Teorier i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Diplommodul

Vil du have en større forståelse for arbejdet med udsatte børn, unge og familier? Du kan lære om den teoribaseret tilgang til arbejdet, hvor du styrker dine analytiske kompetencer.

Modulet kan være gratis for medarbejdere, der arbejder med udsatte børn og unge. Der er begrænset antal pladser. Læs mere her.

Ingen holdstart - få besked om næste hold nederst på siden.

Bliv klædt på til teoribaseret arbejde med udsatte børn, unge og familier!

Fagligt indhold 

Til det sociale arbejde på børne- og ungeområdet kan du styrke din faglighed gennem større teoriforståelse, hvor du også lærer at anvende teorien i praksis.

Du får viden om:

  • sociologiske, social-psykologiske og psykologiske teorier om børn, unge og familier
  • normalitet og afvigelse på børne- og ungeområdet
  • inklusion og eksklusion på forskellige arenaer i børn og unges liv
  • børn og unge i familien, tilknytning og separation samt forståelse af familiens dynamik.

Udbytte

På baggrund af udvalgte teorier, forskning og erfaringsbaseret viden i arbejdet med udsatte børn, unge og familier lærer du at udvikle din egen praksis, hvor du kan håndtere komplekse problemstillinger.

Efter Teorier i socialt arbejde med udsatte børn og unge har du færdighederne til at vurdere komplekse problemstillinger omkring udsatte børn, unge og familier ved hjælp af relevant teori, forskning og erfaringsbaseret viden, samt begrunde disse valg.

Niveau

Modulet hører under Den sociale diplomuddannelse og kan tages som en del af den fulde diplomuddannelse eller som et enkeltfag. Teorier i socialt arbejde med udsatte børn og unge er et retningsspecifikt modul under uddannelsesretningen Børn og unge.

Målgruppe

Modulet er for dig, der arbejder professionelt med socialt arbejde. Du kan fx være socialrådgiver, lærer, pædagog, ergoterapeut eller sygeplejerske.

Lyder det som noget for dig?

Du kan læse meget mere om vores kommende forløb, tidspunkter for holdopstart, sted, eksamen, pris og tilmeldingsfrist her.

Datoer og tilmeld

Der er desværre ikke nogen startdatoer på dette hold i øjeblikket. Skriv dig op og få besked, når du kan tilmelde dig næste hold.

Forløb