbejde, personlig udvikling, personaleudvikling, supervision og coaching. 

På informationsmødet kan du høre om 

  • hvilke faglige og personlige kompetencer der opnås ved at tage kurser eller uddannelse indenfor kunstterapien 
  • hvor og hvordan kunstterapi praktiseres 
  • temadage, kurser og uddannelser, økonomi og muligheder for optagelse på de to uddannelsesforløb. 

Undervejs i oplægget vil der være plads til spørgsmål og dialog. 

Målgruppe 

Informationsmødet er for alle, der ønsker at blive klogere på hvordan man kan udtrykke sig gennem den kreative proces.  

Ønsker du yderligere information? 

Hvis du er interesseret i at vide mere om hvad UCL kan tilbyde dig inden for området, så kan du læse mere her.

Birte Hansen Uddannelsesleder og underviser