Andjolo, Cathrine og Cecilie vil læse videre på universitetet

Vi har taget en snak med tre socialrådgiverstuderende, som alle har valgt at søge ind på en kandidatuddannelse på universitetet direkte efter, at de bliver færdige som socialrådgivere. De har alle søgt ind på kandidat i pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet.

Hvorfor valgte I socialrådgiveruddannelsen?

Andjolo: For mig var det motiverende, at der var en bred vifte af mulige arbejdsfelter, og at der var en praktik, så det ikke blev tre år uden at kunne sætte uddannelsen i relation til praksis.

Cathrine: Man føler sig ikke så låst fast på en bestemt måde at skulle arbejde på. Man kan arbejde med mange typer mennesker og steder. Man kan med den samme uddannelse sidde i kriminalforsorgen, børne- og unge, psykiatrien, og man har mulighed for at blive ved med at lære noget nyt. Det fascinerede mig.

Cecilie: Jeg må ærligt indrømme, at jeg ville rigtig gerne have læst til psykolog, men jeg havde ikke snittet. Så fandt jeg socialrådgiveruddannelsen og tænkte, det er faktisk lidt derhenad med samtaler osv. På sigt vil jeg fx kunne læse videre til psykoterapeut. Det motiverede mig, at der var en bred vifte af muligheder, både at jeg kunne arbejde som socialrådgiver, og at jeg kunne læse videre.

Hvornår besluttede I jer for at læse videre?

Cecilie: Jeg har hele tiden været i overvejelse om, at jeg gerne ville læse videre, jeg har bare været i tvivl om, hvornår det skulle være. Jeg er meget ung, når jeg er uddannet, og folk siger, at det er godt med erfaring, når man skal læse en kandidat. Men på et tidspunkt vil man gerne danne familie, og kan det så gå med SU? Og får jeg så taget den uddannelse, når jeg står med familielivet ved siden af?

Andjolo: Jeg har fra starten vidst, at jeg ville bygge videre på min bachelor. Jeg fik et studiejob efter min praktik i Faaborg-Midtfyn-kommune, og det har bekræftet mig i både, hvad jeg ikke skal arbejde med, og hvad jeg godt kan lide at arbejde med. For at jeg kan blive det jeg gerne vil, så er det nødvenig.t

Cathrine: Vi har egentlig altid tænkt, at vi ville læse videre. Vi har bare ikke vidst hvornår. Der går skrækhistorier om, at man ikke er så attraktiv, hvis man læser videre med det samme og ikke har arbejdserfaring. Så tør man måske ikke. Men vi har talt med folk med socialrådgiverbaggrund, som ville ønske de havde læst videre, så står de fem eller ti år senere og får det måske aldrig gjort. Vi har talt meget om, hvornår det rigtige tidspunkt er.

Andjolo: Vi har alle studierelevante job, så vi føler vi har erfaring og refleksioner at byde ind med. Jeg føler mig i hvert fald rustet til et videre studieliv og kan sagtens konkurrere med folk, der har mere erfaring.

Har I studiejob?

Andjolo: Både Cecilie og jeg arbejder i børne- og ungeforvaltningen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Jeg arbejder i unge og Cecilie arbejder i småbørn, så vi er i en myndighed.

Cathrine: Jeg arbejder i ældre- og handicapforvaltningen i Odense Kommune, og så i et krisecenter for voldsramte kvinder og børn. Vores studiejob har helt sikkert gjort os klogere på, hvad der interesserer os. Det har givet os mere os mere mod på at læse en kandidat.

Hvad er jeres drømmejob?

Andjolo: Mit udgangspunkt er opkvalificering af min viden og at blive mere specifik, for socialrådgiveruddannelsen er meget bred, så jeg vil zoome ind på de pædagogisk-psykologiske problemstillinger. Jeg ser mig selv som underviser eller forsker i fremtiden, så det kræver en kandidat, men jeg kunne også se mig selv i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, red.).

Cathrine: Jeg har mere motivation og lysten til at dygtiggøre mig inden for det psykologiske/pædagogiske felt, da det er mit interessefelt, og jeg mener, det er yderst vigtig viden for at kunne varetage en jobfunktion i fremtiden med udsatte borgere. Jeg har selv PPR og familiebehandler i tankerne eller konsulent hvad enten det er privat eller kommunalt regi. Men jeg er ikke fastlåst på, hvad det egentlig er jeg vil, udover lysten til at lære nu og videreudvikle på min viden.  

Cecilie: I og med jeg også har erfaring fra skoleområdet, drømmer jeg i fremtiden om at kunne bruge kandidaten til at kvalificere mig til jobs som underviser på en professionshøjskole eller et gymnasie i psykologi, da særligt psykologien har min store interesse. Herunder kunne jeg også godt se mig selv bruge kandidaten til at få arbejde som familiebehandler i privat regi eller i en kommune, så jeg på den måde kan få udførerfunktions-kasketten på og aktivt bidrage i vejledning og støtte til familier. Endvidere har jeg lysten til at arbejde mere med supervision for virksomheder eller kommuner.