Emil og Niklas: Det er fedt, at vi kan arbejde i hele verden
Et praktikophold i Østrig har givet Emil og Niklas endnu mere lyst til at prøve at arbejde i udlandet, når de har færdiggjort radiografuddannelsen.
- Det er fantastisk, at jeg stort set kan bruge min radiografuddannelse som plug and play på alle radiografafdelinger i verden, siger Emil Leth Sørensen.
Sammen med studiekammeraten Niklas Karis Bertelsen har han været i udlandspraktik i to måneder i Wien i Østrig. Og udlandsopholdet har i den grad givet mod på at rejse ud i verden.
- Jeg kunne godt tænke mig at arbejde i en international medico-virksomhed, der leverer teknisk materiale til sygehuse. Jeg overvejer at tage en kandidatuddannelse, der bygger ovenpå radiografuddannelsen og som kunne give mig mulighed for at arbejde som en slags medico-ingeniør eller -konsulent, siger Emil.
Udlandsdrømmen lever i den grad også hos Niklas.
- Jeg er ret rejselysten. Og jeg kunne godt tænke mig at arbejde i udlandet i et år eller to, når jeg er uddannet radiograf. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde i Grønland. Der er en fantastisk natur og en spændende kultur, siger Niklas.
Praktikken i Østrig bød på 50 patienter om dagen
Praktikken i Østrig foregik på en privatklinik, der var en satellit til et privathospital i hovedstaden Wien.
- Personligt synes jeg, at det var mega fedt at være med til at lave hjertescanninger. Jeg var med til at lave 3D-scanninger, hvor man kunne dreje scanninger af hjertet og se forskellige vener og kamre og vurdere, om der fx var kalk i hjertet hos KOL-patienter, siger Niklas.
- Sådan noget taler lige til mit nørdehjerte, siger han.
Niklas og Emil mødte ofte op til 50 patienter om dagen. Og de fik lov til at lave mange, forskellige opgaver.
- Fagligt har det haft stor betydning at være på en privatklinik, fordi vi har været med til en bred vifte af undersøgelser, som er fagligt relevante. Lige fra mammografi og lungeundersøgelser til røntgenundersøgelser af bihuler, siger Emil.
- I Danmark får man bare penicillin, hvis patienter har noget med bihulerne. Men på klinikken i Wien var der rigtig mange, som fik scanninger af deres bihuler, siger han.
- Det at komme ud og opleve en anden kultur, et andet miljø og andre måder at gøre tingene på betyder utrolig meget for din faglige udvikling, siger Emil.
Alene de kulturelle oplevelser gjorde turen uvurderlig
Udlandspraktikken bød både på faglig og menneskelig udvikling i en af Europas smukkeste hovedstæder.
- Det var fedt at få et internationalt netværk med andre studerende, der også var på studieophold eller i praktik i Wien. Vi var 8-9 udenlandske radiografstuderende i Wien, så vi fik et rigtig godt netværk. Det var spændende, siger Niklas.
- Arkitekturen og omgivelserne er helt specielle i Wien. I centrum ligger den ene flotte bygning efter den anden. Og Wien har et utroligt cafémiljø, som vi også fik meget fornøjelse af, siger han.
- Alene i forhold til de kulturelle oplevelser, har det været en uvurderlig tur, siger Emil.
- Og fagligt har jeg fået erfaring med i bagagen, som jeg både kan bruge i Danmark, og hvis jeg senere vil