Pårørendesamarbejde i praksis – inspiration fra praksis
Hvordan skaber vi et bedre samarbejde mellem fagprofessionelle, pårørende og civilsamfundet i ældreplejen?
Hvordan skaber vi et bedre samarbejde mellem fagprofessionelle, pårørende og civilsamfundet i ældreplejen?
Dette var et af de centrale spørgsmål, da vi samlede deltagere fra 37 kommuner til et webinar om den nye ældrelov og det styrkede samspil mellem pårørende, frivillige og fagfolk.
Under webinaret blev der udvekslet erfaringer, udfordringer og konkrete eksempler på, hvordan samarbejdet kan styrkes.
Fra intention til praksis
Den nye ældrelov bygger på værdier som selvbestemmelse, frisat faglighed og helhed i omsorgen.
Men hvordan omsættes disse intentioner til konkrete handlinger i kommunerne? En af de store udfordringer, som deltagerne pegede på, var manglen på konkrete retningslinjer for implementering.
Det stiller krav til lokalt samarbejde, hvor fagprofessionelle og pårørende finder nye måder at arbejde sammen på.
Når pårørende bliver en del af teamet
Et centralt tema var, hvordan vi får pårørende tættere på samarbejdet. Flere deltagere efterspurgte eksempler på, hvordan man kan engagere pårørende i hjemmeplejen, hvor kontakten ofte er mere sporadisk end på plejecentre.
UCL eksperterne og deltagerne delte inspirerende eksempler på, hvordan pårørende kan inddrages aktivt i omsorgsarbejdet:
• I et lokalt hjemmeplejedistrikt arrangeres der månedlige møder for borgere og pårørende med kaffe, kage og en sang. Møderne ledes af hjemmepleje- og sygeplejeledere og skaber en uformel ramme for dialog og samarbejde.
• Flere deltagere fremhævede vigtigheden af forventningsafstemning.
• En deltager fortalte, at de altid starter et forløb med at spørge: "Hvad er vigtigt for dig?" Det giver pårørende en stemme og skaber et fælles grundlag for samarbejde.
• I nogle kommuner dokumenteres aftaler og forventninger i handleplaner eller generelle oplysninger, så der sikres kontinuitet i samarbejdet.
Forventningsafstemning som nøglen til et godt samarbejde
Interview af pårørende understregerde vigtigheden af tidlige forventningssamtaler. "Jeg kunne godt have brug for, at vi forventningsafstemte, så jeg ved, hvad jeg skal og kan gøre," lød det fra en pårørende.
Opstartssamtaler, forventningssamtaler og faste opfølgningsmøder kan være afgørende for at skabe et trygt samarbejde. Flere kommuner har haft succes med at strukturere disse samtaler og sikre, at de bliver en integreret del af omsorgsforløbet.
Implementering af disse samtaler gør pårørendesamarbejde konkret. Og kan være et fokus for de nye tilsyn.
Frivillighed som en del af løsningen
Med den nye ældrelov skal frivillige og civilsamfundsaktører spille en større rolle i omsorgen for ældre.
Mange kommuner oplever dog udfordringer med at finde frivillige. Forskning viser, at det ofte hjælper at spørge direkte: "Kunne du tænke dig at være frivillig?" og at afgrænse opgaverne tydeligt.
• Nogle kommuner har succes med at engagere nye grupper af frivillige, f.eks. ved at inddrage skoler, idrætsforeninger eller lokale virksomheder.
• I Morsø Kommune har de eksempelvis oprettet en idrætsforening for psykisk sårbare, hvor medlemmerne bliver frivillige for hinanden, bruger hinandenfrivillige spiller en central rolle.
• En anden kommune har haft succes med at lade en idrætsforening for psykisk sårbare samarbejde med socialpsykiatrien, så frivillige kunne bidrage uden at føle sig overbebyrdede. En lignende model kan være en vej frem i ældreplejen.
Vejen videre
Webinaret bekræftede, at samarbejdet med pårørende, frivillige og civilsamfundet kræver både strukturerede indsatser, ledelse, faglighed og fleksibilitet.
Sammen kan vi skabe en ældrepleje, hvor pårørende føler sig inddraget, fagfolk får de rette redskaber, og borgerne oplever en tryg og sammenhængende omsorg.
Hos UCL står vi klar til at hjælpe jer videre med implementeringen af den nye ældrelov. Kontakt os endelig, hvis I har brug for sparring til jeres videre veje.
