UCL Vestre Engvej

UCL Vestre Engvej er et af to campusser i Vejle. Vestre Engvej er centralt placeret på samme adresse som Sundhedshuset, tæt ved banegården og Vejles byliv, og med DGI-huset som nabo. Lige nede om hjørnet ligger UCL Boulevarden, så der er rig mulighed for at benytte faciliteter og tilbud på begge campusser.

Hvad finder du på UCL Vestre Engvej?

UCL Vestre Engvej er lokaliseret i Sundhedshuset, hvor de sundhedsfaglige uddannelser er placeret tæt sammen med den reelle sundhedssektor. Samtidig kan man herfra nemt smutte over i DGI-huset, hvor studerende får medlemsskab til fordelagtige priser, eller stikke over på UCL Boulevarden, som ligger et lille stykke nede ad vejen. På Vestre Engvej færdes dagligt knap 900 studerende, fordelt på 2 uddannelsesretninger.

 

Fælles for de studerende

UCL Vestre Engvej og UCL Boulevarden har en fælles eventkoordinator, som afholder de store studiefester og sociale arrangementer for de studerende. Udover de åbenlyse events som Semesterstartsfest, afholdes der også Puslespilskonkurrencer, Fastelavnsbar, Wine Tasting og meget mere. Alt dette kan man holde sig opdateret på via de sociale medier.

Walkabout i Vejle by

Som ny studerende i Vejle kan det være en kæmpe fordel at hoppe med på UCL's vejle Walk. Det er et arrangement, der gentages til hver semesterstart og henvender sig til alle UCL-studerende. Turen går rundt i Vejle midtby og har strategiske pauser ved henholdsvis Vejle Street food og Old Irish Pub på havnen.

Vejle Walk er selvfølgelig et oplagt tilbud til tilflyttende studerende, men selvindfødte vejlensere kan få et nyt syn på deres by og en hyggelig gåtur sammen med de andre UCL'ere.

 

Electus

Electus er navnet på UCL Vestre Engvejs fredagsbar. Men det er mere end det, det er nemlig også Electus, der er med til at arrangere studiestart, campusfester og meget mere på Vestre Engvej. De arrangerer julebanko, vinsmagninger, pubcrawll og en masse andet i fælles koordination med eventkoordinatoren.

Find dem på facebook, hvis du er interesseret i at se mere eller måske endda melde dig under fanerne som frivillig.

Futsal og UCL

Hvis man er det sporty type, kan man også melde sig til UCL Vejles eget Futsal-hold. Futsal, hvad er nu det, spørger du måske?

Futsal er en blanding af håndbold og fodbold, hvilket vil sige, at det er fodbold, der spilles indendørs på en bane med samme mål som i håndbold, med en lille bold. UCL i Vejle har indgået et samarbejde med den lokale futsal-liga, så UCL kan stille deres eget hold og spille i ligaen. Er du interesseret?

Læs mere via linket nedenfor og tak kontakt til Vejles studiemiljøkoordinator.

Få et overblik

Hold dig opdateret på UCL's overordnede Facebook-profil. Her præsenteres alle events fra de forskellige campusser, både faglige og sociale. Her hører du om Åbent Hus arrangementer, webinarer, og foredrag, eller de sociale tiltag som studiefester og brætspilscafé. 

Røgfrit UCL

Skal du være UCL Ambassadør?

Mød os på Instagram @ucl.dk

Fandt du hvad du søgte?